»Vi skal have Socialdemokratiet til at stå helt alene tilbage med deres aftale«

De hoppede. De råbte. Og de gik igen og igen til angreb på de politikere, som de mener er ved at gøre varig skade på universiteterne.

Lidt over 100 studerende stimlede onsdag den 9. februar sammen på Christiansborgs Slotsplads for at demonstrere mod udflytningsaftalen. En aftale, der går ind i de afsluttende forhandlinger torsdag 10. februar, efter universiteterne har indsendt deres planer til ministeriet.

Undervejs tog flere studerende fra Københavns Universitet ordet fra talerstolen. Vi hev fat i tre af dem.

LÆS OGSÅ: KU-studerende: »Vi må udstille politikernes usle metoder«

Mads Eskjær Øbakke, historiestuderende og næstformand i DSF:

»Det første og det vigtigste mål er at få udflytningsaftalen trukket helt tilbage. Vi skal have så mange partier til at trække sig, at socialdemokraterne ender med at stå helt alene tilbage med deres aftale. Og hvis det ikke er muligt, skal vi i hvert fald sørge for, at man ikke skærer mere end 5-6 procent på studiepladserne i de store byer.«

Emilie Hibbe Brun, geografistuderende, KU:

»Det er en fælles kamp, vi er nødt til at kæmpe på tværs af alle uddannelser. Regionaliseringsaftalen kommer til at ramme os alle sammen, fordi det er nedskæringer i forklædning. Sindssygt mange indtægter kommer til at ryge fra alle videregående uddannelser, og kvaliteten kommer til at dale i undervisningen. Det er altså ikke bare en kvantitativ forringelse i antallet af studiepladser, det handler også om kvaliteten af vores uddannelser.«

»Jeg ser det også som udflytningsaftalen som et udtryk for noget større. Det er et udtryk for et system, der ikke længere kan løfte opgaven med at føre vores samfund fremad.«

Sanja Loncarevic, sociologistuderende, KU

»Det er en lorteaftale. Der skal sættes en stopper for de besparelser, der kommer år efter år, for rent økonomisk har mange uddannelser svært ved at løbe rundt.«

»Udflytningen indeholder alle de ting, som er galt ved udviklingen på universitetet lige nu. Man bruger besparelser til at true uddannelser til at rette deres indhold ind. Ledelsen siger: I har for høj dimittendledighed, så I bliver nødt til at erhvervsrette jeres uddannelser mere, og hvis I gør det, kan I få rabat, når der skal spares.«

»Så jeg er her også i dag, fordi der ikke er universitetsdemokrati mere. Når besparelserne skal implementeres på universitetet, bliver der sparet på nogle fuldstændig sindssyge områder.«