Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Eksperter: Eliteadministrationen handler om magt og frygt for at fejle

Administration — Tre eksperter kritiserer, at eliteadministrationen er vokset på Københavns Universitet og hos konkurrenterne. De tvivler på, om det har givet et bedre universitet.

Antallet af administrative specialister er de seneste 20 år tredoblet på Københavns Universitet samtidig med, at antallet af sekretærer er næsten halveret.

Men mens ledelsen på Københavns Universitet forklarer udviklingen med en øget kompleksitet i de administrative opgaver, siger flere eksperter og iagttagere, at årsagen er en kultur, hvor kontrol og  frygten for fejl spiller en væsentlig rolle.

»Der er sket en voldsom opbygning af magt og kompetence omkring den øverste ledelse og universitetets centraladministration i forhold til tidligere. Ledelsesstrukturerne har ændret sig,« siger siger en af landets mest erfarne eksperter i offentlig forvaltning, professer emeritus Jørgen Grønnegård Christensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Man har så at sige lavet nogle reformer, der har gjort plads til folk, der er glade for magt

Professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen

»Man har så at sige lavet nogle reformer, der har gjort plads til folk, der er glade for magt,« siger han.

De senere års reformer og ændringen af blandt andet bevillingssystemet har skabt et øget behov for administrative specialister, der kan hjælpe med at skrive komplekse EU- og fondsansøgninger og administrere de studerende og økonomien.

Men ifølge Jørgen Grønnegård Christensen er de ydre forandringer i universitetsverdenen kun en del af forklaringen. Den øvrige del af forklaringen er en øget topstyring og indblanding fra ledelsens side, der er med til at gøre universiteterne mere bureaukratiske og ineffektive:

»Man ser det også i mange andre lande. De arbejdsgange, der tidligere var uformelle på universiteterne, tager nu længere tid på grund af den interne centralisering og kontrol. Der bliver brugt væsentlig flere ressourcer på studieadministration i dag, ligesom der er langt flere tidsfrister og arbejdsgange end tidligere,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

LÆS OGSÅ: Den administrative elite har indtaget universiteterne

Vi er blevet bange for at begå fejl

Antropolog og forfatter til bogen Pseudoarbejde Dennis Nørmark peger samtidig på, at frygten for at fejle gør, at mange administrative ressourcer bliver brugt på ifølge ham unødvendige opgaver.

»Man hævder, at administration i en offentlig institution er mere kompliceret i dag. Men vi er også med til selv at komplicere tingene. Vi er blevet bange for at begå fejl. Derfor bruger man enorme ressourcer på at ansætte jurister og økonomichefer, der er gode til at argumentere for, at de er uundværlige i en moderne institution,« siger Dennis Nørmark.

Han sår tvivl om, hvorvidt de mange dyre specialkonsulenter i administrationen er med til at gøre de offentlige institutioner bedre. Og samtidig sætter han spørgsmålstegn ved, at man på den ene side ansætter højtlønnede specialister i administrationen, mens man på den anden side fyrer sekretærer for at spare på administrationsbudgettet.

Vi har dommere, læger og universitetsprofessorer, der udfører administrativt arbejde, som sekretærer gjorde tidligere

Antropolog Dennis Nørmark

»Det er en udvikling, vi ser overalt i samfundet. Vi har dommere, læger og universitetsprofessorer, der udfører administrativt arbejde, som sekretærer gjorde tidligere. Tilsyneladende for at få råd til, at nogle djøf’ere og kommunikationsfolk kan sidde i administrationen og sikre, at de offentlige institutioner bliver drevet professionelt og fejlfrit, så de undgår dårlige sager udadtil,« siger Dennis Nørmark.

Ifølge Dennis Nørmark er der ikke noget, der dokumenterer, at en offentlig institution som Københavns Universitet er blevet bedre af at have fået en mere professionel administration.

»Der sidder en masse djøf’ere, der fortæller sig selv og hinanden, at det arbejde de udfører, er super nyttigt. Problemet er, at de aldrig bliver udfordret i deres logik og tankegang, fordi de der ansætter dem har samme uddannelsesmæssige baggrund som de selv og tænker på samme måde. Selvfølgelig skal der ledes og administreres, men det giver ikke mening, at de der skal forske, skal bruge en halv dag på at lave en rejseblanket og ikke må købe deres egne kuglepenne,« siger han.

Konsekvenser for fagligheden

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, fra Aalborg Universitet, ser den voksende administrative elite som en del af en ’New Public Management’-kultur, der de senere år har præget universiteterne.

New public management

NPM er idéen om at styre staten, som var den en del af den liberalistiske markedsøkonomi. Mange politiske reformer i Danmark siden 1980’erne er prægede af NPM-tankegangen, fx privatiseringen af statslige monopolvirksomheder og – for universiteternes vedkommende – politikken om at placere en masse forskningsmidler i fonde, som universiteterne herefter skal konkurrere om at få del i.

Når det gælder ledelse og administration har NPM medført mål- og rammestyring, hvor ret autonome og højt betalte chefer skal styre efter nogle mål defineret i kontrakter, og hvor opfyldelsen af målene udløser penge fra staten. Fx har Københavns Universitet en kontrakt med Uddannelsesministeriet. Tendensen har været, at politikerne med tiden har fået lyst til at måle flere og flere ting, hvilket har reduceret friheden i forhold til NPM-idealet.

»Udviklingen har været meget synlig på Københavns Universitet. Det er blevet et mere liberalt universitet, hvor ’benchmarks’ betyder mere for ledelsen end det som universiteterne er sat i verden for, nemlig at bedrive forskning og uddannelse. Arbejde er blevet til performance, og det betyder, at det ikke længere er intellektuelle, som ledelserne vil have, men blot intellektarbejdere,« siger han.

Ifølge Henning Jørgensen har ledelsen et billede af sig selv som betydningsfulde og uundværlige virksomhedsledere.

»Universiteterne er blevet konkurrenter, og ledelsen sammenligner sig selv med virksomhedsledere i det private erhvervsliv. Derfor er det også blevet vigtigt for dem at have mange mennesker omkring sig til at kontrollere og udarbejde kommunikationsstrategier, så de gør sig bedst muligt i konkurrencen.«

Henning Jørgensen siger, at dyrkelsen af konkurrencen har konsekvenser for fagligheden, og at han er bekymret over den nye ledelsesstil, som han kalder ‘management by fear’:

»Der er en selvpålagt tavshed blandt de ansatte på universiteterne. Man skal stå sig godt i konkurrencen og er bange for at blive fyret. Derfor er der færre og færre, der tør ytre sig offentligt om forholdene,« siger Henning Jørgensen.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste