Bekymring fra centralt hold: Ansatte kan ende i krydspres med ny partnermodel

Om mindre end en måned skal bestyrelsen på Københavns Universitet tage endelig stilling til forslaget til den administrationsreform, som ledelsen første gang præsenterede 19. april.

Siden da har KU’s tillidsrepræsentanter holdt flere møder med ledelsen i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Gang på gang har tillidsrepræsentanterne dog været skuffede over et for lavt niveau af information og detaljegrad.

LÆS OGSÅ: Tillidsrepræsentanter føler sig kørt ud på et sidespor af ledelsen efter høring om reform

Der er for meget, der er ubekendt

Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant og næstformand i HSU

Kort fortalt lægger forslaget op til, at universitetets administration fremover samles i en fælles enhed, der både skal servicere studerende, medarbejdere og ledere.

Ifølge det fremlagte forslag, skal universitetsadministrationen bestå af tre administrationscentre, som foreslås placeret på Frederiksberg/City, Søndre Campus og Nørre Campus, samt otte koncernenheder.

Ud over den fælles universitetsadministration vil der være lokale administrationer, kaldet stabe.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan rammer administrationsreform

Seneste møde i HSU var onsdag 15. maj, og endnu engang var det utilfredse tillidsrepræsentanter, der forlod mødet. Det siger fællestillidsrepræsentant for HK’ere og næstformand i HSU, Ingrid Kryhlmand, til Uniavisen.

»Jeg synes stadigvæk, at der er for meget, der er ubekendt. Især i forhold til hvad mine kollegaer skal lave fremadrettet. Hele beskrivelsen af dét er jo stadigvæk ikke kendt,« siger hun.

Ingrid Kryhlmand har tidligere kritiseret det fremlagte forslag for at mangle centrale informationer især om opgavefordelingen.

I et interview med Uniavisen 1. maj gjorde universitetsdirektør Søren Skydsgaard det klart, at spørgsmål om opgavefordeling først vil blive besvaret på den anden side af det afgørende bestyrelsesmøde 19. juni.

Ny partnermodel er et stort stridspunkt

Forud for HSU-mødet 15. maj blev en del af baggrundsmaterialet for reformforslaget lagt frem på universitetets intranet.

Men heller ikke det har lukket de huller af manglende information, som Ingrid Kryhlmand havde håbet.

Ansatte vil risikere at komme i et krydspres mellem en institutleder og ens faktiske leder

Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant og næstformand i HSU

»Jeg synes stadigvæk, der er for mange ubekendte til, at jeg kan blive beroliget.«

Som en af de centrale dele i ledelsens forslag til en kommende administration står den såkaldte partnermodel.

Den medfører, at flere fremover skal være såkaldte partnere og dermed agere bindeled mellem den fælles universitetsadministration og den lokale administration på fakulteter og institutter.

En partner vil være tilknyttet universitetsadministrationen, men samtidig fysisk være til stede på fakulteter eller institutter et par gange om ugen.

LÆS OGSÅ: Ledelsen om reform: Der vil stadig være administrative medarbejdere på institutterne

Uniavisen har talt med universitetsdirektør Søren Skydsgaard, som på spørgsmålet om, hvad partnermodellen skal løse af nuværende udfordringer, forklarer, at partneren med den nye administrationsreform bliver den naturlige, lokale problemknuser.

»I dag kan der somme tider være uklarheder omkring, hvem det er, man skal tage fat i i forskellige situationer. Der bliver også partneren den go-to person, som man kan få hjælp af, når man er i tvivl om, hvem der kan hjælpe,« siger han.

Samtidig skal partnerrollen i højere grad end i dag hjælpe til bedre koordination af den understøttelse, man får fra de forskellige administrative områder, siger Søren Skydsgaard.

I ledelsens forslag står, at »partnerens daglige opgavevaretagelse prioriteres af den lokale leder«, og at »en partner refererer fagligt og personalemæssigt til sin leder i universitetsadministrationen«.

»Med den her model vil der være rigtig mange administrative medarbejdere, der vil få flere chefer. Og ansatte vil risikere at komme i et krydspres mellem en institutleder og ens faktiske leder, som er ansat i et center,« siger Ingrid Kryhlmand og understreger, at hun derfor har behov for, at beskrivelsen af partnermodellen bliver mere detaljeret, end den foreligger nu, før hun kan tage stilling på vegne af de medarbejdere, hun repræsenterer.

Fordelen ved sådan en løsning er, at man centraliserer og ensretter servicen på tværs af en organisation

Signe Vikkelsø, professor på CBS

Søren Skydsgaard anerkender, at der med en partnermodel er en risiko for et sådant krydspres.

»Hvis der opstår et krydspres, som ikke fungerer, så er det selvfølgelig noget, man taler med sin personaleleder om. Og så kommer der en dialog mellem for eksempel en institutleder og en administrativ leder, hvor man taler om, hvordan man kan få tingene til at lykkes. Men jeg tror, det vil være i sjældne tilfælde,« siger universitetsdirektøren.

Han er enig i, at der grund af risikoen for et krydspres fra forskellige chefer kan opstå situationer, som er svære at navigere i for en partner. Derfor skal der ifølge Søren Skydsgaard også sættes rammer for den enkelte, så der er klarhed over, hvor mange dage om ugen, man er hvor.

Udover krydspresset frygter Ingrid Kryhlmand, at det vil blive svært for den enkelte partner at finde sig til rette i jobbet, når man fysisk vil befinde sig skiftende steder med forskellige kollegaer igennem en arbejdsuge.

»Man kan godt forestille sig, at man kan blive lidt rodløs med sådan en model. Men jeg kan kun gisne om det, for vi har endnu ikke fået forelagt modellen i detaljer,« siger Ingrid Kryhlmand.

Ifølge Søren Skydsgaard skal man som partner kunne se sig selv i en omskiftelig hverdag med forskellige kollegaer.

»Partnerne kommer til at indgå i flere forskellige arbejdsfællesskaber, og det skal man selvfølgelig kunne trives i. Derudover vil jeg sige, at det selvfølgelig også er en ledelsesopgave for både den administrative leder og for lederen, hvor man er fysisk, at understøtte, at partneren trives, og at man bliver en del af kollegafællesskabet,« siger direktøren.

Samtidig understreger han, at rollen som partner ikke er for alle.

»Det er en speciel rolle, og det er en udfordrende, men også en spændende stilling. Men det er klart, det kræver, at man som person er i stand til at navigere i den særlige rolle, og man er god til at opbygge tillidsfulde relationer flere forskellige steder. Så derfor er det ikke alle, der vil kunne trives i en partnerfunktion. Men erfaringen viser os, både fra de steder på KU, hvor man i forvejen har det, og fra andre steder, at der er mange, der synes, at det er en super spændende og meget udviklende mulighed,« siger Søren Skydsgaard.

Der er ifølge universitetsdirektøren endnu ikke sat tal på, hvor mange partnere, der skal være i den nye administration. Han understreger, at han ikke kan forestille sig, at nogen bliver tvunget over i en partnerstilling.

Forsker ser både fordele og ulemper

Signe Vikkelsø, der er professor på CBS med ekspertise i organisationsændringer og ledelse, siger, at partnermodeller er udbredte i større organisationer, og de kommer ifølge hende med både fordele og ulemper.

»Fordelen ved sådan en løsning er, at man centraliserer og ensretter servicen på tværs af en organisation. Det kan hæve bundniveauet, alene fordi det bliver klart, hvilken service, der ydes,« siger hun.

Ifølge Signe Vikkelsø sker der ofte det i store organisationer med mange enheder, men med lokale administrationer, at den service, der bliver givet, er meget forskellig. Det skyldes især, at der kan være problemer med vidensdeling på tværs af enhederne.

»Der kan en centralisering med tilhørende partnermodel i højere grad sikre et fagmiljø omkring servicen og et vist minimumsniveau,« siger hun.

Bekymringen er reel, fordi man som partner kan stå med et ben i to lejre

Signe Vikkelsø, professor på CBS

 

Samtidig er det en måde at spare lønkroner på og gøre sygdomsdækning nemmere, forklarer hun.

Men der kan dog også være ulemper ved modellen.

»Det kan blive sværere for partneren at forstå problemerne og servicebehovene ude i de forskellige enheder, fordi man nu skal dække flere. Det er klart, at man nemmere kan yde en god og tilbundsgående service i en bestemt enhed, hvis man dagligt er en del af den,« siger Signe Vikkelsø.

Derudover forstår hun også bekymringen for, at man som partner kan komme under et krydspres, når man kommer til at have flere chefer.

»Det kan bestemt give udfordringer. Måden, det løses på, er jo, at der skal være en koordinering mellem de forskellige chefer, så der bliver lagt nogle rammer for, hvordan hver enhed skal trække på en partner. Men bekymringen er reel, fordi man som partner kan stå med et ben i to lejre og dermed også kan risikere at få modstridende instrukser,« siger hun.

Universitet eller margarinefabrik

Ifølge Ingrid Kryhlmand er ledelsen med sit forslag til den nye reform i færd med at degradere universitetets administrative medarbejdere.

»Om de er ansat på KU eller på en margarinefabrik, det er sådan set lidt lige meget, fordi de ansatte fremover ikke vil være en del af det daglige arbejde på KU,« siger Ingrid Kryhlmand.

LÆS OGSÅ: Reform er en skæbnetime for Københavns Universitet

Hun forstår ikke ledelsens syn på administrationen, som hun ikke mener stemmer overens med, hvor vigtig en rolle den spiller for forskning og uddannelse.

»Men jeg håber, jeg tager fejl. Og det håber jeg, at vi kan læse ud af den opdaterede forslag, som fremlægges for bestyrelsen,« siger Ingrid Kryhlmand.

Universitetsdirektør Søren Skydsgaard understreger, at ledelsen »i den grad« anerkender administrationen, og dens vigtighed for universitetets drift.

»Vi mener, at en god administration er helt afgørende for, at universitetet kan fungere, og vi kan lykkes med forskning, uddannelse og innovation. I den nye strategi står det helt tydeligt, at en sammenhængende administration er en af forudsætningerne for, at vi kan realisere den nye strategi,« siger Søren Skydsgaard og fortsætter:

»Mange af de diskussioner, der har været i arbejdet med reformen, har netop handlet om, hvordan vi kan sikre, at administrationen kan fungere som en integreret del af universitetet, når den bliver gjort fælles.«

LÆS OGSÅ: Studenterorganisationer er uenige om administrationsreformens konsekvenser

Ledelsen har meldt ud, at de arbejder på at præsentere en risikovurdering frem mod det kommende HSU-møde 30. maj, som er det sidste møde, der er planlagt i HSU, inden bestyrelsen skal tage endelig stilling til reformforslaget. Risikovurderingen skal klargøre, hvorvidt den administration, som der efterspørges fra både VIP’er og studerende, kan leveres, hvis reformen gennemføres. En sådan risikovurdering har været et stort ønske fra tillidsrepræsentanterne.

Derudover har universitetsdirektøren over for Uniavisen slået fast, at det opdaterede reformforslag vil være skrevet i et sprog, der er lettere at forstå, end den forrige var.