»Hvorfor er det en overraskelse, at jeg er klog«

Fysikstuderende Chamilla Terp ligner de fleste 23-årige københavnere, men helt almindelig er hun – hvis navn udtales Sjamilla – ikke.

I efteråret 2024 gjorde hun noget, de færreste studerende tør drømme om, da hun udgav en videnskabelig artikel, som udsprang af hendes bachelorprojekt.

Hendes opdagelse satte hende ikke bare på landkortet som et af dansk naturvidenskabs største talenter, hun kom samtidig i direkte kapløb med forskere fra Oxford og Cambridge.

Siden udgivelsen har Chamilla Terp haft fart på. Alle danske medier ville have en luns af hende, der – som sit navn – er alt andet end almindelig.

Arven fra Bohr

Der stod 2020 i kalenderen, da Chamilla Terp startede på Fysik. Hun var nyslået student, og det lugtede af endnu en coronanedlukning. Planen var egentlig et par sabbatår med rejser og højskole, men da udsigten snarere så ud til at blive væggen hjemme på værelset end strand på Bali, valgte hun i stedet at starte direkte på studiet.

Hun var nervøs. Hendes forestillinger var præget af populærkulturens stereotyper om sære, indadvendte og nørdede typer, som man måske ikke ligefrem drømte om at hænge med i fredagsbaren.

Men Chamilla Terps fordomme om de asociale fysikere blev gjort til skamme, og da coronaen endelig slap, meldte hun sig til alt, der duftede af noget socialt – rusvejleder, festforeningen, revy.

Store opdagelser bliver tit lavet af mennesker, der aldrig har arbejdet med det før.

Chamilla Terp

»Jeg opdagede, hvor fedt et studie, Fysik er. Det er et åbent miljø med plads til alle. Her er så mange forskellige typer mennesker, og der er aldrig nogen, der kigger skævt til dig.«

Åbenheden gælder hele vejen rundt på instituttet, hvor det er en del af kulturen, at studerende kan banke på hos professorerne og få en snak. Chamilla Terp tilskriver miljøet den direkte arv fra Niels Bohr.

»Hans filosofi var, at Fysik skulle være et åbent miljø, hvor studerende kunne blive hørt, og hvor der var plads til alle. Det gennemsyrer hele studiet.«

En overgang var Chamilla Terp i tvivl om, hvilken retning hun ville gå med fysikken og begyndte derfor at opsøge forskellige forskere. Hun faldt i snak med en astrofysiker, som hun skrev opgave hos, og som senere blev vejleder på hendes bachelorprojekt. Det var ham, der fandt en galakse med et lys, der så lidt mærkeligt ud og som foreslog hende at kigge lidt nærmere på den.

Styrken i naiviteten

Chamilla Terp gik til galaksen med en indstilling om at holde studiet så simpelt som muligt. Hun var stadig ret grøn inden for astrofysikken, så projektet skulle være overskueligt, hvis hun skulle nå i mål.

Den forsimplede tilgang skulle vise sig at være god. Forskere på store engelske universiteter viste også interesse for galaksen, så den danske studerende befandt sig pludselig i et kapløb med eliteforskere med store forspring. De kunne få deres artikler udgivet med det samme, hvor Chamilla Terp måtte vente, til hun havde forsvaret sit bachelorprojekt.

Heldigvis bevægede de britiske forskere sig i en helt anden retning. Hvor hun havde valgt en simpel vej, forsøgte de med lidt flere krumspring at strække den gængse fysik for at forklare galaksens mystiske lys. Chamilla Terp sad med en enkel forklaring, som faktisk så ud til at passe.

»Jeg tror, at forskere, der har været længe i et felt, kan blive lidt fastlåste i at gøre, som de plejer. Store opdagelser bliver tit lavet af mennesker, der aldrig har arbejdet med det før, og derfor går til det uden andre forudsætninger end et par friske øjne.«

LÆS OGSÅ: Universets sorte huller er albertformede

Oplevelsen har givet Chamilla Terp en ny form for selvtillid, der gør, at hun betragter sin naivitet som en styrke. Hun er begyndt at gå med sin intuition. Nogle gange bærer det frugt som med galakseopdagelsen. Andre gange må hun sande, at andre allerede har været der.

»Det er derfor, det er meget fedt at være ung. Jeg aner ikke, hvad andre normalt ville gøre. Så jeg gør bare noget. Det mest fascinerende ved fysik er, at man kan bruge det til at forklare stort set alting,« siger hun.

Chamillas tidsmaskine

»Den her galakse, den ligger møglangt væk, cirka en milliard år efter Big Bang. Det er en virkelig gammel galakse, men når vi ser på den, er den jo meget ung.«

Chamilla Terp er ved at forklare sin opdagelse og må have opdaget, at jeg ligner et stort spørgsmålstegn. Heldigvis er hun tålmodig – en evne, der nok kommer fra hendes arbejde som formidler i Planetarium.

»Jeg plejer at kalde teleskoper for små tidsmaskiner, for vi kigger altid tilbage i tiden, når vi kigger op i himlen gennem et teleskop.«

Det, man skal forstå, når man arbejder med fænomener i rummet, er, hvordan lys rejser, siger hun. Lyset skal rejse igennem et helt univers, før det når frem til os. Et legeme, der lyser himlen op en sommernat, skinner med et lys, der er milliarder af år gammelt. Når vi kigger ud i rummet, ser vi altså tilbage i tiden.

Vi fysikere skal ud af boblen, for det kan være ligegyldigt, hvad vi laver, hvis det aldrig når ud til andre.

Chamilla Terp

Derfor kan Chamilla Terp undersøge en galakse, som den så ud for 12 milliarder år siden.

Når unge galaksers lys skal rejse igennem et helt univers, støder det på forhindringer, før det når Jorden. På dette tidspunkt i universets historie har forskere i andre sammenhænge fundet en masse neutral gas, som ligger rundt om de nye galakser og forhindrer lyset i at nå frem til os.

»Forestil dig, at der står en og lyser hen imod os med en lommelygte. Hvis der står noget foran, bliver lyset blokeret. Men vi ved jo godt, at der mangler noget, for vi forventer, at der burde komme lys fra lommelygten.«

Som forventet forsvandt en del af lyset fra Chamilla Terps galakse. Der var bare det, at noget af lyset fra denne galakse stadig trængte igennem og nåede Jorden. Chamilla Terp gav sig derfor til at undersøge, hvorfor alt lyset ikke forsvandt.

»Vi opdagede, at den neutrale gassky stadig var der. Den lå bare et andet sted, end vi forventede. Fordi gasskyen ligger så langt fra galaksen, kunne lyset rejse igennem universet, inden det ramte gasskyen. Derfor var det kun noget af lyset, der blev fanget, mens resten stadig kunne komme igennem og nå os.«

Fysik er som fodbold

For Chamilla Terp handler fysik ikke kun om at finde svar, men også om at få andre til at forstå dem. Siden hun fik job i Planetarium, har hun brugt utallige timer på at bryde komplekse, videnskabelige sammenhænge ned til noget simpelt.

»Vi fysikere skal ud af boblen, for det kan være ligegyldigt, hvad vi laver, hvis det aldrig når ud til andre.«

Det kræver en god portion fantasi både at formidle og være fysiker. Chamilla Terp har altid elsket at læse, for når hun åbner en bog, bliver ordene til billeder, og hun forsvinder ind i andre universer – nærmest som en spillefilm fortæller hun. Den evne trækker hun på som fysiker, hvor små pixelerede billeder på en skærm skal forestille galakser, der ligger 12 milliarder lysår væk.

»Hvis man begynder at tænke for meget over det, fatter man det jo ikke rigtigt. Så det, jeg gør i stedet, er at forsøge at visualisere, hvordan der ser ud i rummet.«

Hun gør det samme, når hun skal formidle kompleks fysik, så alle kan være med. Ved hjælp af hverdagseksempler og analogier gør hun det abstrakte forståeligt, og når snakken falder på, hvordan det er at være kvinde i fysik, hiver Chamilla Terp fodbolden frem som eksempel.

Da Chamilla Terp spillede fodbold som barn, blev pigeholdene ofte nedprioriteret. De fik de dårligste træningstider, arvede drengenes slidte spillertøj og måtte om vinteren spille på frossen grus, mens drengene kunne boltre sig på kunstgræsbanen.

»Jeg tror, jeg er blevet hærdet af at vokse op i et så mandsdomineret miljø. Jeg havde heldigvis min far som træner, som kæmpede for vores hold, selv når klubben ikke gjorde.«

Men sporten lærte hende også, at man godt kan klare sig uden nogen at spejle sig i. Så da hun senere kastede sig over den mandsdominerede fysik, var det med samme indstilling:

»Da jeg begyndte på studiet, havde jeg stort set ingen kvindelige forbilleder. Og jeg ved godt, at jo længere man kommer i forskningsverdenen, jo færre kvinder møder man.«

Langt fra ligestilling

I vinteren 2025 begyndte journalister at ringe til Chamilla Terp. De havde hørt, hvordan hun havde løst gåden om galaksens lys. Politiken ville skrive et portræt, Godmorgen Danmark ville have hende i studiet, og det ville Chamilla Terp alt sammen meget gerne. Men det begyndte også at fylde for hende, om medierne ville få historien til at handle om, at hun var en ung, kvindelig fysikstuderende, og ikke at hun netop havde gjort en stor opdagelse.

»Det, at jeg er kvinde, må godt være en del af historien, men det skal ikke være det, der er historien. Det mest ærgerlige for mig ville være, hvis jeg kun blev fremhævet, fordi jeg er kvinde, og ikke fordi jeg laver noget fedt.«

Jeg elsker at undersøge og lære nye ting, jeg elsker at blive klogere, og det allerbedste er at dele opdagelserne med andre.

Chamilla Terp

Og små hverdagshændelser minder hende om, at kvinder i fysik stadig ikke står på lige fod med mænd. Hun fortæller om en oplevelse i Planetarium, hvor en mandlig gæst stillede hendes mandlige kollega et fagligt spørgsmål. Da kollegaen henviste til hende, sagde gæsten, at han alligevel ikke havde brug for hjælp.

»Det påvirkede mig mere, end jeg havde regnet med. Var det, fordi jeg er kvinde? Troede han, jeg ikke var kompetent til at svare?«

Selv velmente komplimenter kan klinge hult, siger Chamilla Terp:

»Jeg får tit at vide, at jeg faktisk er ret klog. Og når jeg nævner det, kan mine mandlige medstuderende ikke se problemet. Men det er jo en baghåndskompliment. Hvorfor er det en overraskelse, at jeg er klog?«

Men ligesom på fodboldbanen nægter hun at lade sig begrænse af andres forventninger. Hun har ikke noget imod at være et forbillede, men det skal være for hendes videnskabelige bedrifter – ikke fordi hun er kvinde.

LÆS OGSÅ: Fysiker modtager pris for arbejde med at støtte yngre, kvindelige forskere

I dag trækker forskningen mere i Chamilla Terp end den næste eksamen.

»Jeg kan godt mærke, at jeg nogle gange hellere vil arbejde på min egen forskning, end jeg vil lave en eller anden aflevering. Men opgaverne skal jo laves,« siger Chamilla Terp, der beskriver det som en balanceakt at jonglere mellem studie, forskning, arbejde og fritid.

»Nogle gange kunne jeg være bedre til at sige, fuck det og slappe af. Men når jeg synes, noget er spændende, trækker det mere i mig end tanken om ikke at gøre det.«

Hvor balancen for et år siden var ved at tippe, mærker Chamilla Terp i dag, at hun er blevet dygtigere til sit arbejde. Når hun hjælper sin vejleder med forskningsprojekter, går det hurtigere, fordi hun allerede er mere erfaren, end da hun kastede sig over sit bachelorprojekt.

Fremtidsdrømmen er at skrive ph.d. Forskningsverdenen er den bedste kombination af alle de ting, Chamilla Terp elsker:

»Jeg kunne sagtens være evighedsstuderende. Jeg elsker at undersøge og lære nye ting, jeg elsker at blive klogere, og det allerbedste er at dele opdagelserne med andre.«