Klimaråd vil være »den grønne vagthund på KU«

Københavns Universitet har fået sit helt eget klimaråd.

Det består af 59 medlemmer, der både udgøres af studerende, VIP’er og TAP’er og hører under initiativet KU One Planet – et projekt som blev oprettet i forlængelse af KU’s 2030-strategi. Målet med klimarådet er at inspirere og give KU’s ledelse feedback på arbejdet med bæredygtighed på tværs af universitetet.

Rådet gik officielt i luften 21. maj, hvor medlemmerne mødtes til et første, indledende møde, og to forpersoner blev valgt:

Niklas Stentoft Mogensen, der er studerende på kandidatuddannelsen i klimaforandringer og formand for studenterorganisationen Frit Forum, og Beatriz Martinez Romera, der er lektor på Jura og leder af Centre for Climate Change Law and Governance.

LÆS OGSÅ: Dekaner: Nu skruer vi op for KU’s klimaindsats

Begge forpersoner har tilsluttet sig rådet, fordi de mener, de kan bidrage fagligt – men de ønsker også at holde KU i ørerne, fortæller Niklas Stentoft Mogensen.

Jeg er med, fordi jeg går op i det. Og jeg tror på, at vi kan gøre en forskel

Beatriz Martinez Romera, centerleder på Jura og forperson for klimarådet

»Jeg har mange års erfaring med studenterpolitik, så jeg kender KU’s system, og jeg ved, at man simpelthen selv er nødt til at rykke på tingene, hvis der skal ske noget. Det her er et virkelig godt initiativ – som har været efterspurgt af de studerende i lang tid – men det har også potentiale til at løbe ud i sandet, hvis ikke det bliver styret godt,« siger han og tilføjer:

»Jeg kunne være lidt bange for, at det bare blev en glorificeret diskussionsklub, og jeg har meldt mig for at sikre, at det ikke ender sådan.«

Beatriz Martinez Romera har arbejdet med klimaforandringer i relation til lov og styring i mere end 15 år. Hun har meldt sig, fordi hun ser det som en mulighed for at få indflydelse:

»Jeg synes, det er et ærligt initiativ, og jeg ser et stort potentiale i det. I øjeblikket er der en række forskellige initiativer og grupper, som arbejder med klima og bæredygtighed rundt omkring på KU, men de er meget fragmenterede. Jeg tror, at klimarådet kan bidrage til at samle en masse perspektiver fra forskellige baggrunde, fakulteter og discipliner,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er med, fordi jeg går op i det. Og jeg tror på, at vi kan gøre en forskel.«

LÆS OGSÅ: Sustainability Science Centre lukker efter 12 år: »Alle vores aktiviteter går i sort, mens KU tænker«

Vil mødes oftere

De 59 medlemmer er fordelt på 20 studerende, 20 VIP’er og 17 TAP’er. Derudover deltager Bo Jellersmark Thorsen, dekan på SCIENCE, og Jacob Graff Nielsen, dekan på Jura.

Alt arbejde i rådet foregår frivilligt, og oplægget fra KU var i første omgang, at medlemmerne skulle mødes to gange årligt.

Den præmis har klimarådets nye medlemmer dog allerede udfordret, fortæller de to forpersoner:

»Det er meget svært at komme nogle vegne, hvis vi kun mødes to gange årligt. Til det første møde var der stor enighed om, at vi er nødt til at mødes lidt oftere, hvis det her skal fungere,« siger Niklas Stentoft Mogensen og fortæller, at størstedelen af rådets medlemmer var indstillet på at lægge mere tid i projektet.

Rådets medlemmer har brug for at kunne fokusere på at udarbejde anbefalinger – ikke på drift og koordinering

Niklas Stentoft Mogensen, studerende og forperson for klimarådet

Indtil videre er der ingen fast definerede endemål eller arbejdsgange for klimarådet, og derfor er det de to forpersoners første ambition at skabe tydelige rammer for rådets arbejde.

»Vi er et stort råd, og vi skal som minimum kunne beslutte, hvordan og hvilke anbefalinger vi vil præsentere for KU’s ledelse. Så som det allerførste skal vi have udviklet et ordentligt stemmesystem og lave nogle klare aftaler om, hvad processen for rådet skal være,« siger Beatriz Martinez Romera.

Hvad angår den frivillige del, er Niklas Stentoft Mogensen ikke generet af, at han ikke får løn for arbejdet. Men han påpeger, at økonomien selvfølgelig har betydning for rådets muligheder til at skabe »reelle grønne forandringer på universitetet.«

»Jeg kan godt være bekymret for, om vi får tilstrækkelig organisatorisk og praktisk støtte fra KU. Rådets medlemmer har brug for at kunne fokusere på at udarbejde anbefalinger – ikke på drift og koordinering,« siger han.

Klima på pensum

På intromødet nåede klimarådet også at diskutere, hvilke emner der skal være i fokus den første tid. En af de ting, der især gik igen, var ønsket om at skabe grønnere uddannelser på tværs af universitetet, fortæller forpersonerne: Alle uddannelser og fagområder skal i fremtiden skal berøre klimaforandringer og bæredygtighed.

LÆS OGSÅ: »Danmarkshistorie:« Velkommen til KU’s første klimasamling

»Der var mange tanker og ideer oppe at vende. Det kan gøres gennem fag, tværfaglige samarbejder, forskningsprojekter eller andet. Men det var tydeligt at mærke en appetit på lige netop det emne,« siger Beatriz Martinez Romera. Hun tilføjer:

»Det er universitetets opgave at bidrage til samfundet. Og ligesom det er blevet almindeligt at undervise i ligestilling, er det vigtigt, at vi mainstreamer bæredygtighed og klimaforandringer i undervisningen også. Det er ikke længere et nicheområde – alle fag vil blive påvirket på den ene eller anden måde i fremtiden.«

Niklas Stentoft Mogensen supplerer:

»De studerende ved, at de kommer til at leve i de økologiske krisers vold. Derfor er det, ligegyldigt hvad de læser, vigtigt at de kan bidrage med viden på området i deres fremtidige arbejde,« siger han.

Der var ikke stort fokus på, hvordan KU selv bidrager til at sænke sit CO2-udslip i fremtiden på det første møde. Men den del vil klimarådet også berøre i det fremtidige arbejde, forsikrer de to forpersoner.

Og så håber de, at KU’s ledelse vil tage arbejdet og inputtet fra klimarådet alvorligt.

»Det er vores plan at gøre det meget tydeligt, når ledelsen får overrakt vores anbefalinger, så de ikke bare kan glide af på dem. Jeg ser os som den grønne vagthund på KU,« siger Niklas Stentoft Mogensen.