Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Flavio råbte op om racisme på Statskundskab. Det fik han faktisk noget ud af

Studiekultur — For et år siden kritiserede studerende Flavio Sabah Saleh statskundskabsstudiet på Københavns Universitet for at være et privilegieblindt og selvtilstrækkeligt miljø.

»En magtfuld rugekasse isoleret i sit eget elfenbenstårn.« Sådan karakteriserede Flavio Sabah Saleh i september 2018 sine medstuderende i et debatindlæg i Dagbladet Information.

Overskriften var også direkte: ’Kulturen på statskundskab viser, at fremtidens magthavere er dybt privilegieblinde’.

»At alle er lige, er blevet et dogme på Statskundskab, som ingen sætter spørgsmålstegn ved. Men når variationen i farve, etnicitet og klasse er minimal, så forbliver uligheden der og dermed også magtstrukturen. En magtstruktur, hvor man reproducerer den hvides privilegium og overklassens status ved blandt andet at tegne et stereotypt billede af de mørke mænd, være blinde over for underklassens kamp mod overklassen og svine andre, der ikke ligner en selv. Alt sammen i troen på, at det er harmløst,« skrev Sabah Saleh.

LÆS OGSÅ: Medstuderende: Vil du kaldes perker eller indvandrer?

Ikke første gang, der var kritik

»Jeg har aldrig følt mig velkommen på Statskundskab. Men måske er min opfattelse anormal. Måske burde jeg bare tage en øl i fredagsbaren og opfatte alle menneskers vilkår som værende lige,« sluttede Flavio Sabah Saleh sit debatindlæg i Information.

Anormal eller ej var Flavio Sabah Saleh ikke den første til at sætte fokus på diversiteten på Statskundskab. Knap to år forinden havde en anden statskundskabsstuderende, David Christensen, også kritiseret studiet i et debatindlæg i samme avis.

Det værste er den lukkethed, der præger studiet

Flavio Sabah Saleh

David Christensen skrev dengang i slutningen af 2016, at »gruppen af akademikerbørn på studiet er så homogen, at man næsten får et chok, hvis man skimter et tørklæde eller alternativ pigmentering på gangene under det gamle kommunehospital.«

Såvel David Christensen som Flavio Sabah Saleh ramte en nerve. Christensens indlæg med titlen ’En gadedreng kan da ikke blive djøffer’ blev delt 94 gange og fik 79 kommentarer og 837 reaktioner på Informations facebookside, og Sabah Salehs indlæg fra 2018 er i skrivende stund delt 571 gange fra Informations hjemmeside.

Men kritikken fra Sabah Saleh fik den mest håndgribelige reaktion fra Institut for Statskundskab. I efteråret nedsatte ledelsen en arbejdsgruppe under overskriften ’Mangfoldighed’. Her skulle Flavio Sabah Saleh sammen med andre studerende, ansatte og eksterne konsulenter finde ud af, hvordan man styrker studiemiljøet på Statskundskab.

Både støtte og modstand på studiet

»Jeg fik enormt meget støtte. Jeg fik en besked fra en medstuderende, der følte, at jeg havde skrevet alt dét, hun ikke selv havde kunnet udtrykke som studerende med minoritetsbaggrund. Jeg fik omkring 30 støtte-beskeder, både fra folk jeg kendte og ikke kendte,« siger Flavio Sabah Saleh og fortsætter:

»Når jeg var hjemme i Tingbjerg, var folk også vildt glade for mit budskab. Men de følte sig heller ikke trådt på, måske fordi ingen af dem læser statskundskab«.

Andre var og er uenige. I en facebookkommentar skrev tidligere formand for statskundskabernes studenterforening Jacques D Thomas Peter Ebdrup blandt andet, at: »Man KAN jo ikke gøre for, hvor man kommer fra. Hverken som nordsjællandsk rigmandsbarn eller indvandrerbarn fra vestegnen.«

Flavio Sabah Saleh havde kritiseret, at de studerende på Statskundskab i deres studiestart bliver inddelt i grupper, der skal spille forskellige lande, men den skik kaldte Jacques D-formanden naturlig.

»At man ironiserer over emner som krig og kolonialisme i introforløbet er naturligt, når det nu er det, man beskæftiger sig med på studiet. Jeg udelukker ikke, at nogle aktiviteter har været i dårlig smag, for jeg var ikke en del af dette års introforløb. Men det betyder ikke, at alle over en kam er ligeglade med forfølgelse og folkemord«, skrev han i en kommentar, der blev bakket op af 56 likes.

I samme kommentar skrev han også: »Det er nemt bare at udråbe ’forvaltningens elite’ som nogle hvide fascister, og det ser godt ud på Information. Virkeligheden er en anden.«

Thomas Peter Ebdrup oplyser, at han fortsat står ved sine kommentarer fra 2018.

Tutorer: vi tager hensyn uafhængigt af kritikken

I Kontaktudvalget, der har det organisatoriske ansvar for introforløbet på Statskundskab og består af fire studerende, har man heller ikke godtaget beskrivelsen af Statskundskab som et racistisk miljø. Sarah Hannah, som var medlem af udvalget, der havde ansvaret for introforløbet i 2018, er afsender på en fælles udtalelse fra udvalget til Uniavisen, hvori tutorerne skriver:

»Vi vil gerne slå fast, at vi ikke kan genkende den kultur, som blev præsenteret i klummen (i Information, red.). Tutorerne, foreningerne og ledelsen på studiet kæmper i vores øjne for at facilitere et inkluderende, respektfuldt og venskabeligt miljø blandt de studerende. Vi mener bestemt ikke, at introforløbet bidrager til privilegieblindhed, og hele tutorgruppens fundament er dialog, plenumdiskussioner og gensidig respekt for folks holdninger.«

Vi mener bestemt ikke, at introforløbet bidrager til privilegieblindhed

Tutorgruppen i Statskundskab

Flavio Sabah Saleh havde kritiseret en slagsang, som tutorerne havde skrevet til de nye studerende på holdet ’Algeriet’: »Når 15 tutorer er iført den traditionelle arabiske klædedragt dishdasha og for fuld udblæsning råber, at de ville ønske, at de var fra Frankrig, for så ville de have rigtig mange penge, og deres børn ville have levet rigtig længe, så lever de privilegerede i lykkelig uvidenhed,« skrev han i Information.

Kontaktudvalget siger selv, at de var opmærksomme på sangen og bremsede den:

»Samme dag klummen udkom, talte vi med det pågældende tutorhold, der kunne fortælle, at de gennem introforløbet havde været meget opmærksomme på ikke at fremstille Algeriet igennem negative stereotyper. På samme aften, som den omtalte sang blev sunget af nogle tutorer, blev det besluttet ikke at bringe sangen med videre i introforløbet og hermed til de nye studerende,« skriver de til Uniavisen.

Traditionen med at inddele de nye studerende i lande er i følge Kontaktudvalget også blevet diskuteret i tutorgruppen, der arrangerer introforløbet for de mere end 300 nye studerende på Statskundskab og Samfundsfag. De skriver, at de har indført en »en mere omfattende ‘screening’ af landene,« som er emne for studieintroduktionens lege.

»Allerede i foråret drøfter tutorgruppen nu potentielle faldgruber ved de valgte lande, som tutorerne så i fællesskab kan undgå. Dette vidner om et studie, der gør enormt meget for at alle skal føle sig velkomne og inkluderede,« skriver kontaktudvalgsmedlemmerne, og tilføjer, at disse ændringer »ikke er en direkte konsekvens af Flavios klumme, men af en kontinuerlig debat internt i tutorgruppen, som hvert år bidrager til ændringer, der skal gøre introforløbet endnu bedre for de nye studerende.«

Kaffe hos institutleder

Til trods for den blandede modtagelse blandt studiekammeraterne, modtog Flavio Sabah Saleh allerede dagen efter sin klummens offentliggørelse en invitation. Den kom fra professor i international politik Mikkel Vedby Rasmussen, daværende institutleder ved Institut for Statskundskab og i dag dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

»Når nogen har gjort sig systematiske overvejelser om studiet, vil jeg for det første altid gerne høre dem. For det andet har jeg et ønske om at få holdninger, der udtrykkes i aviserne, kørt ind gennem vores formelle struktur, så vi kan reagere på det,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Det møde blev startskuddet til en længere arbejdsproces, der begyndte i efteråret 2018, og som stadig er i gang. Under overskriften ’Mangfoldighed’ nedsatte institutledelsen en arbejdsgruppe bestående af undervisere, studerende, ledelse og eksterne konsulenter, der sammen skulle finde måder at styrke mangfoldigheden og studiemiljøet på statskundskabsstudiet.

»Ser vi på studiemiljøundersøgelsen, fylder emnet om mangfoldighed og krænkelseskultur faktisk meget lidt, og det er mit indtryk, at der særligt blandt de studerende er en holdning om, at der ikke er et problem. Men det er et spørgsmål, som Københavns Universitet bredt set og som vi på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er ekstremt opmærksomme på. Derfor hyrede jeg et eksternt konsulentbureau for at finde frem til vores værdier og til ting, vi skal tage hensyn til. Vi afholdt så en workshop med både undervisere og studerende, som der både kom konkrete og mere værdiorienterede ting ud af,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Dekan: Vi skal hele tiden produktudvikle

En ny institutleder på Statskundskab, Nina Græger, tiltræder d. 16. september 2019, og det vil blive en af hendes første opgaver at føre gruppens arbejde ud i livet, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Det her er noget, man aldrig bliver færdig med. Siden universitetet blev grundlagt, har der været en diskussion af, hvad man måtte sige og ikke sige. Det vil altid være en del af universitetets miljø. For mig er det helt centrale, at vi har en åben akademisk diskussion. Der skal være vide rammer, men også en saglighed – en insisteren på, at vi diskuterer samfundet og ikke enkelte personer,« siger han.

Mikkel Vedby Rasmussen siger, der kan spores en tendens:

»Angående introforløbet lader der lige nu til at være en bevægelse i retning af, at vi skal sætte tingene op på en anden måde. Ikke fordi det er skidt, som det er, men fordi vi hele tiden skal produktudvikle, så vi møder de nye studerende på den bedste måde.«

Den der lever skjult …

Flavio Sabah Saleh roser de initiativer, ledelsen har taget.

»Møderne med Mikkel Vedby Rasmussen har været virkelig gode, og ledelsen tager det meget seriøst. Jeg håber velviljen fortsætter, og at man tør være lidt radikal, når man skal tage nye initiativer. Man kunne indføre alkoholfrie dage i introugen, afholde oplæg fra personer med minoritetsbaggrund og sammensætte et pensum, der i endnu højere grad lader sig inspirere af postkolonial teori,« siger han.

Selv med disse mulige tiltag siger han stadig, at der er et stykke vej at gå på Statskundskab:

»Det værste er den lukkethed, der præger studiet. Man har en idé om, at så længe folk ikke finder ud af, hvad der foregår, så er det fint. At så længe man holder det internt, kan man gøre, hvad man vil. Jeg oplever, at vi i Danmark ofte har en idé om, at alting ordner sig eller nok skal gå. Men nogle gange skal der ske noget radikalt for at bryde magten op og komme privilegieblindheden til livs,« siger Flavio Sabah Saleh.

Han tøver, inden han fortsætter:

»Ledelsen gør et godt stykke arbejde, og jeg håber, mangfoldigheden øges. Men nu må vi se«.

Note: Artiklens forfatter kender Flavio Sabah Saleh fra sin egen tid som samfundsfagsstuderende.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste