Guide til valget på Københavns Universitet 2020

Nå! Hvad stemmer vi så om?

Til universitetsvalget i år skal Københavns Universitets studerende vælge folk til pladser i de akademiske råd, universitetsbestyrelsen, studienævnene og ph.d.-udvalgene. De er alle demokratiske organer på Københavns Universitet, og længere nede beskriver vi dem.

Kan jeg stemme?

Ja, hvis du er studerende på Københavns Universitet.

Man stemmer inden for sit eget institut/fakultet – så er du fx historiestuderende, kan du stemme til Akademisk Råd ved Det Humanistiske Fakultet, men du kan ikke bestemme, hvem der sidder i Akademisk Råd ovre på Samfundsvidenskab. I år kan alle studerende desuden stemme til bestyrelsen, og ph.d.-studerende til ph.d.-udvalgene.

SÅ …

Er du studerende (inklusive ikke-ansatte ph.d.-studerende)? Skal du i år stemme til studienævn, akademiske råd og bestyrelsen.

Er du ph.d.-studerende? Skal du i år stemme til ph.d.-udvalg.

Ok, og hvad laver så disse råd, nævn og udvalg og dem i bestyrelsen?

Universitetsbestyrelsen er universitets øverste myndighed. Bestyrelsens 11 medlemmer kan hyre og fyre rektor. De lægger linjen for, hvordan universitetet skal organiseres. De fem af medlemmerne er demokratisk valgt på universitetet (herunder de studerendes to medlemmer), mens de seks resterende medlemmer er udpeget andetsteds. Læs mere om universitetsbestyrelsen her.

Akademisk Råd er et rådgivende organ på hvert af Københavns Universitets seks fakulteter. Akademisk Råd rådgiver dekanen og påvirker fakultetets udvikling med særligt ansvar for forskningen. Det er rådet, der nedsætter udvalg, som bestemmer, hvem der skal ansættes i professor- og lektorstillinger, og hvem der skal tildeles ph.d.- og doktorgrader. Læs mere om Akademisk Råd her.

Studienævnene hører til på institutterne og er lokale nævn, som repræsenterer alle fag på et institut. Studienævnet planlægger og udvikler de enkelte uddannelser, fx gennemgår nævnet kursusevalueringer, laver studieordninger og behandler dispensationssager. Er du ude i et fjerde eksamensforsøg er det altså studienævnet, du skal appellere til. Læs meget mere om studienævnet her.

Ph.d.-udvalgene eksisterer ligesom de akademiske råd på fakultetsniveau. Udvalget kvalitetssikrer uddannelsen af ph.d.’er ved at lave retningslinjer for, hvordan de ph.d.-studerende vejledes bedst, og hvilke ph.d.-kurser der er relevante af udbyde på hver ph.d.-skole. Læs meget mere om ph.d.-udvalgene her.

Hvilke ”partier” kan jeg stemme på?

Der er mange opstillede kandidater og lister til årets universitetsvalg, og det kan godt se farligt uoverskueligt ud, når man scroller ned gennem alle kandidaterne på den fulde kandidatliste (Københavns Universitet har valgt at samle ALLE organernes kandidater inklusiv stillerne i én grum pdf-fil på KUnet, og vi kan stærkt anbefale at bruge din søgefunktion, så du ikke bliver ked af det, når du læser den).

Fagrådene har typisk opstillet en eller flere kandidater til de respektive studienævn – og fagråd er der også mange af. Ofte er der fredsvalg, fordi det er sjældent, at flere lister kæmper om den samme plads i et studienævn.

Når du som studerende skal stemme kandidater ind i Akademisk Råd, er det typisk fakultetsrådene, der stiller op, altså den lokale afdeling af Studenterrådet; det vil sige, HUMrådet, SAMFrådet, SUNDrådet, SCIENCErådet, Forende Jurister og, bare for at gøre det hele mere kompliceret, Det Teologiske Fagråd (ja, de hedder ’fagråd’, men er også et fakultetsråd, nej, det skal ikke være nemt). Hvert fakultetsråd er paraplyorganisation for fakultetets lokale fagråd, som altså også er en del af Studenterrådet.

Derudover er der i år tre studenterforeninger, som ikke hører til i Studenterrådet, der stiller op (om end ikke på hele universitetet): det socialdemokratisk-inspirerede Frit Forum og det borgerlige (også liberale) Konservative Studerende, samt Konservative Jurister. De er ikke en del af Studenterrådet.

Frit Forum og Konservative Studerende og Konservative Jurister stiller op med til kandidater til bestyrelsesposten, det samme gør Studenterrådet.

Hvordan stemmer jeg så?

Du skal ikke stå i kø i regnvejr foran din lokale skole/plejehjem/bibliotek. Du skal, easy peasy, stemme elektronisk på KUnet mellem den 23. november klokken 10 og den 27. november klokken 15.

Listerne er enten rangordnede eller sideordnede. Når en liste er rangordnet, er den øverste kandidat på listen spidskandidat, og personen får alle listestemmerne, som den første. Det vil sige, at det højst sandsynligt er spidskandidaten, der opnår valg. På en sideordnet liste er det den kandidat, der får flest personlige stemmer, som vælges, uanset placering på listen.

På rangordnede lister er det desuden muligt for kandidater længere nede på listen at ‘sprænge listen’, hvis de får stemmer nok.

Hvornår skal vi have valgflæsk og se resultaterne tikke ind?

Københavns Universitet har ikke et war room og de seneste exit polls, direkte fra DR-byen og simultant på TV 2. Til gengæld bliver spændingen udløst på én gang, når valgresultatet på neglebidende vis offentliggøres ved en offentlig ceremoni i universitetsbestyrelsens fornemme lokale i Lindegården ved Frue Plads. (Udvalgsværelse 1, hedder det). Det er også her, de valgtilforordnede trækker lod, hvis to sideordnede kandidater har fået lige mange stemmer.

Det går ned den 2. december klokken 12.30.

Godt valg!

Denne guide blev bragt første gang i en lidt anderledes version i 2019.