Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Debatten kører igen: »De studerende er ikke dumme og dovne«

Uegnede studerende? — En lang række undervisere stempler de studerende som uegnede og ugidelige i en ny undersøgelse. Prodekan Jens Erik Mogensen afviser kritikken og peger på, at universiteterne skal blive bedre til at forstå, hvad de studerende kan. Men en garvet underviser køber ikke hans forklaring.

De studerende er dumme og dvaske. For mange matematikere kan ikke regne, for mange humanister kan ikke stave. Og de gider i det hele taget ikke gøre forsøget.

Sådan lyder det med jævne mellemrum fra utilfredse undervisere på landets universiteter, senest i en rundspørge, som Politiken har foretaget. Af de 19.000 undervisere, avisen har kontaktet, har 5.000 svaret, og her mener halvdelen, at for mange studerende »mangler faglig ballast«. Samtidig svarer hver tredje, at de studerende dukker uforberedte op til undervisning.

Prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet Jens Erik Mogensen har forståelse for undervisernes oplevelse, men siger, at debatten hviler på et forkert grundlag.

»Jeg forstår godt, man kan opleve, at de studerende er faldet i niveau, og man skal tage det alvorligt, når underviserne siger, at det er det, de oplever. Men de studerende er hverken blevet dårligere eller mere dovne. Verden har derimod forandret sig, og de studerende kan noget andet, end de kunne for 30 år siden,« siger han.

Brug for samarbejde mellem gymnasier og universiteter

Ifølge Mogensen er problemet ikke de studerendes påstået skrantende færdigheder, men det mangelfulde samspil mellem gymnasie- og universitetsuddannelserne. Gymnasierne uddanner til ét, universiteterne forventer noget andet.

Som formand for KU’s udvalg for gymnasiesamarbejde står han i spidsen for at gøre overgangen til universitetet glattere, end den er i dag.

»Det er ekstremt vigtigt for os at have dialog med gymnasierne, så vi på universitetet kan finde ud af, hvad de studerende kan i dag. Det har ændret sig meget efter de seneste gymnasiereformer, hvor der er kommet mere fokus på det tværfaglige og det globale. Det betyder ikke, at vi skal stille lavere krav på universitetet, men andre krav.«

Mange af mine studerende har ikke lært metode, og de har ikke lært, hvordan man bearbejder en tekst. Og så har de ikke lært, at man skal være disciplineret omkring indlæring.
Siff Pors, undervisningsadjunkt, Engelsk

Grammatiske fejl på samlebånd

Siff Pors, undervisningsadjunkt med 27 års erfaring fra Engelsk-studiet på KU, kritiserede forleden de studerendes niveau i Politiken. Hun giver ikke meget for Jens Erik Mogensens analyse:

»Det han siger er egentlig, at det er okay at sænke niveauet. Problemet med tværfaglighed er, at den kræver, at man er godt forankret i en faglighed. Det kræver et solidt fundament, og det har mange af de studerende aldrig fået,« siger hun til Uniavisen.

Pors slår fast, at hun stadig møder mange dygtige og flittige studerende på universitetet. Hun taler derimod om en voksende gruppe af unge, der »har fået lov til at pjatte sig igennem gymnasiet« og nu »belaster undervisningen«, fordi de mangler helt basale evner.

Som eksempel fremhæver hun faget Tekstanalyse, hvor hun vurderer, at cirka hver fjerde studerende laver grammatiske brølere på samlebånd. De kan ikke bøje uregelmæssige verber, de bruger ikke genitiv korrekt, og de kan ikke skrive en længere sætning, så den giver mening.

Jens Erik Mogensen erkender, at der er et problem på det sproglige område.

»Sprogfagenes situation er speciel, for sprog er i for høj grad nedprioriteret i dag i gymnasiet. Det er fx meget få, der har tysk og fransk i deres studieretningsprojekter. Og det er et enormt problem,« siger Mogensen.

Det er klart, at man mister motivationen, når man hele tiden bliver udstillet som doven og dum og set som en udgift og en byrde.«

Amanda Büchert, forperson i Studenterrådet

Han fremhæver, at regeringen har afsat 100 millioner kroner til en sprogstrategi, der skal udbedre manglerne.

Men ifølge Siff Pors strækker problemet sig langt ud over det sproglige.

»Mange af mine studerende har ikke lært metode, og de har ikke lært, hvordan man bearbejder en tekst. Og så har de ikke lært, at man skal være disciplineret omkring indlæring. Det er blevet meget upopulært at sætte sig ned og lave et hårdt stykke arbejde,« siger hun og anklager både forældre og det danske uddannelsessystem for ikke at lære børn og unge, at »der følger krav og forpligtelser med rettigheder og privilegier.«

Studenterrådet: En ødelæggende fortælling

Forpersonen i Studenterrådet, Amanda Büchert, er uenig. Hun mener, at den tilbagevendende fortælling om de studerende som dovne og dumme har en skadende effekt.

»Det er slet ikke sådan, jeg ser mine medstuderende. Men det er klart, at man mister motivationen, når man hele tiden bliver udstillet som doven og dum og set som en udgift og en byrde,« siger hun.

Büchert ønsker ligesom Jens Erik Mogensen, at overgangen fra gymnasie til universitet gøres lettere. Men modsat Siff Pors mener hun ikke, at kravene til de studerende er for bløde – tværtimod.

»Vi lever i en tid, hvor de studerende er presset af fremdrift modsat tidligere generationer. Vi skal hurtigere igennem, og det betyder også, at mange kan have svært ved at læse grundigt op på alle fag. Samtidig er det et problem både i gymnasiet og på universitetet, at fokus er fjernet fra reel dannelse til karakterer. Jeg tror, det er nødvendigt at fjerne noget af presset, så vi kan genfinde glæden i læringen og give værdien tilbage til uddannelse.«

Annonce

Seneste