Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Da Theis var rus, var han allerede rustursveteran

Min studiestart — »Der er nogle, der bliver fanget i en forestilling om, at de skal prioritere deres studie over alt, også over at have det godt. Det skal man ikke. Man når det, man når, det er en af de ting, jeg har lært af at gøre det her flere gange.«

Theis Josef Maslak på 37 år begyndte på Russisk sidste år, og selv om han allerede været igennem rus-møllen nogle gange, syntes han, det var vigtigt at rulle med igen. Her fortæller han om sin studiestart:

Jeg er faktisk uddannet skolelærer, men jeg havde ikke lyst til at være lærer alligevel, så jeg begyndte på Thai/Sydøstasienstudier for nogle år siden på. Thaistudier blev ramt megahårdt af nedskæringer, de gode undervisere forsvandt, fordi uddannelsen stod til at blive lukket, og efter halvandet år stoppede jeg.

Så begyndte jeg på Russisk, og der har jeg gået i et år nu. Jeg er god til sprog, det har jeg altid været. Jeg overvejede også at læse kinesisk, men jeg er mere interesseret i Rusland.

LÆS OGSÅ: Presset af studiestarten? Erfarne studiestartere giver 10 gode råd

Vi startede sammen med alle fra Østeuropastudier, altså også Polsk og Balkanstudier. Vi var i alt 30-35 stykker. Dengang jeg startede på Thai, var vi kun 11 eller sådan noget.

Jeg kan bedst lide sådan nogle små hold. På Thai var der virkelig meget tid til os, vi fik ikke ligefrem eneundervisning, men der var meget mere tid til os, end der er, hvis man sidder 700 i et auditorium. Man lærer hinanden bedre at kende, og det er svært at være udenfor, når man ikke er så mange.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Jeg synes ikke, man er klar til at gå på universitetet, når man kommer lige fra gymnasiet. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, der rigtig er det.
Theis Josef Maslak, studerende

Jeg var tutor i fire år på lærerseminariet, og jeg var det også andet år på Thai, så jeg har engageret mig rimelig meget. I år, da jeg startede på Russisk, kunne jeg mærke, at jeg havde svært ved at finde den samme gejst frem som tidligere.

Til ToRS-cup, som vi har i introugen på ToRS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, red.), hvor de forskellige studier dyster med hinanden, var jeg med, jeg klædte mig også ud, men jeg kunne godt mærke, at jeg havde prøvet det før. Jeg var ikke lige så oppe at køre som de helt unge, der prøvede det for første gang.

LÆS OGSÅ: For Ida var introforløbet hårdere end en uge på Roskilde Festival

På introturen kunne jeg også mærke, at det der med ikke at sove, det kan jeg ikke holde til længere. Jeg gad heller ikke tosse så meget rundt, som jeg gjorde engang. Jeg er nok blevet lidt mere kontrolleret.

Selv de dygtige har svært ved at kapere det hele

Jeg gjorde stadig en indsats i introtiden, jeg var med og blev en del af fællesskabet. Jeg synes, man skal prøve at være med til så meget som muligt, for det er vigtigt. Det er i de første uger, du lærer folk at kende og finder ud af, hvem du har noget til fælles med. Vælger man mange ting fra, snyder man sig selv for en let vej ind i fællesskabet.

Fordi jeg har prøvet at være studerende før, tror jeg, jeg har lært at slappe mere af. Jeg synes ikke, man er klar til at gå på universitetet, når man kommer lige fra gymnasiet. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, der rigtig er det. Selv dem, der er rigtig gode til at lave deres ting, bliver stressede og overbebyrdede. Det tager noget tid at finde sig selv.

Jeg har en helt anden ro nu, end jeg havde, da jeg begyndte på lærerseminariet i sin tid. Dengang var jeg meget fokuseret på alt det, der ikke var selve studiet, nu har jeg en helt anden dedikation. Den er der måske nogen, der kan have direkte ud af gymnasiet, vi er jo forskellige, men mit indtryk er, at selv dem, der er meget dygtige studerende, har svært ved at kapere det hele, for de har jo stadig ikke nået at lære sig selv at kende. Og så bliver presset for meget. Jeg havde brug for noget tid til at finde ud af, hvem jeg er. Det tror jeg også, andre kunne have godt af.

LÆS OGSÅ:Til rusfest: Vi spurgte de nye studerende, hvordan det føltes i kroppen, og havde de haft tøjkrise?

Jeg synes, jeg er blevet bedre til at prioritere min tid; jeg prioriterer mit studie, men jeg prioriterer det ikke over ting, som gør mig glad – for eksempel fodbold. Der er nogle, der bliver fanget i en forestilling om, at de skal prioritere deres studie over alt, også over at have det godt. Det skal man ikke. Man når det, man når, det er en af de ting, jeg har lært af at gøre det her flere gange.

FØLG UNIAVISEN PÅ FACEBOOK

Studiestart 2020

Alt du skal vide

Seneste