KU-lektor får 12 millioner kroner til at forske i antisemitisme

Hvordan kommer antisemitisme til udtryk i Danmark i dag, og hvilke historiske mekanismer former nutidens tendenser?

Det er nogle af de spørgsmål, lektor i historie fra Københavns Universitet Sofie Lene Bak skal undersøge i et nyt forskningsprojekt, der netop har modtaget 11,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Sofie Lene Bak har beskæftiget sig med antisemitisme, siden hun selv var studerende. Hun har skrevet flere bøger om emnet og været museumsinspektør ved Dansk Jødisk Museum.

»Lige nu er der virkelig et momentum for antisemitismeforskning,« siger hun. »Men skæbnen ville, at jeg faktisk oprindeligt indleverede min bevillingsansøgning til det projekt, som jeg i øjeblikket er i gang med, 8. oktober 2023 – dagen efter Hamas’ angreb på Israel.«

Bevillingen kommer fra en særlig politisk fastsat temapulje under forskningsreserven 2025, der skal styrke dansk forskning i antisemitisme.

Med midlerne etablerer Sofie Lene Bak projektet National Forum for the Study of Antisemitism: et forskningscenter udviklet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Roskilde Universitet.

Aktuel antisemitisme med historiske briller

Formålet med det nye forum er at skabe et nationalt samlingspunkt for forskning i antisemitisme – både dens nutidige udtryk og dens historiske rødder.

I Danmark er vi på mange måder forsvarsløse over for antisemitiske bølger, fordi der er så lidt forskning på området

Sofie Lene Bak, KU-lektor og forskningsleder

Forskerne skal blandt andet undersøge, hvordan antisemitisme manifesterer sig i Danmark i dag, og hvilke mekanismer der driver den.

Forperson for Danmarks Frie Forskningsfonds råd for Kultur og Kommunikation, Lone Koefoed Hansen, har siddet i spidsen for uddelingen af midlerne og fremhæver projektets samfundsmæssige betydning til Ritzau:

»Forskningen kan hjælpe os til forstå forholdet mellem antisemitisme og vores samtid. Med grundig og uafhængig viden kan vi som samfund i det hele taget blive klogere på, hvordan vi kan modvirke fordomme, had og diskrimination, også den der foregår online.«

LÆS OGSÅ: Uddannelsesministeren i opråb: Universiteterne skal beskytte den jødiske minoritet

Tværfagligt forum

Projektets formål er at »etablere Danmarks første nationale forskningsforum dedikeret til tværfaglige studier af antisemitisme,« lyder det ifølge indstillingen.

Forummet skal ifølge bevillingsgiveren bygge bro mellem discipliner som historie, religionssociologi og digital humaniora ved at samle førende forskere inden for antisemitisme og moderne jødisk historie i Danmark.

»Vi forsøger at nærme os fænomenet antisemitisme fra så mange vinkler som muligt, hvilket jeg tror er meget karakteristisk for antisemitisme-studier som forskningsdisciplin,« siger Sofie Lene Bak til Uniavisen.

Forummet kommer også til at fungere som ekspertorgan for både politikere og almindelige borgere. Oplysning er nemlig afgørende for at bekæmpe antisemitisme, siger hun.

LÆS OGSÅ: Jødisk studerende frygter antisemitisme

»Vi er for dårligt rustet«

Ifølge Sofie Lene Bak kan manglen på et stærkt forskningsmiljø have alvorlige og konkrete konsekvenser.

Antisemitismen er eksploderet på sociale medier, men også i dagligdagsrelationer mellem jøder og ikke-jøder

Sofie Lene Bak, KU-lektor og forskningsleder

»I Danmark er vi på mange måder forsvarsløse over for antisemitiske bølger, fordi der er så lidt forskning på området,« siger Sofie Lene Bak og fortsætter:

»Antisemitiske fordomme – såvel som racistiske eller islamofobiske fordomme – risikerer at blive normaliseret, hvis man ikke har en solid forskningsindsats. Uden viden risikerer vi, at aggressive eller endda voldsparate holdninger bliver en del af den offentlige diskurs. Jeg har længe advaret mod, at vi er for dårligt rustet til at genkende antisemitisme.«

Risikoen er blevet mere presserende de senere år, fortæller Sofie Lene Bak, men den har ændret karakter.

Sociale medier skærper risici

Før internettet og sociale medier var antisemitiske synspunkter primært forbundet med de politiske ydrefløje, fortæller Sofie Lene Bak.

»De ekstremistiske miljøer var ret isolerede,« siger hun, »og de havde svært ved at udbrede deres synspunkter.«

Rekrutteringen til miljøerne foregik mundtligt eller ved at putte tidsskrifter i folks postkasser, fortæller Sofie Lene Bak, og det gjorde det lettere at identificere og dermed overvåge miljøerne. Men det er ikke muligt på samme måde i dag, siger hun.

Internettet og sociale medier giver nye muligheder for at oprette netværk og organisere sig, og det øger risikoen for udbredelsen af antisemitiske synspunkter.

»Jeg har i hele mit forskerliv advaret om risikoen for, at antisemitisme kryber ind i mainstream-diskussionerne,« siger Sofie Lene Bak, »men internettet har forstærket og accelereret den risiko. Antisemitismen er eksploderet på sociale medier, men også i dagligdagsrelationer mellem jøder og ikke-jøder. Så der er virkelig behov for en multifacetteret indsats.«

Politisk oprustning

På den anden side af universitetsmurene er antisemitisme et sprængfarligt politisk emne. Kan du være bekymret for, at forskningen ender med at blive spændt for en politisk vogn?

»Nej, jeg er ikke bekymret for det, fordi jeg er hyperbevidst om potentiel våbengørelsen af forskningen – altså at det kan blive brugt til at angribe andre politisk,« siger hun.

»Men man er nødt til at tænke over, at emnet er enormt politiseret, hver eneste gang man går ud i offentligheden, men det er man vant til, når man arbejder med antisemitisme,« siger Sofie Lene Bak.

»En god foranstaltning for at forskningen ikke misbruges i debatten, er at være meget tydelige omkring vores præmisser, definitioner og metoder.«

Selvom projektet vil vægte forskningsdelen højt, skal der ifølge Sofie Lene Bak også være stort fokus på formidling til offentligheden:

»Forskningen skal ud og virke i samfundet, og det er mindst lige så vigtigt for os. Derfor skal vi for eksempel lave en bogserie, podcastserier, og så eksperimenterer vi med forskellige foredrags- og forelæsningsformater, også online, som i virkeligheden bliver offentligt tilgængelige. Det er lige så vigtigt for os hele tiden at være i dialog med offentligheden omkring det her.«