De her studerende vil have dig til at tale om dine svære klimafølelser

På tredje etage i en ejendom i Studiestræde sidder Ida Fjellerup og Regitze Langager Christensen omgivet af flyttekasser. De har netop flyttet deres forening fra Nørrebro til en ny adresse i Indre By. Samtidig med det har de søsat et nyt initiativ.

Foreningen hedder Klimapsyk og har eksisteret siden 2023. Den blev stiftet af Ida Fjellerup og Lea Wiggen, som begge læser psykologi på KU.

Foreningen drives af 18 frivillige, enten psykologer eller psykologistuderende, og tilbyder gratis samtaleforløb og gruppesamtaler for unge, som er bekymrede for klimakrisen.

Selvom de i Klimapsyk ser klimabekymringer som en naturlig og sund reaktion på en planet i krise, ved de også, at det kan være svært at starte en samtale om ens bekymringer.

»Det kan være fordi, det er et tungt emne, som er svært at prikke hul på, og derfor kommer man ofte til at lukke ned for det,« siger Regitze Langager Christensen, som også er psykologistuderende og har været frivillig i foreningen i godt et år.

LÆS OGSÅ: Hun skrev ph.d. på sin egen klimaangst

Klimafølelser i frokostpausen

Udover de almindelige samtaler og gruppeforløb er Regitze Langager Christensen og Ida Fjellerup som noget nyt begyndt at udbyde oplæg for studerende på klimafaglige uddannelser, hvor klimabekymringer blandt studerende er særligt til stede.

Her hjælper de med at rammesætte samtaler, og giver de studerende værktøjer til, hvordan de selv kan tage hul på disse samtaler. »Klimafølelser« kalder de følelser, som udspringer af bekymringer om klimaet.

»Vi har indtryk af, at undervisningen kun forholder sig til klimaforandringer på et faktuelt plan. Men de studerende er jo også bare mennesker med følelser, og derfor bliver de påvirket, når de beskæftiger sig med et så voldsomt emne. Det betyder enormt meget bare at få sat ord på sine følelser om klimaet. Det kan være alt fra vrede eller sorg til frygt og bekymringer,« siger Ida Fjellerup.

I Danmark er der endnu ikke praksis for undervisning i klimafølelser, men på blandt andet Stanford University udbydes der kurser for studerende på klimafaglige uddannelser om klimafølelser.

Det betyder enormt meget bare at få sat ord på sine følelser om klimaet

Ida Fjellerup

Det er blandt andet derfra, Ida Fjellerup og Regitze Langager Christensen henter inspiration. For det viser sig at have en god effekt på de studerendes trivsel og læring.

De to psykologistuderende kontaktede derfor fagrådet på Geografi og fik lov til at komme forbi for at holde nogle oplæg i frokostpauserne i løbet af semesteret.

De har tilpasset forløbet, så det ikke er for terapeutisk tungt, for at det er nemmere for de studerende, som skal videre til undervisning bagefter.

»Vi kradser bare lidt i overfladen, men det er stadig enormt meningsfuldt. Der er mange, som går med det selv. Til vores oplæg bliver de studerende konfronteret med, at de ikke er alene i det, og så skaber vi et rum, hvor de kan dele, hvordan de har det i forskellige undervisningskontekster,« siger Regitze Langager Christensen.

Selvom initiativet stadig er i opstartsfasen, har de to studerende fået god respons fra deltagerne. Det var vigtigt for de studerende at høre, at andre havde det på samme måde og at de kunne spejle sig i hinanden, og flere nævnte, hvor betydningsfuldt det havde været den ene gang en underviser havde nævnt, at de også syntes klimafølelserne kunne være svære at navigere i.

Derfor undersøger Ida Fjellerup og Regitze Langager Christensen nu, hvordan de kan komme ud på endnu flere uddannelser.

»Det er vigtigt, at de studerende lærer at navigere i de her følelser, for de kommer nok til at skulle bruge det meste af deres voksenliv på at arbejde med noget klimafagligt,« siger Ida Fjellerup.

LÆS OGSÅ: Klimaforsker gennem fem årtier har et budskab til ungdommen

Skabte det tilbud, de selv havde brug for

Både Ida Fjellerup og Regitze Langager Christensen skrev bachelor om klimafølelser, og nu skriver de også speciale om emnet. Men der ligger ikke kun en faglig interesse bag arbejdet med klimaterapi.

»Vi har i virkeligheden skabt det tilbud, som vi nok selv gik og manglede for et par år siden,« siger Ida Fjellerup.

For Ida Fjellerup gik klimakrisens alvor op for hende for cirka 10 år siden. Hun blev enormt bekymret, men vidste samtidig ikke helt, hvad hun skulle gøre ved de følelser, der opstod i hende. Hun blev vegetar og gik op i at gøre det rigtige for klimaet, men hun holdt sine bekymringer hemmelige, fordi hun syntes, det var pinligt.

Jeg blev overvældet af frustration og sorg, og følte mig meget alene i det.

Regitze Langager Christensen

»At stifte Klimapsyk var et forsøg på at vise, hvad man kan stille op med følelserne, når man først har accepteret dem og set det gode i dem. Den empowerment ville jeg gerne give videre.«

Også Regitze Langager Christensen oplevede i en periode, at det var tungt for hende at håndtere sine følelser om klimaet. Efter at have brugt et halvt år på at skrive bachelor om klimafølelser, stod hun tilbage med en masse viden og en følelse af alligevel ikke at have udrettet noget. Derfor blev hun frivillig i Klimapsyk.

»Jeg blev overvældet af frustration og sorg, og følte mig meget alene i det. Jeg savnede at kunne bruge min viden til noget og finde et fællesskab i det. Da jeg blev medlem af Klimapsyk, oplevede jeg at kunne bidrage, samtidig med at jeg fandt et grønt fællesskab inden for psykologien,« siger hun.

LÆS OGSÅ: KU vil gerne have et klimaråd — bare ikke et, der kritiserer

Følelserne er ikke forkerte

For de to psykologistuderende er det vigtigt, at samtaler om bekymringer for klimaet ikke kun eksisterer i et terapilokale. Det skal være en lige så naturlig ting at tale med vennerne om, som alle andre bekymringer, man deler.

»Vi arbejder med ikke at sygeliggøre de her følelser. For i følelserne gemmer der sig en stor omsorg for verden og i virkeligheden også et stort handlingspotentiale,« siger Regitze Langager Christensen.

Derfor bruger de heller ikke ordet »klimaangst«, som ellers er blevet populært over de sidste par år.

»Når man kalder det klimaangst, er der en risiko for, at man placerer følelserne hos individet: »Du har et problem, for du har klimaangst.« Men det er jo ikke individets skyld, at vi har en klimakrise. Derfor arbejder vi på at få placeret samtalerne i fællesskaberne, i stedet for at man skal gå alene med det,« siger Ida Fjellerup.

Spørger man de to psykologistuderende, er det helt naturligt, at der opstår en bekymring, når man lærer om klimakrisen. Det kan enten få en til at handle, men det kan også resultere i, at man bliver apatisk og lukker ned for det. Derfor er det vigtigt at arbejde på at finde en balance.

»Nogle kan ende i den helt anden grøft, hvor de lukker ned for deres klimafølelser, fordi det bliver for stort og uoverskueligt. Og så får de ikke bearbejdet dem,” siger Ida Fjellerup og fortsætter:

»I stedet for at handle på bekymringen, ender man med at gøre det modsatte af det, man egentlig har brug for, fordi man simpelthen ikke ved, hvad man skal stille op med sig selv.«

Regitze Langager Christensen nikker.

»Hele pointen er jo, at man ikke skal behandle det væk eller fikse det. Det er ikke forkert at have de her følelser. Men målet er at få skabt en følelsesmæssig robusthed, hvor man både kan mærke krisernes alvor, samtidig med at man bevarer et håb og et mod til at handle,« siger hun.

Lær dine følelser at kende

Hun har nogle simple råd til, hvordan man lærer at håndtere sine klimafølelser. For det første skal man huske sine pauser og være opmærksom på at fylde sin hverdag med ting, som gør en glad. Det kan være noget så simpelt som fritidsinteresser og at se venner og familie.

Og så skal man arbejde på at identificere sine følelser. Er det vrede eller frustration? Er man trist? Overvældet og fortvivlet? Er man lidt i panik?

»Det lyder måske banalt, men man kan få skabt et ret unikt refleksionsrum, hvis man faktisk tager sig tid til at sætte ord på det. Stille og roligt kan man spore sig ind på, hvad det siger om en som menneske, at man har de her følelser. Til sidst kan man tænke over, hvordan man kan leve med følelserne og arbejde på at finde en mening i dem,« siger Regitze Langager Christensen. Ofte virker det allerbedst, hvis man finder andre ligesindede at dele sine bekymringer med og handler i fællesskab.

Regitze Langager Christensen og Ida Fjellerup drømmer om, at samtalen om klimabekymringer bliver en integreret del af klimauddannelserne. De håber, at det snart bliver taget lige så alvorligt, som alt det andet faglige indhold, der er på studierne.