Bestyrelsespapirer afslører KU’s nye kurs mod mere forsvarsforskning

En forsker kan udvikle teknologi til at overvåge truede dyrearter i Afrika. Samme teknologi kan også bruges på slagmarken i en krig.

Det er et eksempel på dual-use, hvor forskning eller teknologi kan bruges til både civile og militære formål.

I de seneste år er forskning, forsvar og sikkerhed rykket tættere sammen, og dual-use er blevet en konkret virkelighed, som danske universiteter i stigende grad må forholde sig til.

Krigen i Ukraine, hybride trusler, cyberangreb og den militære oprustning har nemlig gjort forskning til en langt mere direkte del af forsvarspolitikken. Universiteterne forventes derfor ikke længere kun at bidrage med kritisk viden og langsigtet grundforskning. De forventes også at bidrage til Danmarks sikkerhed.

På Københavns Universitet har bestyrelsen over flere møder drøftet, hvordan universitetet skal forholde sig til forskning i forsvar, sikkerhed og beredskab. Et udkast til et såkaldt scopepapir lægger op til, at »KU bør være proaktiv og engagere sig i forsvars- og sikkerhedsdagsordenen«.

Ifølge bestyrelsesdokumenterne skal Københavns Universitet »bidrage til at styrke samfundets forsvarsevne, modstandskraft og robusthed«.

Samtidig understreger papiret, at forskningen ikke må gå på kompromis med akademisk frihed, gennemsigtighed og internationalt samarbejde.

Alle seks fakulteter har haft mulighed for at komme med kommentarer på udkastet, ligesom det fortsat er i høring hos relevante nævn på KU. På baggrund af disse input og bestyrelsens egne bemærkninger rettes det endelige dokument nu til, og skal efter planen godkendes på bestyrelsesmødet 18. juni.

Allerede en del af KU

Udkastet lægger op til, at forskning inden for forsvarsområdet skal forstås bredt. Der er derfor ikke kun tale om forskning i våben og militær teknologi, men også freds- og konfliktforskning, misinformation, cybersikkerhed, international ret, sprog, historie, kultur og samfundets evne til at håndtere kriser.

Bestyrelsesdokumenterne viser også, at forsvars- og sikkerhedsdagsordenen allerede har et betydeligt omfang på universitetet.

Ifølge en afdækning skønnes det i grove tal, at cirka 180 fastansatte forskere på KU allerede beskæftiger sig med forsvarsrelateret forskning i bred forstand. Yderligere cirka 200 fastansatte forskere kan se et potentiale inden for feltet.

Afdækningen viser også, at Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet betragter dual-use »som en naturlig del af den grundvidenskabelige forskning med flere anvendelsesmuligheder«. Det gælder for eksempel kvanteforskning.

Både Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet peger på, at en bred definition kan motivere forskningsmiljøer til at se området som mere end krigs- og teknologiorienteret forskning.

Tydelige grænser

Foreløbig trækker KU dog klare grænser for den forsvarsrelaterede forskning.

Universitetet ønsker ifølge udkastet »ikke på nuværende tidspunkt at understøtte forskning på det klassificerede sikkerhedsniveau«. Det vil sige forskning med brug af militært klassificeret data. Begrundelsen er, at kravene til sikkerhed er for omfattende.

Udover at alle forskere på dette niveau skal sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste, beskrives klassificeret forskning i KU’s materiale som forskning, der kræver skærpede regler for blandt andet netværk, servere, bygninger, afskærmede områder, adgangskontrol, alarmer, særlige arbejdsgange og kompetencer med baggrund i Forsvaret.

KU vil til gengæld arbejde på at kunne håndtere forskning lige under det klassificerede niveau – det såkaldt sensitive niveau:

»Der indgår fortrolige og/eller følsomme informationer i projektet, der kan udgøre en national sikkerhedsrisiko, hvis disse falder i de forkerte hænder,« lyder det blandt andet i materialet af beskrivelsen fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center.

Hvis KU-forskere skal beskæftige sig med direkte militæranvendelig forskning, kan det ifølge materialet »med fordel foregå i et skærmet miljø uden for KU’s rammer.«

Bekymring for bestillingsforskning

KU’s interne afdækning afslører også en række barrierer og betænkeligheder i forskningsmiljøerne, når det kommer til forsvarsforskningen.

Det Humanistiske Fakultet nævner mulig modvilje mod at udføre bestillingsforskning for våbenindustrien og forsvarsmyndigheder eller forskning til støtte for krig.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet peger på bekymringer om fortrolighed, håndtering af forskningsdata og en risiko for, at forskningsdata og resultater kan blive misbrugt.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet peger på en anden udfordring, nemlig at KU’s egen omtale af dual-use på intranettet KUnet fremstår negativ. Hvis universitetet ønsker at signalere en mere positiv holdning til forsvarsforskning, bør beskrivelser og retningslinjer ifølge fakultetet opdateres til en mere neutral eller positiv sprogbrug.

Samme fakultet nævner en række konkrete bekymringer i form af fysisk aflåsning af områder, kollegaer fra ikke-venligtsindede nationer, restriktioner på forskning og rejseaktiviteter samt karrierespørgsmål om, hvorfor man som forsker skulle gå ind i et felt, hvis man ikke må publicere.

Samme linje i ny hvidbog

De samme bekymringer, spørgsmål og dilemmaer er omdrejningspunktet i Videnskabernes Selskabs nye hvidbog om forskning og forsvar, der netop er udkommet.

Med titlen Forskning og forsvar – Universiteternes rolle i Danmarks sikkerhed tager hvidbogen udgangspunkt i, at danske universiteter fremover kommer til at spille en større rolle i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Men den advarer samtidig mod, at udviklingen risikerer at svække forskningsfrihed, armslængde, åbenhed og internationalt samarbejde.

Den nye hvidbog blev præsenteret ved Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske årsmøde 1. maj. Her understregede Marianne Holmer, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og forperson for udvalget bag hvidbogen, vigtigheden i at holde fast i forskningsfriheden i de mange nye muligheder, som forsvarsforskning vil bringe med sig:

»Frihed betyder retten til at bidrage, men også retten til at afstå,« sagde hun.

Universiteterne skal ifølge hvidbogen ikke holde sig fra forsvar og sikkerhed. Men deltagelse i forsvarsrelateret forskning må ikke blive noget, forskere presses ind i af strategiske, økonomiske eller politiske grunde.

Hvidbogen anbefaler derfor, at deltagelse i forsvarsforskning skal være frivillig for den enkelte forsker, og at universiteterne skal skabe klare rammer for publicering, karriereveje, forskningsfrihed og samarbejde med Forsvaret og industrien.

Videnskabernes Selskab anbefaler desuden, at den mest klassificerede og operationelle forsvarsforskning på længere sigt placeres uden for universiteterne.

Det er også linjen, som fremlægges i udkastet til scopepapiret for forsvarsforskning på Københavns Universitet. KU vil gerne engagere sig i forsvar, sikkerhed og beredskab, men vil foreløbig ikke have klassificeret militær forskning på universitetet.

Hvor grænsen præcis skal gå, er dog fortsat et åbent spørgsmål. KU’s scopepapir bliver et første forsøg på at svare på, hvordan universitetet kan bidrage til landets sikkerhed uden at give køb på hverken forskningsfrihed eller åbenhed.

Dokumentet skal efter planen godkendes endeligt på KU’s bestyrelsesmøde 18. juni, og først derefter kan universitetsledelsen begynde arbejdet med en egentlig implementeringsplan.