Inkluderende tiltale: Undervisere på Humaniora opfordres til at bruge kønsneutrale betegnelser

‘Krænkelseskultur’ og ‘krænkelsesdebat’ er blevet populære ord i det danske mediebillede og sættes ofte i forbindelse med sager på Københavns Universitet. Der var historien om tutorernes fester på Jura, hvor temabaseret udklædning kunne opfattes som ufølsomt eller som kulturel appropriation. Og der var historien om den biologistuderende, der følte sig misforstået, fordi hun havde opfordret sin underviser til at veje sine ord, når det kom til køn i statistikundervisningen. Du kan få hele overblikket over, hvordan Københavns Universitet endte midt i ‘krænkelsesdebatten’ her.

Det er ikke en institutleder og studieleder i 50’erne, der sidder og har fundet på det ud af det blå. Vi vil meget gerne lytte til de unge

Mette Sandby, institutleder på IKK

Og nu er vi måske på den igen: På Institut for Kunst og Kulturvidenskab har institutleder Mette Sandbye og studieleder Inger Damsholt for nylig sendt en mail til alle instituttets undervisere med tre råd til, hvordan de bedst sikrer inklusion af minoritetspersoner i undervisningen. Mailen lyder:

Kære alle undervisere på IKK
 
Nu starter semestret og undervisningen op. Vi har heldigvis en stor mangfoldighed af studerende, heriblandt binære og nonbinære trans-studerende. Og det er nyt for mange af os. For at sikre inklusion af dem, vil vi gerne formidle et par gode råd til underviserne:

1. Send gerne en mail ud til de studerende inden opstart på nyt kursus, hvori du beder dem om at give besked, hvis de bruger et andet kaldenavn end det de officielt er indskrevet som. Derved undgår du at bruge et navn som den studerende muligvis kan føle sig ubehagelig tilpas ved, fx ved opråbning.
2. Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser, såsom: damer/piger eller gutter/drenge. Ved at bruge neutrale betegnelser om dine studerende er du med til at skabe et mere inkluderende undervisningsmiljø.
3. Brug hellere navn end pronomen, når du skal omtale en studerende i 3. person, hvis du er i tvivl om hvad denne bruger. Dette er særligt betænksomt, hvis denne omtale finder sted i undervisningssammenhæng.

Som sagt er disse problematikker nye og fremmede for mange. Det vigtigste er sådan set, at vi alle lige tænker os lidt om, er parate til at lytte og signalerer inklusionen.

Mh Inger og Mette

Ifølge Mette Sandbye tog hun sammen med Inger Damsholt – efter at have været i dialog med studievejlederen – en rask beslutning om at sende mailen ud til underviserne inden semesterstart, da der på instituttet ikke findes nogle retningslinjer for, hvordan man undgår situationer, hvor non-binære og transpersoner ikke føler sig inkluderet.

LÆS OGSÅ: En indi … to indi… nul indianere: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019?

»Gennem årene har der været nogle transpersoner på vores fag, og dem er der kommet flere af. Det er nyt for os, og der er ingen overordnede retningslinjer for, hvordan vi tackler det, så vi synes, det er fint at adressere over for vores ansatte,« siger Mette Sandbye.

Selv om det er Mette Sandbye og Inger Damsholts navne, som pryder afsenderfeltet på mailen, er det ikke deres påfund, at emnet er aktuelt, og at problemet skal italesættes og forebygges:

»Vi har nogle studerende, der synes, at vi godt kunne være bedre til at håndtere det her – det er ikke en institutleder og studieleder i 50’erne, der sidder og har fundet på det ud af det blå. Vi vil meget gerne lytte til de unge,« siger institutlederen.

Pige og drengestemmer i kor

I mailen rådes underviserne til at undgå at »samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser som: damer/piger eller gutter/drenge«. I stedet anbefaler Mette Sandbye og Inger Damsholt at benytte kønsneutrale betegnelser.

Det er dog ikke alle underviserne, der mener, at det er lige let. I fagene ‘korledelse’ og ‘ruskor’, der udbydes på Musikvidenskab, er det ifølge studielektor Niels Græsholm svært at undgå kønnede betegnelser.

Når man arbejder med korledelse, så bruger man kønnede betegnelser. Og hvordan løser vi det?

Niels Græsholm, studielektor på Musikvidenskab

»Jeg synes, det er rigtig fint, at vi tager hånd om ikke at udgrænse nogen, men der kommer nogle dilemmaer ud af det, som gør det lidt sjovt. Det handler om, at når man arbejder med korledelse, så bruger man kønnede betegnelser. Og hvordan løser vi det?« siger han.

De kønnede betegnelser, han refererer til er blandt andet stemmegrupperne, som opdeles ud fra biologisk køn. Dermed er det let at kalde de stemmegrupper, som de biologiske kvinder synger i (‘alt’ og ‘sopran’) for en samlet betegnelse som piger eller damer, og det samme med ‘herrestemmerne’ (‘bas’ og ‘tenor’).

Kan du ikke bare kalde stemmegrupperne for det, de hedder, i stedet for at kalde fx alt og sopran for damer/piger?

»Jo jo, men så skal jeg sige to ting hver gang. Jeg synes, dialogen skal være så åben, at man kan spørge den, der føler sig krænket om, hvad den person synes. Det er hulesvært,« siger Niels Græsholm, der i sjov har opfordret sine Facebook-venner til at dele deres bud på, hvordan stemmegrupperne kan betegnes kønsneutralt. Han siger, at et gennemgående bud er at kalde stemmetyperne for ‘herre- og damestemmer’, hvilket dog umiddelbart ikke lader til at imødekomme non-binære.

På trods af de lavpraktiske udfordringer med tiltaleformerne i nogle musikvidenskabelige kurser siger afsenderne af mailen, at de hovedsagelig har fået positive tilbagemeldinger fra undervisere, som synes det er »fornuftigt« og »på tide«.