Da Nela startede på uni, sagde hun 'vi ses i ferien' til sine gamle venner

Da Nela Gacic begyndte på Jura i 2018, var det overvældende, sjovt og hårdt. Ikke mindst, da der landede en læseplan foran hende. Her fortæller hun om sin studiestart:

Jeg kan huske, jeg havde så ondt i kæberne, når jeg kom hjem, fordi jeg hele tiden gik og smilede og grinede. Det var sindssygt overvældende. Der var mange nye indtryk og informationer.

Vi var vildt mange, der startede på én gang, og jeg tror nemt, man kunne have følt sig ensom i det. Der var det fantastisk at have et hold på cirka 30 mennesker, som var ens base. Holdet og tutorerne sørgede for et godt sammenhold. Vi vidste, at vi var sammen om det.

På rusturen blev jeg overrasket over, at jeg ikke blev vækket med, at jeg skulle spise en pakke gær eller sådan noget, for jeg har hørt nogle vilde historier om rusture, hvor folk skulle gøre alle mulige sindssyge ting. Der var selvfølgelig masser af druk, men det var ikke fra morgen til aften, som jeg havde forestillet mig. Der var en regel om, at vi ikke måtte drikke før klokken 17, og der var tutorerne sådan: det skal I overholde! Det var rart, for hvis vi havde måttet drikke, havde det nok været svært at lade være.

Det var godt, at vi havde så mange aktiviteter, der ikke involverede druk. Hvis det hele er druk, tror jeg kun, man lærer hinanden at kende på en meget overfladisk måde. Jeg lærte folk at kende på en god måde.

I studiestarten er det vigtigt at mærke efter, om man har brug for at trække sig lidt tilbage. Det tror jeg, alle har. Så gør det! Jeg var selv bange for, at hvis jeg gik glip af bare ét arrangement, så ville jeg ikke længere være en del af fællesskabet. Sådan er det overhovedet ikke.

Da selve studiet startede, var det lige på og hårdt. Pludselig fik vi bare en læseplan, og der var meget, der skulle læses, og vi var alle sammen sådan: okay, wow, hvordan? Vi var mange, der var stressede over tempoet. Det er overvældende at tage det spring, og mange af os havde haft sabbatår, hvor vi måske ikke havde læst så meget.

LÆS OGSÅ: Da Theis var rus sidste år, var han allerede rustursveteran

Det tager tid at vænne sig til at læse akademisk, så i begyndelsen var jeg ultra langsom. Rusturen lå, efter vi var startet på studiet, så der var en hel weekend, vi måtte tage ud, hvor vi ikke kunne læse. Det var lidt presset.

Da jeg begyndte, fik vi rådet: Hvis du kan undgå at have et job det første år, så gør det. Det tager lang tid at læse, for man er virkelig langsom, og der er mange sider, man må læse om og om igen. Jeg tror, det kan være rigtig stressende, hvis du også har et job, du skal passe, og du gerne vil nå alt det sociale.

Giv dig selv tid

Jeg sagde til mine gamle veninder, at de nok ikke kom til at se mig før næste ferie. Jeg vil ikke sige, at man mister kontakten, men det første stykke tid er det svært at finde plads. Det tror jeg også, folk omkring mig var klar over.

Min omgangskreds var meget forstående, og der var flere af dem, der også skulle begynde på nye uddannelser, så de havde det på samme måde. Det fyldte alt. Når vi endelig sås, var vi også helt fortumlede i hovederne over alle de nye indtryk og kunne nærmest ikke fortælle om, hvad der var sket, fordi der var så meget.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Da jeg startede, var det hårdeste nok frustrationerne, når jeg ikke forstod, hvad jeg læste, og den usikkerhed, der fulgte med: Har jeg valgt rigtigt? Kommer jeg nogensinde til at kunne finde ud af det?

Efter jeg havde været oppe til nogle eksamener, begyndte jeg at forstå, hvad der fungerer for mig. Nu, efter et år, føler jeg, at hvis jeg lægger kræfter og tid i det, så kan jeg det her. Jeg føler ikke, det er et studie, hvor man skal have meget talent, men man skal slide i det.

LÆS OGSÅ: For Ida var introforløbet hårdere end en uge på Roskilde Festival

Hvis jeg skal give et råd til nye studerende, må det være: Giv dig selv tid, og lad være med at stresse over, at du ikke forstår pensum i begyndelsen, for det gør ingen. Giv dig selv lov til at læse det om og om igen, og hvis du stadig ikke forstår det, så gå videre. Man dør ikke af ikke at forstå en side. Jeg var selv super bange for, at hvis jeg ikke forstod én ting, så ville jeg ikke kunne forstå resten, og så kunne det hele også være lige meget, og jeg måtte nok bare droppe ud.

Jeg prøver at lade være med at være en del af karakterræset, men jeg har svært ved det.

Nela Gacic, studerende

Selvfølgelig er der folk, der lever op til fordommene om en jurastuderende. Der er helt klart typerne med pænt tøj og advokatforældre, Nordsjælland og alt det der, men jeg blev overrasket over, hvor mange der slet ikke er sådan.

Jeg troede, at det var kikset at have madpakke med, fordi jeg havde læst et sted, at man ikke skulle tage sin ildelugtende madpakke med på læsesalen. Jeg har nu haft nogle gode leverdrenge med, som jeg har været glad for. Man skal ikke føle sig presset til at købe mad i kantinen, det kan din SU heller ikke klare, men den er god, så treat yourself, når dagene er ekstra hårde.

Jura er også kendt for, at der er mange, der går rigtig meget op i deres karakterer. Jeg føler, at du kan vælge, om du vil være en del af karakterræset, for der er dem, der går meget op i det, men der er også dem, der er fokuserer på at komme igennem studiet på en anden måde.

LÆS OGSÅ: Peter vidste allerede i introdagene, at han ville være tutor

Jeg prøver at lade være med at være en del af karakterræset, men jeg har svært ved det. Når jeg sidder og pukler til eksamensforberedelsen og lægger alt, jeg har, så kan jeg ikke undgå at blive lidt skuffet, hvis jeg ikke får den karakter, jeg havde ønsket. Jeg tænker ikke, at jeg skal have 10 og 12 i alt, det kommer an på faget, 4 kan også være en god karakter.

Det er et hårdt studie, så der er meget fokus på, at vi støtter hinanden og løfter hinanden, og når har jeg været ked af en eksamen eller over, at jeg ikke var kommet langt nok i pensum, så er jeg kun blevet mødt med forståelse og hjælp.