Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Debatmøde: KU vil præcisere retningslinjer om krænkende adfærd

Krænkelser — Efter fire måneder har mediestormen om KU’s retningslinjer mod krænkende adfærd ikke lagt sig. Nu indkalder universitetet til et debatmøde for studerende og ansatte og vil tage nultolerancepolitikken op til revision.

Debatmøde

Foregår torsdag den 20. december kl. 13 -15 i auditorium 35.01.06 på CSS

Alle studerende og ansatte er velkomne.

Rektor Henrik C. Wegener og HSU-næstformand Ingrid Kryhlmand indleder arrangementet. Efterfølgende vil der være en paneldebat med blandt andre:

Forperson for Studenterrådet Amanda Büchert, Professor Flemming Dela, Lektor Thomas Brudholm, Formand for Personalepolitisk Udvalg, dekan Kirsten Busch Nielsen og VIP-fællestillidsrepræsentant Thomas Vils Pedersen

Studieåret var knap begyndt, før en bredskygget hat og ordet ‘krænkelse’ sneg sig ind i de fleste samtaler både på campus og ved middagsbordet. Måtte man nu ikke længere være udklædt som indianer? Og var der kommet ‘amerikanske tilstande’ på de danske universiteter?

Krænkende adfærd på Københavns Universitet har trukket landsdækkende overskrifter siden september, hvor medierne rettede deres fokus på universitetets nye retningslinjer mod krænkelser. Rektor Henrik C. Wegener har indtil for nylig afvist kritikken, men nu rækker KU hånden frem og inviterer til dialog om retningslinjerne.

Fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale Thomas Vils Pedersen var selv med til at skrive personalepolitikken. Men han har taget kritikken til efterretning, og mener i dag, at der er plads til forbedring:

»Retningslinjerne skal præciseres, så det er klart, at de ikke medfører begrænsninger i, hvad man må undervise og forske i, og hvem der må gøre det. Det, synes jeg, er det allervigtigste,« siger han, der er lektor på Matematisk Institut.

Den perfekte mediestorm

Det var to sager, der antændte det store mediebål under KU. Først blev de personalepolitiske retningslinjer opdateret og KU-ansatte blev bedt om at holde igen med de sjofle vittigheder, og bagefter opstod den såkaldte ‘sombrero-gate‘, hvor jurastuderende blev pænt bedt om at pakke mexihatten og pocahontaskjolen væk.

Vi lytter til den kritik, der er rejst af, at vores retningslinjer er uklare, og jeg har foreslået Hovedsamarbejdsudvalget […] at vi drøfter en ændring af dem

Rektor Henrik C. Wegener

Ansatte og studerende på KU stod i kø for at kritisere deres universitet. De mente, at universitetet havde en ‘kafkask krænkelseskurs’ eller et ‘krænkende følelsesdiktatur’ der direkte truede den akademiske frihed, ytringsfrihed og retssikkerhed. Direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama kaldte sagen ‘den perfekte mediestorm’ og skruede op for vindmaskinen.

For en stund så det ud til, at rektor Henrik C. Wegener havde formået at lukke debatten ned i sin ihærdige pendlen mellem landets nyhedsmedier. Men så gik tre tillidsrepræsentanter fra SUND i pressen for at kritisere nultolerancepolitikken, og senest blev en lektor fra HUM genstand for en undersøgelse efter anonyme anklager om racisme, sexisme og eurocentrisme i undervisningen.

KU kunne ikke underbygge anklagerne mod lektoren, men gav udtryk for, at han havde udvist manglende forståelse for følsomme områder. Det betød, at han ikke måtte undervise resten af semestret eller vejlede specialestuderende i det efterfølgende semester.

Få dage før den historie ramte forsiden på Weekendavisen havde rektor og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på KU indkaldt til et internt debatmøde om de personalepolitiske retningslinjer på KU. Debatmødet (linket kræver login til KUnet) finder sted torsdag den 20. december.

Rektor og tillidsrepræsentant vil præcisere regler

KU har indtil for nylig afvist kritikken af retningslinjerne. Men nu lægger både rektor Henrik C. Wegener og Hovedsamarbejdsudvalget op til at revidere retningslinjerne for krænkende adfærd på universitetet. Det udtaler Wegener i en pressemeddelelse fra KU:

»Det er ikke nyt, at universitetet løbende behandler klager over undervisningen. Hvis der rettes alvorlige klager over medarbejdere, er det ledelsens ansvar at undersøge og udrede sagen fair og upartisk. Der må omvendt ikke være anledning til at så tvivl om den akademiske frihed. Vi lytter til den kritik, der er rejst af, at vores retningslinjer er uklare, og jeg har foreslået Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) mellem medarbejdere og ledelse, at vi drøfter en ændring af dem. Vi må aldrig pakke de studerende ind i vat. Samtidig skal vi også kunne beskytte dem, der bliver udsat for mobning og chikane.«

Og fællestillidsrepræsentant Thomas Vils Pedersen mener også, at det er spørgsmålet om forsknings- og undervisningsfriheden – som tre andre tillidsrepræsentanter fra universitetet forleden rejste – der står øverst på listen.

Det skal være tydeligt, at der altid først skal være en afklaring med inddragelse af de berørte parter, hvis der kommer en henvendelse om krænkende adfærd. Man må ikke starte med en tjenstlig samtale
Fællestillidsrepræsentant og lektor Thomas Vils Pedersen

Men for Thomas Vils Pedersen er det også vigtigt at få afklaret processen ved krænkelsessager:

»Jeg synes, at procesbeskrivelsen skal gøres klarere. En del af kritikken er gået på, at retningslinjerne kan tolkes sådan, at ledelsen kan gå direkte til en tjenstlig samtale uden det egentlig er dokumenteret, at der er foregået en krænkelse, eller at man har undersøgt sagen nærmere på forhånd. Det skal være tydeligt, at der altid først skal være en afklaring med inddragelse af de berørte parter, hvis der kommer en henvendelse om krænkende adfærd. Man må ikke starte med en tjenstlig samtale.«

Nultolerance?

Bekymringen blandt studerende og ansatte på har især omhandlet en bestemt sætning i KU’s opdaterede personalepolitik. Her står der, at »Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet«.

Intentionen var, at hvis man som ledelse får en henvendelse fra en ansat eller studerende, så må man ikke bare afvise den og sige ’Det er vist bare dig, som er sart’.

Fællestillidsrepræsentant og lektor Thomas Vils Pedersen

Det har gjort nogle bange for, om KU overholder det juridiske princip om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Professor Flemming Dela kaldte i Berlingske sætningen »[…] en rendyrket catch-22 formulering, som George Orwell ikke kunne have udtrykt bedre.« Det synspunkt får han lejlighed til at drøfte på torsdagens møde.

Intentionen bag den sætning var at understrege, at sager om krænkende adfærd skulle tages alvorligt af universitetet, siger fællestillidsrepræsentant Thomas Vils Pedersen. Han er dog også overbevist om, at man kan justere den beskrivelse i retningslinjerne.

Det har været meget omdiskuteret blandt kritikere af retningslinjerne, at klagesager skal tage udgangspunkt i den krænkedes oplevelse. Kan man præcisere det?

»Det mener jeg godt, at man kan. Det drejer sig om den efterhånden berømte sætning om, at det er den enkeltes oplevelse af at være udsat for krænkende adfærd som skal være udgangspunkt. Intentionen var, at hvis man som ledelse får en henvendelse fra en ansat eller studerende, så må man ikke bare afvise den og sige ’Det er vist bare dig, som er sart’. I stedet skal man gå i gang med den dialogproces, der er beskrevet i retningslinjen. Men det er ikke tænkt som, at man skal gå direkte til en tjenstlig samtale eller at den som har oplevet noget som krænkende altid har ret,« siger Thomas Vils Pedersen til Uniavisen.

»På mødet skal vi blive klogere«

Debatmødet den 20. december skal give alle parter mulighed for at give deres besyv med til retningslinjerne på KU. For Thomas Vils Pedersen handler det om at blive klogere ved at lytte til input fra de ansatte og studerende. Det kan de tage med tilbage til Hovedsamarbejdsudvalget og kigge nærmere på, hvorvidt og hvordan retningslinjerne skal justeres.

Som medforfatter af de omdiskuterede retningslinjer vil fællestillidsrepræsentanten gerne forklare intentionen bag retningslinjerne, og hvad han ønsker af justeringer i dem fremover:

»For det første er debatmødet en mulighed for deltagerne at komme med input til de personalepolitiske retningslinjer. Vi, der har været med til at skrive retningslinjerne, vil gerne fortælle, hvad der var de konkrete tanker bag retningslinjerne. Og så vil jeg også gerne selv sige, hvordan kritikken har påvirket mine holdninger til, hvad der skal revideres i politikken,« siger Thomas Vils Pedersen.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste