KU har over 130 buster af hvide mænd. Er det tid til at pensionere et par stykker?

Hvornår er man egentlig pensionsmoden? Det spørgsmål stiller vi hinanden i disse år, hvor nogle bliver nedslidte, andre lever længere, og danskernes pensionsalder er til debat.

Svaret bliver tilsyneladende ikke mere simpelt, bare fordi man er en buste. Det erfarede 45 buster og deres tilskuere tirsdag aften, hvor kunstværket Public Bust Retirement Index kulminerede med en kollektiv vurdering af en række af KU’s gamle busters pensionsmodenhed.

Arrangementet foregik 7. oktober i universitetsbiblioteket i Fiolstræde, hvor kunstudstillingen RECAST frem til 29. november kaster et kritisk blik på universitetets monumenttradition i anledning af 150-året for kvindernes indtog på KU.

’RECAST’ kan oversættes til ’genstøbt’, og i udstillingen har 13 nutidige kunstnere (gen)fortolket busten som koncept. Selvom anledningen er kvindernes indtog på universitetet, er baggrunden selvfølgelig også de seneste års heftige debat om, hvornår et monument har udtjent sin berettigelse, og hvad det i så fald er i orden at gøre ved det.

Det er min overbevisning, at alle busterne skal pensioneres

Naja Dyrendom Graugaard, dommer i kategorien »white supremacy«

I 2020 blev en buste af Frederik V skubbet i havnen som en kunstnerisk happening, der skulle udstille kongehusets ledende rolle i dansk kolonitid. Samme år blev en statue af den dansk-norske missionær Hans Egede overhældt med rød maling i Nuuk.

I 2024 gik det op for kulturministeren, at der er flere statuer af dyr end af kvinder i København, og der blev nedsat et udvalg, der skulle forsøge at rette op på balancen. Tidligere i år trak KU’s afgående rektor Henrik C. Wegener så lidt i den anden retning ved at lade en buste af sig selv opføre i Landbohøjskolens Have (den er dog ikke færdig endnu).

KU lider under samme problemstilling som det københavnske bybillede. I universitetets store samling på over 130 buster af prominente forskere og rektorer findes nemlig bare én, der afbilder en kvinde.

LÆS OGSÅ: Eva Smith overhaler Henrik Wegener indenom med buste

Hvad er din »white supremacy score«?

Det store universitetsbibliotek summer tirsdag aften, hvor der er mødt så mange mennesker op, at der ikke er stole til alle. Uniavisen tæller omtrent 80 tilhørere foruden kuratorerne og det ni mand høje tribunal, som skal være dommere i aftenens ’retssag’.

De 45 buster, som er indsamlet til værket fra KU’s mange hjørner og afkroge, skal i dag stå deres prøve: Hvor tæt på pensionsalderen er de hver især?

For at kunne afgøre spørgsmålet, har kunstnerduoen benandsebastian, som står bag installationen, formuleret ni parametre, som busterne skal vurderes på. Til opgaven er indkaldt ni eksperter fra forskellige fakulteter på KU.

Det første parameter er busternes såkaldte »patriarchy score«: I hvor høj grad medvirkede de portrætterede til enten at opretholde eller nedbryde patriarkalske strukturer i deres virke? Ph.d.-studerende Storm Møller Madsen fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er dommer i kategorien:

»Jeg har lagt en høj baseline, for alle busterne har været med til at opretholde patriarkatet,« siger Storm Møller Madsen.

»Alle starter derfor på 9, og ingen får mindre end 7.«

Skalaen går fra 1 til 10, hvor 10 er mest patriarkalsk – og derfor mest pensionsmoden. Busten af gymnastikforsker N.H. Rasmussen får 10, fordi han kun forskede i unge, hvide mandekroppe. To buster, der er lavet af kvindelige kunstnere, får 7.

Det andet parameter er busternes »white supremacy score«. Bidrog de afbildede personer til at opretholde raceskel, koloniherrementalitet og slaveri i deres levetid?

Kategoriens dommer Naja Dyrendom Graugaard vurderer, at samtlige portrætterede i forskellig grad bidrog til at opretholde de strukturer, der muliggjorde kolonierne. Tag for eksempel Ludvig Holberg, som havde aktive investeringer i danske kolonier. Det udløser topscoren 10.

Den laveste score får busten af den tidligere rektor Mogens Fog (1966-72), som havde været modstandsmand, og som forsøgte at gøre op med racistisk tankegods. Han sniger sig dog ikke ned under et 7-tal på »white supremacy«-skalaen.

»Det er min overbevisning, at alle busterne skal pensioneres,« konkluderer dommer Naja Dyrendom Graugaard.

Vent, hvad med kunstnerisk værdi?

Herefter vurderes busterne på syv andre parametre, blandt andet kunstnerisk værdi. Her er dommeren museumsinspektør ved Frederiksborg Nationalhistoriske Museum Lejla Mrgan, som synes, at værkernes æstetiske valør fylder alt for lidt i den rettergang, busterne er genstand for.

Lejla Mrgan påpeger, at flere af busterne faktisk virkelig er fine kunstværker. Hun fremhæver busten af juristen Jonas Collin, som er udført af H.E. Freund, der var elev af Thorvaldsen:

»En vigtig kunstner,« siger museumsinspektøren. »Busten er lavet af meget fint marmor, og ansigtstrækkene er smukt udskåret.«

I modsætning til de forrige kategorier, hvor en høj score øgede pensionsmodenheden, er denne kategori ‘positiv’, og en høj score mindsker derfor bustens behov for at komme på lager.

Jeg håber, busten af Mogens Fog kan minde den nuværende ledelse om, at studerende skal have lov at protestere

Özgür Yegâh, studenterrepræsentant

Marmorbusten af Jonas Collin med de smukt udskårne ansigtstræk får et 8-tal, den højeste karakter, Lejla Mrgan uddeler.

Den laveste karakter, hun giver, er 3. Den tilfalder blandt andre busten af Niels Bohr, som er skabt af Johannes V. Jensen:

»Og ja, det er den Johannes V. Jensen, forfatteren,« siger Lejla Mrgan. »Men det gør simpelthen ikke busten god.«

En anden buste, der må nøjes med et 3-tal i den kunstneriske kategori, er den af Mogens Fog, fordi den mangler blik for den tradition, den taler ind i, mener dommeren.

»Og så er den fra 1967, et tidspunkt hvor kunstnere bare skulle være stoppet med at lave buster,« tilføjer hun.

Studerende: En bevaringsværdig rektor

Da alle ni dommere har procederet, skal trådene samles.

Et grønt lys indhyller rummet, og dommerne er iført kuttelignende sorte dragter med små symboler på. Stemningen i det gamle universitetsbibliotek har fået en okkult vibe.

En skærm i midten af panelet viser et billede af den første buste, og en AI-genereret sang om den portrætteredes meritter strømmer ud ad højttalerne.

Mens sangen spiller, tager de ni dommere hver deres papskilt med et tal frem og rækker det op for at vise, hvor pensionsmoden de finder denne buste målt på netop deres parameter.

Hele seancen – 45 buster – tager omkring en time.

Næsten alle dommere lader til at være enige om, at busten af Mogens Fog – rektor under studenteroprøret i 1968 – er den ‘mindst slemme’ af de mange patriarkalske og racistiske mænd, som busterne angiveligt afbilder.

Studenterrepræsentant Özgür Yegâh, som skal vurdere busterne på deres relevans for de studerende i dag, giver Mogens Fogs buste et 10-tal med kommentaren:

»Mogens Fog må gerne blive. Han gav de studerende indflydelse på deres egne studier og lod dem demonstrere. En ret, de har haft siden da. Indtil sidste år.«

LÆS OGSÅ: Politiet tilkaldt til studenterblokade: »Vi blev ikke behandlet som studerende, men som terrorister«

Özgür Yegâh, der er aktiv i bevægelsen Studerende mod Besættelsen, tilføjer:

»Jeg håber, busten af Mogens Fog kan minde den nuværende ledelse om, at studerende skal have lov at protestere mod deres eget universitet uden at blive fjernet af politiet.«

Send den bedste kunst på lager

Da alle buster har været genstand for fælles pointgivning, udnævnes den mest pensionsmodne. Det bliver den af juristen Jonas Collin, som museumsinspektør Lejla Mrgan havde fremhævet for sit fine materiale og smukt udskårne ansigtstræk.

»Nej!« udbryder hun forskrækket, da hun ser resultatet.

»Den buste er så smuk. Det ville være en skam, hvis vi ikke kunne se den.«

Den mindst pensionsmodne og mest bevaringsværdige buste i juryens øjne, er den af Niels Bohr, som ikke imponerede Lejla Mrgan. Den har fået point for den portrætteredes globale indflydelse og bidrag til videnskaben. Publikum kan ikke se den, da kunstnerduoen ikke har fået lov at låne den til deres installation.

Efter arrangementet opsøger Uniavisen den ene af de to kunstnere i benandsebastian-duoen, der står bag værket, Ben Clement, og spørger, om det er rimeligt, at busten med den højeste kunstneriske værdi ender med at få den hårdeste dom:

»Det det var da også lidt overraskende for os, at det endte så ekstremt med de to eksempler,« fortsætter han med henvisning til, at den mest pensionsmodne buste var kunstekspertens favorit og omvendt, at den mest bevaringsværdige var en af dem, hun syntes dårligst om.

Det det var da også lidt overraskende for os, at det endte så ekstremt

Ben Clement, halvdelen af kunstnerduoen benandsebastian

Burde værkernes kunstneriske værdi have været tillagt mere vægt i den samlede vurdering?

»Nej. Inden for bustekunst og portrætter i det hele taget mener jeg ikke, at værdien af værket kan afskæres fra, hvem det repræsenterer,« siger Ben Clement og nævner som eksempel en af busterne, som ifølge ham var erklæret fascist:

»Selvom den buste havde været meget smuk, ville man jo ikke synes, at den skulle stå fremme i offentligheden. Kunstnerisk værdi er ikke kun æstetisk, men også afhængig af, hvad værket tjener til at minde os om, og om dets effekt er at understøtte magten eller at bryde med den.«

LÆS OGSÅ: Buste af afgående rektor skal ud i byrummet. »Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg har det køn, jeg har«

De 45 buster og deres karakterer på de ni parametre kan – med undtagelse altså af ‘vinderen’ Niels Bohr og hans kollega H.C. Ørsted, som fysikerne ude på Niels Bohr Institutet ikke ville af med – ses i universitetsbiblioteket i Fiolstræde frem til 29. november på udstillingen RECAST.

Ud over værket Public Bust Retirement Index består udstillingen af 12 andre værker, der alle forholder sig KU’s monumenttradition.

Udstillingen er kurateret af Ida Højgaard Thjømøe, Amalie Skovmøller og Mathias Danbolt og indgår i Københavns Universitets 150-års jubilæumsprogram.

Læs mere om udstillingen, billetter og åbningstider her.