Begrebet looksmaxxing kunne kandidere til at blive årets ord 2026. Målet med looksmaxxing er kort og godt at optimere sit udseende ved hjælp af mere eller mindre drastiske greb, og fænomenet har de seneste år bevæget sig fra internettets yderste afkroge ind i populærkulturen.

I samme ombæring har ordet knopskudt på de sociale medier til et virvar af beslægtede hashtags for dem, der har hang til at maksimere deres ydeevne. Der er sleepmaxxing, careermaxxing, jazzmaxxing – bare for at nævne et par stykker.

En –maxxing-trend, der også har fået luft under vingerne, og som måske netop nu kan have mange studerendes interesse, er studymaxxing eller brainmaxxing. Og når man først lader sig dumpe ned i det dybe kaninhul, kan listen af ting, der lover at gøre én til en klogere og bedre studerende, føles uendelig.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om de mange råd har nogen substans. Kan de afvises som produktivitetsporno, eller er de blot konventionelle studietips i ny indpakning?

For at få svar på det har vi på Uniavisen samlet fem – måske gode, måske dårlige – råd op fra internettets selvudnævnte studiecoaches, som vi går efter i sømmene sammen med en vaskeægte gammeldaws ekspert: Professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Jesper Dammeyer.

Tip #1: Tyggegummitricket

Tippet er enkelt: Tyg et bestemt stykke tyggegummi, mens du læser op, og tag samme slags med til eksamen.

Idéen er, at smagen og duften fra tyggegummiet bliver koblet til det faglige stof. Når du senere sidder i eksamenslokalet og tygger det samme tyggegummi, skulle hjernen få lettere ved at genkalde sig det, du har læst.

Som forsker vil jeg jo sige, at det er et tip, man må afprøve med en relevant kontrolgruppe

Jesper Dammeyer

Jesper Dammeyer er skeptisk:

»Jeg har svært ved at tro på, at det virker effektivt. Men som forsker vil jeg jo sige, at det er et tip, man må afprøve med en relevant kontrolgruppe,« siger han.

Han tilføjer, at lugte og smage ganske rigtigt kan aktivere hukommelsen. Duften af mormors kager kan for eksempel bringe bestemte minder frem. Men herfra er der langt til at huske komplekst fagligt stof ved hjælp af tyggegummi.

»Jeg tror ikke, man kommer til at kunne genkalde sig fordøjelsessystemet eller et årstal effektivt på den måde,« siger han.

Ifølge Jesper Dammeyer berører tippet det, man i psykologien kalder kontekstafhængig hukommelse. Skal man fremkalde konkret information, er det bedre at bruge en hukommelsesteknik, hvor man eksempelvis hægter et årstal på en anden begivenhed eller kobler et begreb til et andet:

»Hvis man vil huske, at Napoleon gik ind i Moskva i 1812, kan man prøve at koble det til den danske statsbankerot, som skete året efter. Her har et stykke tyggegummi nok ikke samme effekt, det skulle da lige være, at man kan holde sig vågen under eksamen ved at tygge løs.«

Dom: Ikke særlig effektiv.

Tip #2: Fordybelsesmetoden

Eksamen nærmer sig. Du har arbejde, familieaftaler og fritidsaktiviteter, og din læseplan er allerede presset.

Det har TikTok også et svar på. Ifølge den såkaldte immersion method er løsningen at samle forberedelsen i én lang, koncentreret dag. Sluk telefonen, rul gardinerne ned og brug hele dagen på pensum.

Heller ikke den strategi er Jesper Dammeyer begejstret for:

»Der er flere ting, der gør den lange dag uhensigtsmæssig. For det første har du ikke mulighed for at repetere stoffet effektivt, hvis du bruger al din tid i løbet af en dag. For det andet er der et aspekt af udtrætning, som man undgår, hvis man fordeler sin forberedelse over flere dage,« siger han.

Ifølge professoren lærer man dårligere, når hjernen arbejder for længe uden pauser. Det øger også risikoen for det, psykologer kalder cognitive overload – altså at hjernen bliver så belastet, at man ikke lærer effektivt.

Der er dog én del af rådet, han godt kan bakke op om:

»Det er en god idé at slukke for forstyrrelserne. Men jeg må igen vende tilbage til, at det kræver en indsats, hvis man skal blive god til noget,« siger han.

Dom: Sluk gerne telefonen. Men lad være med at satse hele eksamensforberedelsen på én maratondag.

Tip #3: Optag dig selv, mens du forbereder dig

Et tredje tip er at tænde kameraet på din telefon og filme dig selv, mens du læser.

Tanken er, at du vil arbejde mere koncentreret, hvis du føler dig observeret. Tippet bygger på den såkaldte Hawthorne-effekt, som beskriver, at mennesker kan ændre adfærd, når de ved, at de bliver iagttaget.

Jesper Dammeyer mener godt, at det kan virke for nogle.

Når andre ser med, arbejder man ofte hurtigere, fordi man bliver lidt opstemt

»Det kan godt være, at det virker for nogle, dog vænner man sig nok hurtigt til kameraet. Men det kan også virke at sidde sammen med andre,« siger han.

Han peger på, at tricket minder om det, man inden for psykologien kalder den socialt faciliterende effekt: Når andre ser med, arbejder man ofte hurtigere, fordi man bliver lidt opstemt.

Men metoden kan også have en bagside.

»Andre kan omvendt også virke forstyrrende,« siger han.

Dom: Det kan hjælpe nogle. Men du får sandsynligvis samme effekt af at læse sammen med andre.

Tip #4: Manipuler din hjernekemi

Men hvorfor ikke gå direkte i maskinrummet?

Det har Instagram-profilen alan.anabolic, der kalder sig selv »Bro knowledge provider«, formentlig spurgt sig selv om. Han uddeler nemlig tips til, hvordan du med peptider og kosttilskud optimerer hjernens kemi, når du læser til eksamen.

Og selvom råd om indtag af stoffer fra en ikke-lægefaglig person, der filmer sig selv i bilen på en parkeringsplads, næppe er det mest troværdighedsvækkende, er det måske værd at overveje. Eller hvad?

Ifølge Jesper Dammeyer kan en række stoffer have effekt, men man skal passe på med, hvordan man doserer dem.

»Hvis vi bare holder os til det lovlige, kan for eksempel koffein både virke opkvikkende og øge koncentrationsevnen, men for meget kaffe kan også forstærke angst og nervøsitet, hvis man døjer med det.«

Men grundlæggende, påpeger Jesper Dammeyer, har alle de tips, man taler om, den effekt, at de påvirker hjernen.

»Hvis jeg tager et bad, påvirker det min hjerne – og det samme sker, hvis jeg går en tur. Så man kan egentlig fremme mange ting naturligt. Når man taler om stoffer, der lover at øge de kognitive funktioner, er det oftest langt vigtigere at få sovet godt om natten, droppe alkohol og spise sundt.«

Dom: Pas søvnen, hold dig fra alkohol og spis sundt.

Tip #5: Manipuler din hjernekemi … lovligt

En mere stueren version af samme idé handler om kosttilskud og kostvaner.

Et råd lyder, at man skal tage kreatin, fiskeolie og D3-vitamin. Undgå kulhydrater før klokken 12; drop koffein efter klokken 12.

Jesper Dammeyer siger, at der er påvist positiv kognitiv effekt af nogle kosttilskud. Men effekten er næppe noget, man mærker fra den ene dag til den anden.

»Fiskeolie har typisk ikke ret stor effekt på raske individer. Og det er næppe en effekt, man mærker med det samme,« siger han.

Om D3-vitamin siger han, at medmindre man lider af vitaminmangel, er der typisk ikke nogen effekt. Men igen vender han tilbage til de mere grundlæggende vaner:

Man får mere ud af at sove godt om natten og undgå alkohol

Jesper Dammeyer

»Vi havner nok samme sted: Man får mere ud af at sove godt om natten og undgå alkohol,« siger han.

Rådet om at undgå kulhydrater før klokken 12 er han mere forbeholden over for.

»Idéen er nok, at det handler om at stabilisere blodsukkeret, så man undgår senere at gå sukkerkold. Men det vigtigste er at spise sundt og varieret. Og springer man måltider over, går man nemt sukkerkold,« siger han.

Dom: Små effekter er mulige. Men søvn, sund mad og mindre alkohol betyder sandsynligvis mere.

Professorens egne tips

Men hvilke råd kan du så følge, hvis hverken tyggegummi, Hawthorne-effekt eller fiskeolie for alvor slår til? Det giver Jesper Dammeyer fem bud på:

1) Den, der arbejder mest, lærer mest

Uanset hvilke andre studietips, man kunne finde på at benytte sig af, kommer man ikke uden om, at det kræver hårdt arbejde, hvis man skal lære stoffet, siger Jesper Dammeyer:

»Gærdet er stort set lige højt hele vejen rundt. Skal man klare sig godt, handler det simpelthen om at lægge timer i det. Så husk på, at den, der arbejder mest, lærer mest.«

2) Gør det rart at læse til eksamen

Eksamenslæsning behøver ikke at være en grå og pinefuld affære. Tværtimod lærer man mest effektivt, når man er motiveret af noget positivt, og derfor anbefaler psykologiprofessoren, at man bevidst rammesætter sin læsning, så den bliver hyggelig:

»Hvis man forbinder eksamenslæsning med noget positivt, vil man helt naturligt blive mere motiveret. Det kan man for eksempel gøre ved at belønne sig selv eller være i gode og rare omgivelser, mens man læser.«

3) Gentag, gentag, gentag

Det er faktisk ret svært at lagre noget i langtidshukommelsen, fortæller Jesper Dammeyer. »For at vi kan huske noget, kræver det, at vi repeterer det flere gange. Så man skal prioritere at gå tilbage til det stof, man har siddet med tidligere. Det kan være en, tre og syv dage efter, man har indlært det.«

4) Bearbejd din viden

Hvis noget for alvor skal sætte sig, foreslår Jesper Dammeyer, at man bearbejder den information, man skal huske. Det sker for eksempel når man analyserer og sætter informationen ind i en relevant sammenhæng. Det kan være at forbinde ny viden til viden man allerede har. Der findes også en række effektive hukommelsesteknikker, for eksempel at hænge billeder af de begreber man skal huske op forskellige steder i sin lejlighed:

»Det handler blandt andet om, at vi er gode til at huske noget visuelt. Vi husker også noget nemmere, hvis det er forbundet med følelser, personlige erfaringer eller en god historie.«

5) Gulerod frem for pisk

Selvom frygten for en dårlig karakter kan være en motivation, er det bedst så vidt muligt at undgå negative følelser: »Alle kan blive ramt af lidt håbløshed, panik og angst, men det er vigtigt, at det ikke tager overhånd. Fylder det for meget, lærer vi ikke effektivt. God planlægning og sunde læsevaner er vigtige, og det kan modsat være godt at fremme de positive følelser. Her kan man følge det andet råd om at gøre eksamensperioden rar.«

»Helt generelt bør man også holde sig for øje, at vi alle sammen er forskellige. Vi har forskellige præferencer og strategier, der virker. Så vigtigst af alt handler det om at lytte til sig selv først og måske ikke lytte så meget til andre – herunder stemmerne fra TikTok.«