For Ida var introforløbet hårdere end en uge på Roskilde Festival

Den sidste mandag i august 2018 tog Ida Stahl linje E fra Nørreport i retning nordpå, det tog en time, hun skulle hjem til sine forældre, som hun stadig boede hos. Hun var netop startet på Religionsvidenskab på Københavns Universitet. Hun havde set 50 nye ansigter den dag, give or take, det var i hvert fald mange. Da hun kom hjem, sagde hun til sin mor: »Jeg ved ikke, om jeg kommer til at blive venner med nogen af de mennesker.«

Ida Stahl spekulerede rigtig meget op til og under sin studiestart. I toget om morgenen, og når hun drak øl med de andre nye studerende på Islands Brygge om eftermiddagen. Hun spekulerede og analyserede. Fik hun snakket nok med alle? Med de rigtige? Efterlod hun et godt indtryk hos dem, hun talte med? Ville hun overhovedet få nogle venner? De mange spekulationer blev i sig selv et pres.

LÆS OGSÅ: Presset af studiestart? Erfarne studiestartere giver 10 gode råd

»Jeg tænkte, at introugen ville betyde meget for, hvilke venner jeg ville få. Men når jeg tænker tilbage på det nu, så er dem, jeg snakkede mest med i starten, ikke dem, jeg snakker med i dag,« siger hun.

Når hun tænker tilbage på introforløbet i dag, er det med ordene »sjovt, grænseoverskridende og utrolig hårdt.« Hun er genert, siger hun, ikke så god til lege, hvor man skal huske folks navne, og så giver hun ikke nødvendigvis det bedste førstehåndsindtryk. Det har hun i hvert fald fået at vide.

»Så bliver man også meget selvbevidst,« siger hun og griner lidt af det, for ja, selvfølgelig gør man det.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Flere og flere har svært ved studiestarten

Ida Stahl er langt fra den eneste, der har følt sig overvældet og presset under studiestarten, siger Thomas Braun, direktør i Studenterrådgivningen.

»Det er tydeligt for os, at studiestart er en periode, som er vanskelig at håndtere for mange nystartede studerende. De kaster sig ud i en rolle, de er usikre på, og de prøver at passe ind i en idealiseret forestilling om, hvad det vil sige at være studerende,« siger han.

Der er to typer studerende, der får hjælp i studenterrådgivningen. Dem, der døjer med psykiske udfordringer, og som allerede inden studiestart henvender sig til studenterrådgivningen, fordi de er bekymrede for introforløbet. Og så er der alle de andre, der kommer i Studenterrådgivningen i løbet af deres uddannelse, når problemerne presser sig på.

»Dem, der kommer hos os, kommer, fordi de mistrives, og mange nævner introforløbet som en grund til det.«

Studenterrådgivningen har ikke konkrete tal på, hvor mange studerende der har det svært under introforløbet, men det er Thomas Brauns indtryk, at antallet stiger.

»Vores analyse er, at vi hatr fat i nogle årgange lige nu, der er meget opsatte på at passe ind, og det er et stort arbejde i sig selv. De vil gerne vise, at de har et godt liv, en god kæreste, et godt sted at bo, og at de har styr på de sociale koder,« siger han.

LÆS OGSÅ: Studievejledere: Vi må ikke individualisere perfekthedskulturen

Han kalder det for »en meget snæver normalitetsforståelse,« og siger, at »det understøttes af en studiestart, hvor der lægges op til fest og farver og alkohol. Det er der mange af de studerende, også mange flere end dem, der kommer hos os, der har svært ved at håndtere,« siger han.

Fælles om at være udfordret

For fem år siden skrev retorikstuderende Camilla Lærke Lærkesen det mest læste indlæg på Uniavisen.dk nogensinde. Hun skrev om at være introvert på rustur, om at gemme sig på toilettet til fester, om at sige »nej tak,« når nogen spurgte, om hun ikke kom med til fredagsbar. Ligesom Ida Stahl var hun fuldstændig udmattet under hele introforløbet på Københavns Universitet.

»Jeg ved, at i rusperioder laver jeg ikke andet end at spise og sove ud over de sociale aktiviteter,« siger hun.

I dag er hun i gang med at skrive sit speciale på Retorik, og ved siden af studiet arbejder hun som selvstændig foredragsholder og coach med speciale i at være introvert. Hun genkender Ida Stahls følelse af, at introforløbet og rusturen blev italesat af alle omkring hende som noget vigtigt. Der var en diskurs om, at introforløbet skulle være det fedeste, og det blev det kun, hvis man tog med til alle festerne.

»Folk blev ved med at sige: det bliver rigtig sjovt! Og når nogen siger det, tænker jeg: det bliver hell on earth. Der, hvor andre har det rigtig sjovt, der falder jeg igennem som kedelig,« siger hun.

Camilla Lærke Lærkesen var på rustur otte timers kørsel med offentlig transport væk fra sit hjem i København. Allerede på førstedagen havde hun aftalt med en tutor, at hun kunne køre med ham ind til byen næste morgen, så hun kunne tage hjem. Men så skete der noget:

»Jeg stod og snakkede med en af de andre nye, der sagde: Jeg er simpelthen for introvert til at være her. Og så vendte det. Vi behøvede ikke lade, som om vi syntes, det var fedt. Vi kunne være fælles om at være udfordrede,« siger hun.

Hårdere end Roskilde

Da Ida Stahl begyndte på Religionsvidenskab sidste år, skulle de første dag lege en leg, hvor alle fortalte tre ting om sig selv, og så skulle de andre gætte, hvem der havde sagt hvad. Ida fortalte, at hun lige var kommet hjem fra højskole, at hun havde redet i 16 år, og at hun havde en hypermobil ryg. Andre fortalte, at de skulle giftes, eller at de skulle have et barn.

»Jeg tænkte: Oh shit, der er virkelig nogen, der deler meget. Vi skulle åbne os for nye mennesker, og vi havde kun kendt hinanden i fem minutter. Det var næsten grænseoverskridende at høre på.«

Der er en del af introforløbet, hun har svært ved at huske. Hun tror selv, at det er fordi der skete så meget nyt, der var så mange nye mennesker, og fordi hun ikke sov så meget.

LÆS OGSÅ:Amalie deltog i tv-serien De Perfekte Piger for at vise, at hun ikke har styr på det

Årets Roskilde Festival er lige overstået, da vi taler sammen, hun har været afsted mange år i træk. Selv om man både sover dårligere og drikker mere på Dyrskuepladsen syd for København, så var introugen hårdere. »Det var ligesom Roskilde – bare med fremmede mennesker og ikke-afslappede settings,« siger Ida Stahl.

Hver dag efter det officielle program var slut, opfordrede tutorerne til, at de nye studerende satte sig ned på Islands Brygge, drak øl eller sodavand og snakkede.

»Det var hårdt, fordi det var så utrygt at være sammen med nye mennesker hele tiden.«

Ida Stahl siger, at hun synes, forløbet var godt planlagt af tutorerne. At det også var nogle virkelig sjove dage, selv om de var hårde. Det var hyggeligt at drikke de øl på Islands Brygge, selv om det var krævende.

Studenterrådgivningen: Hav fokus på det faglige

Hvordan kan tutorer og uddannelsesinstitutioner sikre, at alle får en god rustur – også dem, der har brug for pauser? Thomas Braun fra Studenterrådgivningen mener, at det faglige kan få større fokus.

»Fællesnævneren for dem, der starter på et nyt studie, er fagligheden. For os at se er det rigtig godt, hvis de sociale aktiviteter tager afsæt i det faglige,« siger han.

LÆS OGSÅ: Da Theis var rus, var han allerede rustursveteran

I år har Ida Stahl selv hjulpet med at planlægge introforløb og rustur for de nye studerende. Hun synes, det er vigtigt, at introdagene er korte, og hun forstår, at det kan være svært at presse både de sociale og faglige arrangementer ind. Derfor synes hun, tutorerne kan gøre mere ud af at fortælle, hvilke dage der er faglige oplæg, og hvilke dage man kan skippe, hvis man har fået nok af at være social Og så må tutorerne gerne være bedre til at sige til de nye studerende, at der er en dag i morgen, og at man ikke behøver blive hængende og drikke øl hver dag.

»Jeg kunne godt have brugt, at nogen havde sagt: Det er okay at tage hjem. Jeg ved ikke, om jeg ville have lyttet, men jeg havde brug for, at nogen sagde det,« siger hun.