Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Fylder studiejob for meget eller for lidt på universitetet? Borgmester og studerende er uenige

Mange studerende får ikke et godt studiejob og risikerer derfor at blive arbejdsløse, siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester. Ifølge Danske Studerendes Fællesråd fylder studiejobbene dog allerede så meget, at det er skadeligt.

Næsten 8.000 nye studerende er netop vrimlet ind på Københavns Universitet, hvor de skal vænne sig til at læse akademiske tekster på læsesale og skrive alenlange opgaver fyldt med referencer.

Men hvis det står til Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, bør de inden længe også løfte hovedet fra bøgerne og tænke på virkeligheden efter studiet.

I et debatindlæg i Uniavisen skriver hun, at alt for mange studerende forsømmer at få et relevant studiejob og derfor har større risiko for at havne i rækken af ledige dimittender.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Så kære studerende,« skriver hun. »Find dig et studiejob nu – det er et sikkert kort på hånden, hvis du om nogle år vil styre uden om dagpenge og jobcentre og direkte ind på arbejdsmarkedet.«

Spørgsmålet er bare, om studiejobbene faktisk fylder for lidt på universitetet? Eller om de snarere fylder for meget?

Man kan finde statistikker, der underbygger begge påstande: På den ene side ligger dimittendledigheden omkring 20 procent for nyuddannede akademikere (efter et halvt år), mens undersøgelser fra Dansk Industri og Danmarks Evalueringsinstitut viser, at studiejob er et af de mest effektive værn mod arbejdsløshed.

På den anden side havde 73 procent af studerende allerede et studiejob i 2018 ifølge Dansk Magisterforening – en stigning på 11 procentpoint siden 2013 – mens 59 procent af Djøf-studerende har et decideret fagrelevant job.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard siger, at det er flotte tal.

Hun holder dog fast i, at flere studerende bør opsøge fagrelevante job tidligt på studiet, særligt hvis man har valgt et fag med høj dimittendledighed. Hun nævner uddannelser som historie, biologi, litteraturvidenskab og en række mindre sprogfag.

LÆS OGSÅ: »Det var de andre, der havde de fede studiejob«

»Selvfølgelig skal studerende tjene penge, men hvis man har været handicaphjælper i de første to år af studiet, så kan det godt være, at man skal begynde at se sig om efter et mere akademisk job, hvis det er det, man drømmer om at få efter studiet,« siger hun.

»Debatten er ikke for at slå nogen i hovedet. Det er egentlig bare for at sige, at det er noget af det bedste, man kan gøre for sig selv som studerende.«

Løftede pegefingre

Ifølge Johan Hedegaard Jørgensen, formand i Danske Studerendes Fællesråd, er det netop det, der som regel sker i debatten om dimittendledighed: De studerende bliver slået oven i hovedet.

Han afviser, at jagten på studiejob fylder for lidt blandt de studerende.

»Faktisk fylder studiejobbene så meget, at det i nogle tilfælde er skadeligt. Nogle grupper bliver decideret slået oven i hovedet med, at de står til arbejdsløshed efter studiet, hvis man ikke får opbygget et godt cv. Det fjerner fokus fra kerneformålet, som er at lære noget.«

Det er vores oplevelse, at studiejobbet allerede fylder så meget, at det for nogen går ud over den faglige indsats

Bjarke Oxlund, institutleder, Antropologi

En undersøgelse fra Djøf viser, at studiejob nok giver et forspring i jagten på job, men også er årsag til stress blandt studerende. 61 procent af de studerende i undersøgelsen svarer, at de i nogen eller høj grad føler sig stresset, og ifølge hver tredje i den gruppe er årsagen for meget erhvervsarbejde.

Samtidig svarer 42 procent af de studerende, der ikke har gennemført deres uddannelse på normeret tid, at det skyldes studiejobbet.

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening er andelen af studerende med stress, der angiver studiejob som årsagen, godt nok faldet fra 40 til 26 procent, men det skyldes højst sandsynligt, at mange har arbejdet mindre under coronakrisen, skriver forfatterne.

Johan Hedegaard Jørgensen siger, at tallene er et tegn på, at studiejobbene i mange tilfælde kræver for meget tid og flid i et travlt studieliv.

»Der er en ulige balance i debatten om dimittendledighed, for ansvaret har det med at havne hos os studerende. Det er os, der skal optimere os selv, vi skal hurtigere igennem studiet, vi skal hele tiden have et studiejob. Det er ikke et tilfælde, at der er udbredt mistrivsel blandt studerende, og det her en del af den mosaik,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

»Der er ingen, der ønsker at være arbejdsløse, og et godt studiejob er fint. Det må bare ikke skygge for det faglige.«

Går ud over den faglige indsats

Også Cecilia Lonning-Skovgaard taler direkte til den enkelte studerende i sit indlæg: Husk, at du skal finde et godt studiejob, lyder budskabet.

Men hun siger også, at universiteterne bør gøre de studerende opmærksomme på værdien af studiejob, måske allerede i studiestarten.

LÆS OGSÅ: Uden et studiejob risikerer du at blive arbejdsløs

Bjarke Oxlund leder et af de institutter, der bakser med en høj dimittendledighed, nemlig Antropologi på Københavns Universitet. Da han sidste år blev ansat, sagde hans dekan, Mikkel Vedby Rasmussen, at Oxlund skulle »sørge for, at beskæftigelsen for kandidater i antropologi bliver øget markant«.

Tre fulde dage på kontoret er ikke godt for nogen studerende

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Men institutlederen afviser, at et øget fokus på studiejob skal bane vejen til målet.

»Det er vores oplevelse, at studiejobbet allerede fylder så meget, at det for nogen går ud over den faglige indsats,« siger Bjarke Oxlund.

»Det er et spørgsmål om, at det ofte er svært at finde den rigtige balance. Har du en arbejdsgiver i en organisation eller et ministerium, der siger, at du skal være på job i et bestemt tidsrum i hverdagene, så har vi en ulige situation, fordi vi har ikke krav om tilstedeværelse på universitetet. I den forhandling kommer studiet ofte til at stå svagt.«

I stedet siger Bjarke Oxlund, at ledelsen på Antropologi forsøger at skabe en mere slidstærk forbindelse mellem studie og arbejdsliv. Han opfordrer de studerende til at indgå virksomhedssamarbejder og bruge specialet til at åbne døre til arbejdsmarkedet.

»På den måde kan man lykkes med at få integreret det fremtidige arbejdsliv og den faglige interesse, som ellers kan opleves som to konkurrerende siloer. De studerende fortjener, at vi som institut er bedre til at hjælpe dem med at finde den rigtige balance, så man ikke ender med at arbejde på bekostning af sit studie.«

Studerende skal møde virkeligheden

Cecilia Lonning-Skovgaard medgiver, at studiejobbet kan tiltvinge sig for meget opmærksomhed, særligt på studier, hvor undervisningstimerne er få, men pensummet bugnende. Her undervurderer nogen måske, hvor lang tid de skal afsætte til selvstudier og læsegruppemøder, siger Lonning-Skovgaard.

Hun siger dog, at de fleste selv er i stand til at planlægge deres tid fornuftigt, mens arbejdsgivere ofte er opmærksomme på, at de ikke skal drive rovdrift på studentermedhjælpere, men give dem tid til at studere, ikke mindst i eksamensperioder.

Nogle grupper bliver decideret slået oven i hovedet med, at man står til arbejdsløshed efter studiet, hvis man ikke får opbygget et godt cv

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, DSF

»Uden at jeg sidder og taler for konkurrencestat og ’nu skal vi bare have en masse små kampklare soldater’, så handler det også om at øve sig i, hvad kan man nå på en uge. Det sender et signal til en arbejdsgiver om, at her har man en ansøger, der kan finde ud af at administrere sin tid og have flere bolde i luften.«

Når nu mange studerende må udskyde deres studier på grund af studiejobbet, må man så ikke konstatere, at jobbet kan fylde for meget?

»Det tror jeg helt sikkert, det kan. Det er vigtigt at afstemme, og det rigtige sted ligger nok omkring 10 til 15 timer om ugen. Vi skal ikke op på den anden side af et halvtidsjob, for tre fulde dage på kontoret er ikke godt for nogen studerende.«

Når hver tredje Djøf-studerende, der oplever stress, siger, at deres arbejde er årsagen, kunne man så ikke tænke, at der er brug for at sige det modsatte til de studerende end det, du gør. Nemlig: ’Tag det roligt? Husk at fokusere på bøgerne’.

»Du kan så bare sige, at på et tidspunkt skal du jo ud at møde virkeligheden. Det kan give problemer, hvis man møder den uforberedt. Det gør jo ikke noget godt for ens velbefindende at gå rundt og være arbejdsløs,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

»Men alt med måde, selvfølgelig. Nu skal de nye studerende lige have lov til at starte på universitetet og måske finde et sted at bo. Mit indlæg er bare en appel til, at man ikke først tænker på studiejob på overbygningen, for så ender man med at tage et semester i udlandet, så kommer man to fag bagud og har ikke tid til et job. Pludselig er man gået i gang med specialet. Man skal tænke studiejob ind i sin plan, hvis ikke fra første færd, så fra anden eller tredje.«

Seneste