Kære DSF, brug krudtet på uddannelses-systemets fjender

Uniavisen har netop brag et kritisk indlæg om forholdet mellem DSU og Frit Forum forfattet af forkvinden fra Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost og tre repræsentanter fra de lokale studenterråd på henholdsvis Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet.

I stedet for at indbyde til en konstruktiv politisk debat om vores uddannelsesinstitutioners indretning, blev spaltepladsen brugt på at skose DSU og Frit Forum. Det synes vi er en ærgerlig tilgang. Ikke mindst i en tid, hvor uddannelsessystemet er under et benhårdt pres fra borgerlige kræfter, der skive for skive skærer vores fælles universelle uddannelsestradition i stykker.

Ikke desto mindre giver indlæggets mange beskyldninger og anklager selvfølgelig anledning til en afklaring.

Sammenligningen med gule ’fagforeninger’ er under lavmålet

At sammenligne de gule fagforeninger med en socialdemokratisk studenterorganisation på universiteterne læner sig ikke kun op af grov manipulation, det er også langt under lavmålet for en seriøs organisation som DSF.

Den bærende præmis for DSF’s indlæg er en sammenligning mellem Frit Forum og de gule ’fagforeninger’. De gule ’fagforeninger’ som driver kommerciel forretning ved at sælge simple arbejdsløshedsforsikringer forklædt som et fagligt fællesskab. De gule ’fagforeninger’, som i deres grundessens underminerer den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet, ved at stå uden for overenskomstsystemet og konfliktredskaber som strejkeretten. De gule ’fagforeninger’, hvis forretningsmodel er afhængig af, at snylte på de organiserede arbejdstageres overenskomster – og dermed fører til dalende organiseringsgrad hos de overenskomstbærende fagforeninger.

At sammenligne de gule fagforeninger med en socialdemokratisk studenterorganisation på universiteterne læner sig ikke kun op af grov manipulation, det er også langt under lavmålet for en seriøs organisation som DSF. Man kommer helt i tvivl om indlæggets forfattere overhovedet forstår den danske arbejdsmarkedsmodel.

Universitetsvalg er netop et valg

Hvis man ser bort fra den groft fornærmende sammenligning, er indlæggets hovedspørgsmål: Hvorfor støtter og samarbejder DSU med Frit Forum? Der er svaret klart og enkelt. Fordi universitetspolitik er politik. Ikke mindst fordi, der på universiteterne er lovbestemte valg om hvem der skal repræsentere de studerende. Hvis vi som en politisk organisation ikke skulle støtte en politisk liste med samme grundværdier til et politisk valg, hvad er pointen så med at afholde valgene?

Man må grundlæggende erkende, at universitetspolitik er politik, og politik er prioriteringer. Ikke alle studerende er imod dimensioneringer af uddannelser. Ikke alle studerende er for, at universiteterne stiller flere krav til de studerende. Og ikke alle studerende er grundlæggende imod nedskæringer i uddannelse og SU. Hvordan uddannelserne skal indrettes og pengene prioriteres er og bliver et politisk spørgsmål, og her støtter DSU altså Frit Forum, da de som organisation bekender sig til de grundlæggende socialdemokratiske værdier.

Mere der samler end splitter

Selv om vi selvfølgelig ikke er enige om alt, er der i vores øjne grundlæggende mere der samler end splitter os ad, når det kommer til studenter- og uddannelsespolitik. Når der grundlæggende er så store overensstemmelser mellem DSF, DSU og Frit Forums holdninger til SU-forringelser, uddannelsesbesparelser, undervisningskvalitet og et socialt retfærdigt optagelsessystem mm., så skyldes det vel formentligt at det danske uddannelsessystem i sin grundsubstans er baseret på socialdemokratiske værdier.

Men de værdier ikke er mejslet i sten, og der er stærke kræfter med andre værdier, der forsøger at omvælte den måde vores uddannelsessystem fungerer på. Netop derfor er der et behov for, at vi kan dele os efter anskuelser, også når det kommer til universistetspolitik. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan stå sammen i de (mange) kampe, hvor vores anskuelser er de samme.

Kære DSF, vi synes I burde lægge de symbolske fornærmelser til side, anerkende retten til at dele sig efter politisk anskuelse, og rette krudtet mod uddannelsessystemets virkelige fjender.