Justitsministeren behandler forskere som politiske modstandere

Alle underskrivere ses i bunden af indlægget

Justitsminister Peter Hummelgaard har i flere medier gentaget, at forskere lever i en forskerverden, som, må man forstå, er forskellig fra den virkelige verden. Bemærkningen er rettet mod de forskere, der har påpeget, at længere straffe ikke har nogen effekt på hyppigheden af voldsdomme. Det strider nemlig imod ministerens forslag om strengere straffe for knivstikkeri.

Hummelgaards bemærkning om, at forskere lever i en slags parallelvirkelighed, er uheldig. Den type bemærkninger er faldet før, men oftest fra mere dubiøse kanter end landets justitsminister. Forskning er til for samfundets bedste, og forskere søger at kvalificere den offentlige debat med den viden, vi sidder inde med. Med sin kommentar forkaster ministeren den viden og fremstiller samtidig universiteterne som et selvforvaltet pasningstilbud for folk, der vil bo i en parallel virkelighed. Hvis det er den udbredte opfattelse af universiteterne og forskningen, har universiteterne et problem – men det har resten af samfundet også.

Legitimerer forskerbashing

I sit forslag om strengere straffe opererer justitsministeren ud fra en idé om, at den virkelighed, Rigspolitiet beskriver, er mere reel end den virkelighed, forskningen på området belyser. Det er i hvert fald det, hans retorik bygger på, og han glemmer dermed, hvad formålet med forskningen i debatten er.

LÆS OGSÅ: Hvad har Kaare Dybvad Bek imod forskning?

Det er et demokratisk sundhedstegn, at forskere modsiger politikerne

Hummelgaard vil bare gerne lave politik, og det kan være ubelejligt, at kvalificeret viden på området trækker tæppet væk under hans forslag. Det huer ham ikke, og så falder kommentaren – forskere lever i en anden verden. Ministeren behandler forskere, som var de politiske modstandere.

Det er ærgerligt, for når andre forskere ser deres kolleger blive hængt ud af justitsministeren, fordrer det ikke lysten til at sætte sin viden i spil, skulle det blive aktuelt. Der er i forvejen kun få incitamenter til at deltage i debatten som forsker, og vi får en fattigere offentlig debat, hvis forskere udebliver i frygt for forskerbashing. Det er netop forskerbashing, justitsministeren legitimerer.

Skader politikerne selv

Minister betyder tjener, og Hummelgaards rolle som minister er at tjene samfundet. Ministeren skal huske på, at forskere og universiteter også er samfundets tjenere. I disse dage, hvor der er stort fokus på uddannelsespolitikken, er det værd at gentage, at universiteternes opgaver er mange, heriblandt at stille et vidensberedskab til rådighed for landets beslutningstagere.

Universiteterne er arnested for den viden, vi ikke ved, at vi får brug for. Når kriserne rammer, er vi glade for den investering. Formidling er et krav i universitetsloven, og det indebærer til tider, at forskere bidrager med et kritisk perspektiv i den offentlige debat. I hvilket omfang, der skal lyttes til forskerne fra politisk side, er et valg, politikerne må træffe. Men undervejs bør de holde sig for øje, at det er et demokratisk sundhedstegn, at forskere modsiger politikerne.

Vi frygter, at forskerbashing og forkastning af forskningsbaseret viden kan blive normaliseret, når kommentarer som denne falder fra regeringens top. Det underminerer universiteternes og forskernes rolle i samfundet. I sidste ende skader det politikerne selv, for politiske tiltag står stærkere, hvis videnskabelig evidens taler for, at de vil få den ønskede effekt. Når forskere går politikerne på klingen, kan det godt være, det er irriterende og ubelejligt, men reelt burde politikerne være glade. I den lille konflikt opstår nemlig den større mulighed for at formulere en (endnu) bedre politik.

Underskrivere

Anton A. A. Autzen, adjunkt ved DTU
Karen Vallgårda, lektor ved KU
Birgitte Beck Pristed, lektor ved AU
Kristoffer Kropp, lektor ved RUC
Alexandra B. R. Jønsson, lektor ved RUC
Niels Chr. Hansen, videnskabelig assistent ved AU
Peter Marcus Kristensen, lektor ved KU
Andreas Hougaard Laustsen, professor ved DTU
Peter Ebert Andersen, adjunkt ved AU
Nina Molin Høyland-Kroghsbo, adjunkt ved KU
Janus Juul Eriksen, lektor ved DTU
Louise Kruse Jensen, professor ved KU
Anders Anker Bjørk, adjunkt ved KU
Rune Busk Damgaard, lektor ved DTU
Christoffer Clemmensen, lektor ved KU
Mathias Danbolt, professor ved KU
Lykke Sylow, lektor ved KU
Lau M. Andersen, adjunkt ved AU
Line Burholt Kristensen, lektor ved KU