Fra krænkelser til fælleskram: Sådan ser Statskundskabs introforløb ud i 2025

Et afskåret grisehoved. Kønsopdelte ritualer. Nye, mandlige studerende, som i detaljer skulle beskrive, hvem af kvinderne de helst ville have sex med.

Gruppepres, alkohol, diskrimination. Sådan så introforløbet på statskundskab ud tilbage i 2014.

LÆS OGSÅ: Sexisme og druk gennemsyrer Statskundskab (2014)

Debatten var heftig, ledelsen trådte ind, og over de følgende år har tutorforløbet gentagne gange måttet gentænkes.

I 2025 skal du lede længe efter grisehoveder, alkohol og sexistiske indslag på Statskundskabs introforløb. Men sukker tutorerne mon stadig efter de gode gamle dage? Uniavisen har fået lov at være med i den ellers hemmelighedsomspundne rusuge og iagttage, hvordan introforløbet ser ud i dag.

En falsk ny ven

»Kunne det ikke være lidt sjovt, hvis der var én, der spillede en pantsamler? Måske med en overdreven klimavinkel?«

Det er søndag formiddag, og tutorerne på Institut for Statskundskab er i fuld gang med at forberede introforløbet. Tirsdag morgen myldrer campus med nye studerende, men inden da står den på intenst arbejde, hvor tutorer skal finde på lege, pynte lokaler og få de sidste praktikaliteter på plads.

LÆS OGSÅ: »Jeg ville virkelig ønske, jeg havde 48 timer i døgnet«

I hold 1’s stamlokale diskuterer tutorerne ivrigt, hvad temaet for deres ’fake russer’ skal være. En tradition, hvor et par tutorer på hvert hold klæder sig ud som nye studerende (russer), og spiller en overdreven og ofte komisk rolle for at lave lidt sjov med de nyankomne. Ideen med traditionen er at løsne op i den lidt anspændte stemning, der godt kan opstå den første dag.

»Den klassiske er en med voldsomme tømmermænd,« byder en af hold 1’s tutorer ind.

»Ja, det gjorde vi også sidste år. Jeg er bange for, at pantsamleren godt kunne blive lidt for karikeret,« siger en anden.

Brainstormen fortsætter, og pantsamlerideen bliver kasseret. Valget falder i stedet på en tømmermandsramt og en fodboldfanatiker. Alle i tutorgruppen er enige om, at det er sikre valg, som ikke overskrider nogens grænser.

Ifølge Christian Haun, som også er tutor på hold 1, er ’fake russer ’-legen en af de traditioner, der er mest til debat for tiden. Udover at være tutor er han en del af Kontaktudvalget, det øverste organ i tutorforløbet. Som medlem af Kontaktudvalget tager han endegyldigt stilling til, hvilke navne, lege og ideer, der klarer sig igennem nåleøjet.

»Vores tommelfingerregel er meget enkel: Hvis du er i tvivl, skal du lade være,« siger han.

I sit eget introforløb oplevede Christian Haun at bruge de første par timer på at snakke med en, han troede var en ny holdkammerat. Det viste sig senere at være en tutor, der havde spillet rus.

»Jeg kunne godt holde til det, men hvis der er andre, mere sårbare studerende, der sidder i den position og lige tror, de har fået en ny bedste ven, er det jo ikke helt vildt smart.«

Marginaliserede landmænd

Det er ikke kun ’fake russer’-legen, der kræver ekstra omtanke. Også holdnavnene diskuteres grundigt.

Før rusforløbet blev lavet om, var alle holdene på Institut for Statskundskab opkaldt efter et land, så man for eksempel gik på Ghana, Canada eller Thailand. Landenavnet fulgte holdet gennem hele studiet, men var særlig vigtigt i introforløbet, hvor det fungerede som holdets tema. Det hele kulminerede i en stor landedyst, hvor alle holdene skulle klæde sig ud som deres land og spille en form for Risk mod hinanden.

Landelegen var dog ikke problemfri, og i 2021 blev den afskaffet efter anklager om kulturel appropriation og stereotype fremstillinger af landenes befolkninger. I Uniavisen blev det beskrevet, hvordan hold Thailand havde klædt sig ud som ladyboys, og hold Kina sang om at spise hunde.

Efter landenavneskandalen besluttede institutledelsen, at holdene fremover skulle navngives efter det mindst kontroversielle, de kunne komme i tanke om: simpelthen numrene fra ét til syv. For at det ikke skulle blive alt for kedeligt, fandt Kontaktudvalget dog på, at holdene hvert år skulle tildeles et tema inspireret af deres respektive tal.

Det er holdets tutorer, der finder på de temaer, som er omdrejningspunkt for flere af aktiviteterne i introperioden. For eksempel bliver holdets lokale pyntet op efter temaet, der bliver lavet kampråb, og tutorerne klæder sig ud som holdnavnet. Der bliver også lavet en Instagramprofil til holdet, hvor russere og tutorer kan poste memes og minder fra introperioden i temaets ånd.

Derfor tager Christian Haun og resten af Kontaktudvalget opgaven med at godkende holdnavnene seriøst. I år var de syv holdnavne, som tutorerne havde foreslået: hold un1vers, hold 2pform, hold 3D, hold 4svar, hold MI5, hold 6ofon og hold Landmand 7er kærlighed.

Men er landmænd en marginaliseret gruppe? Og bliver det for militaristisk at have et tema, som kredser om forsvar?

»I sidste ende blev alle holdnavnene godkendt, selvom der lige var et par stykker, vi overvejede en ekstra gang,« fortæller Christian Haun.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan starter du på uni, når du ikke kommer fra et akademikerhjem

Det hold, der hvert år volder størst problemer, er hold seks, fortæller han. På grund af tallets udtale kan det let give forkerte konnotationer:

»Jeg synes for det meste, at de tutorer, der får hold seks, kommer godt omkring det. På et tidspunkt var der snak om hold 6y, og det var måske lige på grænsen.«

Helle for at være ædru

På hold un1vers er tutorerne i gang med oppyntningen. I loftet hænger blå vimpler, lokalets søjler bliver pakket ind i guld og sølv, og stjerner klippes i hobetal.

»Husk at lægge tusser frem, så russerne selv kan skrive deres navne på skiltene. Vi ved jo ikke, hvad de foretrækker at blive kaldt,« minder en tutor de andre om.

I lokalets ene hjørne bygger et par tutorer en bar, som de døber Space Bar. De stiller sodavand frem på bordet og gemmer ølkasserne væk, så ingen bliver fristet til at bryde reglen om, at man ikke må drikke alkohol før klokken 17.

Udenfor, i en af campus’ mange haver, er tre andre tutorer i gang med at male holdets flag. Det er tidlig eftermiddag, og snakken falder på introugens regler:

»Jeg er faktisk virkelig glad for, at klokken 17-reglen også gælder for tutorerne. Det betyder, at jeg slet ikke har overvejet, om jeg skulle drikke endnu,« siger en af tutorerne, mens hun maler en rumraket på flaget.

De andre nikker. Én fortæller, at hun overvejer at melde sig som ædruvagt på introugens anden dag, hvor aftenens aktivitet er en tur på klubben Hive.

Et tutorkram, et tutorkram, det er et kram, der gør dig varm

Vers fra velkomstsang

Som ædruvagt er man den, de andre kan gå til, hvis der opstår uheld i løbet af aftenen, eller hvis nogle af de fulde studerende får brug for hjælp.

»Jeg elsker at danse og kan sagtens gøre det ædru. Og så er det meget sjovt at se alle sine venner være fulde,« siger hende, der overvejer at melde sig.

Senere viser det sig, at flere synes, en ædru bytur lyder fristende. Da ædruvagterne skal vælges sidst på dagen, stryger hænderne i vejret, og der er så mange, der melder sig, at Kontaktudvalget må plukke blandt de ivrige frivillige.

»Sidste år sad vi og ventede i en evighed, før der var nogen, der meldte sig,« siger en overrasket tutor til en anden, da fællessamlingen slutter.

LÆS OGSÅ: Cand.scient. douchebag.

Russerne kommer

Klokken er ni tirsdag morgen. Det er introugens første dag for de nye studerende, og tutorerne har gemt sig rundt omkring på campus for at være klar til at overraske russerne, når de ankommer.

»De kommer nu, de kommer nu,« lyder det gennem portene.

Tutorerne springer frem fra deres skjul, tager hinanden i hænderne og danner en cirkel om en flok intetanende russer, mens de synger: »Et tutorkram, et tutorkram, det er et kram, der gør dig varm.«

Hele vejen fra hovedindgangen til et af kommunehospitalets auditorier bliver de nye studerende mødt af både tutorkram og glade tutorer, der står og vifter med flag. Stemningen er høj hos tutorerne, mens de nye studerende virker lettere forvirrede.

I løbet af dagen skal holdene dyste mod hinanden i en slags løb. På en af posterne er der paradistema. Her møder russerne en Paradise-deltager, en paradis-slange og Dubai-rigmanden Alejandro. Holdets opgave er at tegne et paradis til Alejandro.

Et par nye studerende, der har ført an i tegnerierne, stiller sig op og præsenterer:

»Alejandro kan jo godt lide damer, så derfor har han et par strippere med på sit privatfly,« siger én af dem og peger på en tegning af en poledanser.

»Og her sidder han med en flaske Moët,« fortsætter russeren.

»Men først efter klokken 17, ikke?« indskyder den udklædte tutor, der spiller Alejandro.

»Jo, selvfølgelig først efter klokken 17,« griner russeren bekræftende.

Folk hujer og klapper ad hentydningen til reglen om, at der først må drikkes alkohol efter klokken 17.

LÆS OGSÅ: Er woke (også) død på Københavns Universitet?

Der er et stykke vej fra en poledanser på papir til en ægte stripper. Alligevel mener Camilla Angaard Nielsen, som er tutor for første gang og overværede scenen, at det er vigtigt, at tutorerne hele tiden er opmærksomme på, om nogen oplever situationen som ubehagelig.

»Tutorerne skal altid være to skridt bagved grænsen,« siger hun og understreger det dilemma, det også indebærer:

»Samtidig skal vi undgå at blive opdragende.«

Camilla Angaard Nielsen fortæller, at tutorholdet blandt andet har diskuteret, hvorvidt de på forhånd skulle fortælle russerne, at de ikke måtte lægge grænseoverskridende ting op på holdets Instagram. Men tutorerne blev enige om, at det var bedre at sige fra på bagkant, hvis noget skulle opstå, end at være belærende inden.

Ifølge Christian Haun er det vigtigste i den slags situationer, at de nye studerende ikke føler sig udskammet:

»Vi kalder aldrig folk ud, hvis de bliver for meget – medmindre de har gjort noget meget grelt,« siger han.

’Det har vi altid gjort’

På Statskundskab er der mange traditioner, men i introforløbet er intet helligt længere. Hvert år evaluerer de nye studerende forløbet, og tutorerne tager kritikken alvorligt. Christian Haun forklarer, at det netop er den tilgang, der gør, at forløbet hele tiden kan udvikle sig.

»Jeg synes, introforløbet er landet et rigtigt godt sted. Folk er glade for det, og der er blevet skabt en god kultur. For min skyld kunne det sagtens se fuldstændig anderledes ud og stadig være virkelig godt.«

Christian Haun kan sagtens se det sjove i elementer af det gamle introforløb. For eksempel ville han gerne selv have prøvet Risk-delen af landelegen. Men ud fra alt, hvad han har hørt, forstår han godt, det blev afskaffet:

»Problemet med legen var, at den lagde op til stereotyper, selv hvis man valgte at lave fantasilande. Og så går det ikke i et introforløb.«

Flere tutorer peger på, at traditioner kan give problemer. Anna Borrisholt, der er tutor for andet år i træk siger:

»Traditioner forhindrer folk i at stoppe op og tænke over, hvorfor man gør som man gør. Præmissen bliver hurtigt, at vi gør de her ting, for det har vi altid gjort.«

For hende er det afgørende, at man har taget et opgør med de gamle lege:

»Det er svært at ændre på en kultur, men når den først er blevet god, er det en positiv spiral, hvor man tiltrækker flere mennesker, som gerne vil bidrage til den.«

Anna Aurora Duelund Mortensen, der også er tutor for anden gang, kan genkende den udvikling. Hun oplevede selv, at hendes rustur havde grænseoverskridende elementer, og blev bagefter i tvivl, om hun overhovedet ville være tutor.

LÆS OGSÅ: Her er din guide til City Campus

Men i forbindelse med evalueringerne, viste det sig, at hun ikke var den eneste, der havde haft det på den måde, og den del af forløbet blev bagefter lavet om. Det understreger ifølge hende, hvor vigtigt det er, at man hvert år lytter til, hvordan russerne har oplevet introforløbet:

»Målet er at bevare de sjove ting og kassere alt det andet, så det bliver en god og tryg oplevelse for alle.«

Vi ses til en sodavand

Det er sidste dag på introforløbet. Dagene har hærget lokalet. Barskiltet hænger skævt, og nogle af stjernerne er på vej ned ad væggen. Det eneste, der synes at være nogenlunde intakt, er navneskiltene:

»For et par dage siden fik vi at vide af russerne, at det fungerede bedst, hvis vi gav dem tilfældige, faste pladser hele ugen, så det ikke blev for opdelt. Så det har vi selvfølgelig gjort,« siger en af tutorerne.

Snakken går lystigt i det trange lokale, og stemningen er anderledes afslappet end den første dag. En af de nye studerende tager ordet i plenum:

»Et par af os gutter snakkede om, at det kunne være hyggeligt at mødes på søndag i Fælledparken til lidt fodbold.«

Holdet virker begejstret for udsigten til endnu en dag i hinandens selskab.

»Vi blev enige om, at det skulle være en sodavandsaktivitet, så alle kan være med,« fortsætter initiativtageren.

Tutorer og russer knipser begejstret over initiativet. De nye studerende synes hurtigt at have fanget, at det er fedt at foreslå inkluderende aktiviteter.

Der er langt fra grisehoveder og druklege til dagens introforløb. Og blandt tutorerne er det de færreste, der savner de gamle dage.

Uniavisen arbejder på at få lov til at komme forbi, når hold un1vers tager på rustur til Vig i oktober.

LÆS OGSÅ: Medicinske dilemmaer og moralske tømmermænd: »I fremtiden vil man drikke mindre på rusturene, det er jeg overbevist om«