Det pibler frem nedefra med grønne initiativer på uni

Hos Academic Books på Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet deler bøgerne nu plads med genanvendelige termokopper fremstillet af kaffegrums, kuglepenne der kan genopfyldes, kladdehæfter af genbrugspapir og bivokslærred, der er et genbrugeligt alternativ til den stanniol eller plastikfilm, folk typisk pakker madpakken ind i.

De nye varer er på hylderne, fordi forskere og studerende – i dette tilfælde studenterforeningen SIMA (samfundsfaglig klimaindsats) – har efterspurgt et grønt alternativ.

Rækken af grønne initiativer på universiteterne bliver flere og flere. På Københavns Universitet har der været en kampagne for at afskaffe engangsservice ved møder, Studenterhuset sælger grønne øl, og hjemmesiden recycleindenmark, guider tilrejsende forskere og studerende til korrekt affaldssortering i Danmark. Universitetsfolk står også bag CrowdShip, en eksperimentel dele-shippingservice, hvor folk tager pakker med i bussen og leverer dem tæt ved deres bestemmelsessted mod til gengæld at få rejsen betalt.

»Selvfølgelig skal universitetet gå forrest i klimakampen,« siger Hanne Bess, som er ekstern lektor på Sociologisk Institut og har været med til at få de bæredygtige varer op på boghandlens hylder.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

For Bess startede det med kurset Researching Social Change i sommeren 2019, hvor hun med sine studerende tog udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og skabte empiri i form af skraldesortering, plastikkopper og social bæredygtighed på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

»Det hvirvlede op med alle mulige forskellige ting, der gjorde det mere attraktivt at have en bæredygtig studiestil,« siger Hanne Bess.

»Problemet er jo, at vi forbruger for meget. Der er meget, der kunne undgå at ramme skraldespanden, som genanvendelige kuglepenne og papir. Det har en cyklus og kan fornyes.«

LÆS OGSÅ: Og de troede ikke, de studerende kunne gøre oprør

Uni kunne gøre meget mere

I februar måned oplyste Københavns Universitet, at de ansatte foretager 42.000 flyrejser årligt. Det udgør syv-10 procent af Københavns Universitets CO₂-udslip – som i 2019 var 0,8 tons per årsværk – og svarer til, at hver medarbejder flyver omkring fem gange årligt (mindre i coronaramte 2020).

Universitetet har også vedtaget en rejsepolitik om, at man skal vælge den mest klimavenlige transportform (bus, tog og bil frem for fly), så længe det kan gøres med en rimelig meromkostning i tid og udgifter, men der er ikke udstukket et maksimum for antal af flyrejser årligt.

Hvis man ikke praktiserer det, man finder ud af selv, hvilken institution er man så?

Hanne Bess

Ifølge Hanne Bess burde universitetets ledelse gøre mere.

»Jeg synes, at man skal tage fat om sin rejsepolitik fx ved at lave kvoter,« siger Hanne Bess.

»Hvis man som vidensinstitution selv er med til at undersøge konsekvenserne for klimaet af de handlinger, man foretager, men man ikke selv indretter sig efter det, er det en form for stupiditet, hvis jeg skal være helt ærlig. Hvis man ikke praktiserer det, man finder ud af selv, hvilken institution er man så?«

En lille prik i det store billede

Men selv med en reducering af de 42.000 årlige flyrejser, hvad nytter det så med bæredygtige alternativer til rygsækken og en ugentlig kødfri dag i kantinen? Ikke nok, hvis man spørger Rasmus Thirup Beck, som er journalist og forfatter til klimabogen Hvis vi vil.

»De offentlige klimakampagner har i årtier valgt at fokusere på de små ting. En af de helt store klassikere er: Husk at slukke lyset. Det er ikke fordi, jeg siger, man skal lade være med at slukke lyset, affaldssortere og tørre tøjet på snoren i stedet for i tørretumbleren, men det er bare nogle utrolig små poster,« siger Rasmus Thirup Beck.

LÆS OGSÅ: Folk gafler gaflerne på Søndre Campus

Misforståelsen er, ifølge Rasmus Thriup Beck, at flere små klimagerninger sjældent opvejer en stor:

»Man kommer nemt til at tænke: Nu har jeg gjort mit, og så kan jeg godt flyve til London på en weekendtur. Med den logik er de mindre tiltag fuldstændig ligegyldige,« siger Rasmus Thirup Beck.

En af de største forhindringer for den grønne omstilling er ifølge Rasmus Thirup Beck, at der er for stort fokus på, hvad man kan gøre som individ. Den tankegang skal Københavns Universitet væk fra:

»I stedet for at sige, at hver enkelt ansat skal kigge sig selv i øjnene og overveje, om de bør flyve, så bør man som uddannelsesinstitution beslutte, at man kun må rejse med tog i Europa, og hvis man skal længere væk end det, skal der være et virkelig solidt argument. Der skal ske nogle strukturelle forandringer i stedet for det der individfokus, som jeg virkelig synes er et kæmpestort problem,« siger Rasmus Thirup Beck.

Ikke et spørgsmål om komfort

Hanne Bess siger, hun er tilfreds med de nye klimavenlige produkter hos Academic Books, men at der er lang vej til et bæredygtigt universitet:

»Der er jo nogle strukturelle opgaver, der ikke kan løses ved bare at købe en genanvendelig kuglepen,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Køber du Studenterhusets nye øl, får du en kvadratmeter vild natur med

Men de små forandringer i hverdagen kan ifølge Hanne Bess være grundlag for forandring i en større kontekst:

»Du har mulighed for at gøre noget i din hverdag, og det kan påvirke hele kæden,« siger Hanne Bess og fortsætter:

»Der kommer til at være nogle ubehageligheder ved at vænne sig til en anden type livsstil. Vi kan ikke bare forbruge os ud af det, og der kommer til at være nogle personlige omkostninger. Det kommer ikke til at blive bekvemt, og der vil være nogle begrænsninger. Det må vi altså se i øjnene.«

Men hjælper det at skære noget helt væk? Altså at bede hele sit kollegium om slet ikke at spise kød eller kun gå i genbrugstøj?

»Det handler om at kende til eskaleringen af problematikken. Og så handler det om at man skal forstå de følelsesmæssige og praktiske barrierer, der er for at træffe et andet valg. Og så skal man selvfølgelig sætte sig nogle realistiske mål. Men det er ikke det samme som at sige, at det skal være behageligt,« siger Hanne Bess.

Ifølge Rasmus Thirup Beck er der tre ting, man kan gøre som individ, der har stor positiv effekt for klimaet: Reducer dit kødforbrug markant, reducer dine flyrejser markant og stop med at køre bil eller skift til elbil.

»Hvis man sætter sig ind i sagerne og tager de lidt svære beslutninger som fx ikke at flyve, så er proportionerne på plads,« siger Rasmus Thirup Beck.

Den første beslutning, jeg tog, var at droppe oksekød.

Rasmus Thirup Beck

»Den første beslutning, jeg tog, var at droppe oksekød og skrue gevaldigt ned for det andet, og så kunne jeg konstatere derefter, at det ikke ville give mening, at jeg fløj. Så er det jo ligegyldigt.«

De små grønne tiltag på Københavns Universitet har ikke stor slagkraft, når de sættes i relation til nogle af de langt større strukturelle problemstillinger, universitetet står over for. Men de små valg kan være med til at skabe de større, svære valg i en grøn omstilling, hvis man spørger Hanne Bess:

»Der skal komme en bevidsthed om, at man faktisk har mulighed for at gøre noget. Det har man hele tiden. Man har mulighed for at gøre noget, når man stemmer, køber ind og vælger transportmiddel. Man har muligheder,« siger Hanne Bess.