Studerende i miljøøkonomi kræver større tværfaglighed: »Vi lærer at gentage problemerne frem for at løse dem«

Det lyder som stedet, hvor man kan lære om forholdet mellem pengene og klodens ressourcer: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), der blandt andet uddanner fremtidens miljøøkonomer, jordbrugsøkonomer og naturforvaltere.

På sin hjemmeside bryster instituttet sig også af at være udtalt tværfagligt og beskæftige sig med »det globale samfunds store udfordringer som klima og udvikling«.

Men når man kigger ned over de konkrete fag, som studerende på IFRO’s uddannelser har adgang til at tage, går de noget mindre på tværs af fagligheder og fokuserer i meget vidt omfang på mainstream økonomi. Det er i hvert fald kritikken fra 177 studerende på IFRO, som har underskrevet et åbent brev til ledelsen af instituttet.

LÆS OGSÅ: Bekymring blandt de studerende på Landskabsarkitektur: »Kommer det til at være sådan lidt en joke-kandidat?«

I brevet efterspørger de studerende et langt større fokus på de planetære grænser i den klassiske økonomiundervisning – det vil sige det faktum, at kloden har begrænsede ressourcer. Dertil ønsker de undervisning i andre skoler inden for økonomien end den rent markedsbaserede.

Brevet ledsages af en spørgeskemaundersøgelse, som de studerende har foretaget iblandt sig. Den viser, at lige så mange studerende har valgt uddannelsen ud fra interesse for klima og miljø som af interesse for økonomi. Men de er altså indtil videre blevet skuffede over det faglige udbud.

Mere køn, klima og degrowth

Gruppen, der har taget initiativ til det åbne brev, kalder sig Rethink IFRO. Her er blandt andre Nora Birkmose og Max Berger aktive medlemmer. Hun går på andet år af sin bachelor i miljø- og fødevareøkonomi, mens han er på sidste år af kandidaten i Environmental and Natural Ressource Economics.

De fortæller, at instituttet allerede har lyttet til nogle af deres ønsker, blandt andet vil der blive oprettet et obligatorisk bachelorfag i økologisk økonomi som følge af Rethink IFRO’s arbejde. Det er et vigtigt skridt på vejen, men det er ikke nok, fortæller Nora Birkmose:

»Vores hovedkritik er stadig, at hele uddannelsen fokuserer meget på neoklassisk økonomi, som vi ser som en for snæver tilgang til økonomifaget,« siger hun.

Mange af os IFRO-økonomer er netop meget interesserede i de tværfaglige ting. Det er derfor, vi ikke bare har valgt at læse økonomi

Nora Birkmose, bachelorstuderende på IFRO

»Instituttet har rigtig mange tværfaglige ressourcer til rådighed – men de bliver ikke udnyttet til at tilbyde os tværfaglig undervisning. Det er ærgerligt, når vi er så mange studerende, der ønsker et mere mangfoldigt kursusudbud og mulighed for at udforske andre økonomiske skoler og perspektiver.«

Nogle af de emner, de studerende ønsker sig mere af, er blandt andet køn og ulighed, biodiversitet, klimaretfærdighed og degrowth (teori, der forholder sig kritisk til økonomisk vækst, red.). Og faktisk udbydes der flere valgfag i disse ting, fortæller Max Berger – det er bare rigtig svært at få lov til at tage dem:

»Enten kan man slet ikke få dem godkendt, eller også kan man måske få et enkelt kursus,« siger han og forklarer, at det blandt andet handler om et meget begrænset antal ’ledige’ ECTS-point ud over de obligatoriske kurser.

»Vi har på fornemmelsen, at det også handler om, at de her valgfag ikke er ’økonomiske’ nok – altså i betydningen klassisk økonomiske. Men det er jo netop derfor, vi synes, det er vigtigt at tage dem,« forsætter han.

Nora Birkmose supplerer:

»Mange af os IFRO-økonomer er netop meget interesserede i de tværfaglige ting. Det er derfor, vi ikke bare har valgt at læse økonomi.«

Blinde vinkler og videnskabsteori

Det er ikke, fordi de slet ikke vil undervises i klassisk, markedsbaseret økonomi, understreger de to studerende. De vil bare også gerne lære at forholde sig kritisk til det.

»Vi ønsker større fokus på, at neoklassisk økonomi ikke er noget neutralt perspektiv,« siger Max Berger.

»Den mainstream økonomi har også en klar ideologi bag sig. Økonomi er altid politisk. Men det oplever vi desværre, at nogle af vores undervisere er blinde overfor,« tilføjer han.

»Det ville forbedre vores forståelse, også af neoklassisk økonomi, hvis vi samtidig blev introduceret til andre økonomiske skoler og dermed kunne se deres begrænsninger hver især,« siger Nora Birkmose.

LÆS OGSÅ: Kritiske Politter: »Vi får kassetænkende økonomer« (2021)

De blinde vinkler, som Rethink IFRO frygter at oparbejde, bliver også forstærket af en anden ting.

Nemlig at det obligatoriske kursus i videnskabsteori – faget, hvor man lærer at forholde sig kritisk til, hvad videnskab (herunder økonomisk videnskab) er – først ligger på tredje år af bacheloren.

»Så først når man har været igennem næsten alle sine kurser og tilegnet sig en masse viden, skal man til at lære, hvad viden er, og tænke kritisk over det. Det burde ligge som noget af det første,« siger Nora Birkmose.

Max Berger tilføjer, at det heller ikke hjælper, at man skal have kurset sammen med studerende, der slet ikke læser økonomi:

»Der er bare nogle særlige ting ved økonomifaget, som det ville være gavnligt at lære at forholde sig kritisk til, også fra et videnskabsteoretisk perspektiv. Og de bliver lidt forbigået, når kurset skal favne så bredt,« siger han, og Nora Birkmose er enig:

»Det ender med at give et mere overfladisk syn på vidensproduktion.«

Vil være bedre rustet til fremtiden

Rethink IFRO’s bekymringer har både mødt bred opbakning blandt de studerende og fået opmærksomhed uden for universitetets mure. Og det er da heller ikke ligegyldigt, hvad fremtidens miljøøkonomer bliver undervist i. IFRO’s forskere rådgiver flere danske ministerier og er ofte benyttet som eksperter i indflydelsesrige organer som De Økonomiske Råd og Klimarådet. Det, de studerende lærer nu, vil nogle af dem altså i fremtiden komme til at rådgive magthaverne om. Og den indflydelse er de studerende sig godt bevidst.

»Vi forstår den tid, vi lever i, som polykrisens tid,« siger Max Berger.

Lige nu lærer vi højst, hvordan verden allerede hænger sammen – ikke hvordan den kunne være i stedet

Max Berger, kandidatstuderende på IFRO

»Vi skal som samfund kæmpe imod klimaforandringer, biodiversitetstab, økonomisk ulighed, politisk polarisering og flere andre ting på samme tid.«

»Og neoklassisk økonomi, som lige nu danner grundlag for næsten hele vores uddannelse, ignorerer simpelthen flere af de her faktorer. Det betyder, at den forskning, vi kan lave, og de beslutninger, vi kan være med til at træffe i fremtiden, ikke forholder sig til den virkelige verden.«

Netop ønsket om at forbedre fremtiden ligger en stor del af IFRO’s studerende på sinde, fortæller Max Berger.

»Mange af os valgte uddannelsen, fordi vi tænkte, at den ville give os redskaberne til at forandre verden. Men lige nu lærer vi højst, hvordan verden allerede hænger sammen – ikke hvordan den kunne være i stedet,« siger han:

»Vi lærer at gentage problemerne frem for at løse dem.«

Kunne de derimod opnå en bredere fagsammensætning, ville fremtidens miljøøkonomer kunne bidrage til at skubbe verden fremad, siger Nora Birkmose:

»Hvis vi får udvidet vores værktøjskasse med flere økonomiske tilgange, vil vi også kunne finde nye løsninger og forstå problemerne fra andre vinkler.«

»Vi vil simpelthen blive dygtigere til vores fag.«

Møde med ledelsen på vej

De studerende i Rethink IFRO har inviteret institutledelsen til et møde om de forslag, gruppen stiller i sit åbne brev. Der er endnu ikke fastsat nogen dato for mødet, men håbet er, at det bliver her i februar, siger Nora Birkmose.

Uniavisen har forelagt de studerendes kritik for institutledelsen. I et skriftligt svar bekræfter viceinstitutleder Mette Weinrich Hansen det nærtforestående møde og skriver:

»Vi er generelt glade for vores gode og engagerede studerende på IFRO, og vi inviterer altid gerne til dialog om undervisningsudvikling og kvalitetssikring af vores uddannelser og kurser.

Vi kan bekræfte, at der skal afholdes et møde mellem studieledere på økonomiuddannelserne, undertegnede og Rethink IFRO inden for de nærmeste uger. Datoen er ikke fastlagt, men hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: Fremtidens læger skal klædes på til klimakrisen … én gang årligt?

Vi har allerede inviteret et medlem fra Rethink IFRO til at deltage i en udviklingsgruppe til det nye kursus i økologisk økonomi sammen med flere VIP’er, der skal planlægge kurset.

IFRO er meget mere end økonomifag. Vi har ansvaret for tre ikke økonomifaglige kandidatuddannelser, og vi udbyder mange forskellige kurser i for eksempel bæredygtighed, global udvikling og fødevaresystemer. Og alle uddannelser har valgfrie fag hvor de studerende helt selv bestemmer, hvad de tager. Her kan de vælge et væld af fag, som ikke er økonomibaserede eller af den neoklassiske skole.

Vi glæder os til at tale med de studerende.«