Egelunds milliardplan samler næsten hele Folketinget: Ny aftale skal give ro og retning i dansk forskning

»Et nybrud« og »et mindre politisk mirakel«.

Det var blandt superlativerne fra de politiske ordførere, da en tydeligt tilfreds Christina Egelund (M) 6. november kunne træde frem og præsentere en ny forskningspolitisk aftale for 2026-2029.

Uddannelses- og forskningsministeren er lykkedes med at samle alle Folketingets partier på nær Borgernes Parti i aftalen, der sikrer investeringer på forskningsområdet for 18,4 milliarder kroner.

Nybruddet i aftalen består i, at den afsætter penge over en flerårig periode. Dermed markerer den et opgør med den hidtidige fordeling af milliarderne i forskningsreserven, der er sket for et år ad gangen. Det har universiteter og forskningsmiljøer ønsket sig i flere år.

De mange milliarder skal især styrke forskning inden for sikkerhed, sundhed og klima.

Samtidig hæves universiteternes basismidler – noget som også har skabt begejstring blandt universiteternes rektorer.

Tid til det vigtige

Ifølge Christina Egelund kommer danske forskere især til at mærke den nye aftale på to konkrete måder. Det forklarede hun i et interview med Uniavisen, efter aftalen var præsenteret.

»For det første ved, at der er en langsigtethed i bevillingerne. Det betyder selvfølgelig noget for, hvordan man kan planlægge sine forskningsprojekter. For det andet foretager vi jo et markant løft af de frie basismidler til universiteterne. Det gør, at vi letter det pres, der er i nogle forskningsmiljøer, hvor man er meget, meget afhængig af at sidde og skrive ansøgninger til ekstern finansiering, både til offentlige og private fonde,« sagde uddannelses- og forskningsministeren og tilføjede, at hun håber, at flere forskere dermed kan rykke fra projektansættelser til faste stillinger.

»For det gør også, at man kan bruge sin tid på det, der er vigtigt, nemlig at forske, og ikke på at lede efter den næste bevilling. Så det giver noget robusthed og stabilitet i universiteternes forskningsmiljøer, som jeg synes er enormt vigtig.«

I aftalen sættes der også penge af til at styrke forskningsfriheden i Danmark, som ifølge ministeren er under pres.

»Vi er nu enige om, at de principper og værdier, som værner om forskernes frihed og den frie tanke, har vi besluttet os for i fællesskab politisk at slå ring om. Det, synes jeg, er et meget stærkt signal fra Danmark i en tid, hvor paraderne falder i andre dele af verden,« sagde ministeren.

Det øgede fokus på forskningsfriheden skal blandt andet udmønte sig i et fælles topmøde i starten af 2026, hvor forskere, universiteter og øvrige aktører skal mødes med politikerne og sammen gøre status på den akademiske frihed i Danmark.

Radikale: Basismidler skal hæves permanent

Radikale Venstres forskningsordfører, Stinus Lindgreen, glæder sig i første omgang over den nye, flerårige aftale om forskningen.

»Når man sætter forskning i gang, får man ofte først resultaterne om fem, ti eller tyve år. Derfor er det helt skørt, at vi før har siddet og fordelt midler med et etårigt pejlemærke,« siger han til Uniavisen.

Alting er jo en prioritering, og vi har de penge, vi har

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M)

Den radikale ordfører så dog gerne, at basismidlerne var blevet hævet endnu mere, og at det var blevet permanentgjort.

»Jeg synes også, man burde have hævet basismidlerne i ét hug i stedet for at dele det op i innovations- og frie midler. Det er lidt uklart, hvordan man egentlig vil administrere det. Men det var, hvad det kunne blive til, og i det mindste har vi taget et skridt i den rigtige retning,« siger han.

Uniavisen spurgte ministeren, hvorfor man ikke hævede basismidlerne yderligere, som Stinus Lindgreen foreslog.

»Alting er jo en prioritering, og vi har de penge, vi har. Vi hævede det en halv milliard, da vi lavede en aftale sidste år – for et år – og nu hæver vi det så op til en hel milliard, og i første årgang for fire år. Så det er, synes jeg, et stort løft i basismidlerne, som også er tiltrængt,« svarede Christina Egelund.

Fredsforskning og kernekraft

Den nye aftale øremærker i alt 6,9 milliarder kroner til sikkerhed, kritiske teknologier og forsvarsforskning.

Som et modstykke til det var blandt andet SF gået til forhandlingerne med et ønske om at prioritere fredsforskningen. Det lykkedes, og aftalen sætter i alt 25 millioner kroner af til området 2026-2029.

»Mange af vores nabolande har fredsforskning, som forsker meget i den måde, krige måske så ud for 20 år siden. Jeg tror, Danmark har en oplagt position til at forske i, hvordan man får fred i en ny tid med hybridkrig og cyberkrig og alt muligt andet, som vi ikke kendte til for 20 år siden. Så jeg tror, at vi har et kæmpe potentiale for at bidrage til noget på verdensplan. Og derfor synes jeg, at det er oplagt, at DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier, red.) skal opbygge et stærkt forskningsmiljø her,« sagde SF’s forskningsordfører, Sofie Lippert, til Uniavisen.

Konservatives forskningsordfører, Lise Bertelsen, havde blandt andet kæmpet for at få forskning i kernekraft med i aftalen. Det lykkedes også, og partierne har afsat 40 millioner kroner til forskning i kernekraft.

»Det er en mulighed for, at vi nu kan bekæmpe frygt med fakta, og vi vil gerne gå endnu videre. Vi vil gerne ophæve forbuddet mod kernekraft, fordi vi ved, at det her er en af løsningerne i den grønne omstilling,« lød det fra Lise Bertelsen.

LÆS OGSÅ: Egelunds milliardplan skal forene fri forskning med politisk retning