Københavns Universitet forudser overskud på 80 millioner kroner og får kritik

Københavns Universitet står til at få et større overskud end kalkuleret med i budgettet for 2019. Det fremgår af et sagsnotat, der blev fremlagt på Københavns Universitets bestyrelsesmøde den 17. juni.

Den nye prognose viser, at Københavns Universitet forventer et overskud på 80 millioner kroner i 2019. Det er 35 millioner kroner mere end oprindeligt beregnet.

Det ligner et mønster. Både i 2017 og 2018 endte Københavns Universitet med at have flere penge i slutningen af året, end de budgetansvarlige havde regnet med.

Det får ledelsen ikke nødvendigvis ros for.

• I 2016 blev et ventet underskud på 132 millioner kroner forvandlet til et overskud på 80 millioner, hvilket fik medlemmer af Københavns Universitets hovedsamarbejdsudvalg til at kritisere, at 437 stillinger samme år blev nedlagt, efter at staten havde sat universiteterne på en hård sparekur.
• I 2017 var overskuddet 149 millioner kroner over det forventede. Bestyrelsesformand for Københavns Universitet Mads Krogsgaard Thomsen sagde dengang, at et meget højt overskud kunne ramme universitetet »imagemæssigt«. Det kunne friste politikerne til at skære yderligere.
• Og i 2018 endte overskuddet 81 millioner over prognosen, hvilket fik flere medlemmer af universitetets bestyrelse til at udtrykke kritik af, at Københavns Universitet samme år havde fyret et halvt hundrede medarbejdere.
• I 2019 er Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet – trods udsigten til et mindre overskud – midt i en større sparerunde, som har kostet 35 stillinger.

Tæt på kirurgisk præcision i budgetlægningen

Ledelsen på Københavns Universitet har i de seneste fire år – som har været præget af politisk vedtagne årlige besparelser – lagt forsigtige budgetter, der har vist sig at resultere i overskud, siger direktør for Københavns Universitet Jesper Olesen. Men overskuddene ser ud til at blive mindre og mindre.

»I perioden fra 2016 har vi hvert år gradvis nærmet os et budget, der går i nul,« siger Jesper Olesen, der sammenligner at lægge et for optimistisk budget med flyselskabernes praksis om at overbooke rutefly.

»Lige nu er der ikke meget at overbooke flyveren med, og hos os kan en overbooking være et problem. Man kommer ikke blot ikke ud at rejse, man risikerer en fyreseddel,« siger Jesper Olesen.

I perioden fra 2016 har vi hvert år gradvis nærmet os et budget, der går i nul.

Jesper Olesen, universitetsdirektør

Det forventede overskud i 2019 udgør så lille en del af universitetets omsætning på cirka ni milliarder kroner, at budgettet faktisk bliver fulgt med »kirurgisk præcision,« siger Jesper Olesen.

»Overskuddet udgør mindre end en procent af Københavns Universitets samlede omsætning. Hvis vi leger, at alle forskergrupper på universitetet opererer med en buffer på én procent af deres midler i deres budgetter, ville det give et overskud på 100 millioner kroner i år. 80 millioner kroner er mange penge i min privatøkonomi, men ikke så meget i hele KU’s økonomi.«

Når der de senere år har været overskud på Københavns Universitet, skyldes det ikke kun besparelser og påholdenhed. En del af pengene er reelt udskudte udgifter til husleje og indretning af bygninger, som staten ikke havde bygget færdig til tiden, siger Jesper Olesen.

Tillidsmand: Universitetet burde ikke fyre så ofte

Det er ikke i sig selv kritisabelt, at Københavns Universitet justerer forventningerne til sit overskud i vejret, siger Thomas Vils Pedersen, der er fællestillidsmand for Københavns Universitets forskere.

Men han kritiserer, at Københavns Universitet de senere år har haft flere fyringsrunder.

»Den forventede stigning i overskuddet svarer til omkring en halv procent af omsætningen, og mere kan man ikke forvente at kunne styre sin økonomi. Så problemet er ikke i sig selv, at overskuddet ser ud til at stige,« siger Thomas Vils Pedersen.

»Men vi har alt for mange økonomisk begrundede fyringsrunder på Københavns Universitet.«

»Det er enormt skadeligt for et universitet at have gentagne fyringsrunder,« siger Thomas Vils Pedersen. »Det internationale renommé lider skade, for topuniversiteter i andre lande fyrer slet ikke i samme omfang som herhjemme. Et andet problem er, at du som VIP opnår en ekstremt høj grad af specialisering i din karriere. Det kan være vanskeligt for en 50-årig specialist at finde et andet arbejde, hvis man bliver fyret. Desuden skal universitetsforskere i et vist omfang indtage en rolle som kritiske røster i samfundet, og det kræver også en udvidet grad af beskyttelse i ansættelsen.«

Måske er ny budgetmodel en løsning

Ifølge Thomas Vils Pedersen bør det i flere tilfælde være muligt at undgå at fyre eller i det mindste reducere omfanget af fyringer.

»Københavns Universitet har en økonomisk størrelse, der burde gøre det muligt bedre at absorbere de udsving i indtægter, der kommer. Nogle steder er der dog også nogle strukturelle problemer med økonomien, som det er nødvendigt at håndtere.«

Gælder det Humaniora?

Vi har alt for mange økonomisk begrundede fyringsrunder på Københavns Universitet

Thomas Vils Pedersen, fællestillidsmand

»Ja, de er ramt både af dimensioneringen og af de årlige to-procentbesparelser. Det rammer Det Humanistiske Fakultet hårdere, da uddannelsesindtægterne udgør en meget stor del af HUMs samlede indtægter. Men så må vi diskutere, hvordan vi generelt fordeler pengene på Københavns Universitet. Og her er det spændende, at vi får en ny budgetmodel, der træder i kraft i 2020, som vi ikke kender virkningen af endnu, men hvor der er lagt op til, at en større del af pengene skal fordeles efter en dialog. Et resultat af den dialog kunne godt være, at rektor overførte nogle midler til humaniora. Ud af et budget på ni milliarder kroner er det ikke en særlig høj procentdel, der skal flyttes, før det gør en stor forskel,« siger Thomas Vils Pedersen.

Burde rektor have sendt penge til Humaniora i år?

»Jeg er ærgerlig over, at man tog en fyringsrunde på Humaniora, før man havde implementeret den nye budgetmodel, hvilket muligvis kunne have reduceret behovet for besparelser på Humaniora.«

Direktør: Det er institutternes opsparing

Københavns Universitets penge er ikke nødvendigvis til rektors disposition.

En del af de penge, universitetet forventer at have i overskud ved udgangen af i år, befinder sig på institutternes budgetter. Det er midler, som institutterne har mulighed for at spare op, fx til store engangsinvesteringer.

»Skulle jeg eller bestyrelsen bruge de penge, ville det kræve et brud med den model, hvor institutterne kan spare op,« siger universitetsdirektør Jesper Olesen.

Og, siger Jesper Olesen, et overskud på et enkelt års budget kan bruges til at udskyde, men ikke afbøde en fyringsrunde, der skyldes, at lønudgifterne år for år er højere end de forventede indtægter.

Københavns Universitet er med den omtalte nye budgetmodel i færd med at ændre måden, universitetets penge bliver fordelt på. Groft sagt får rektoratet mere kontrol, fordi fakulteterne fremover skal forhandle om størrelsen på deres budget år for år.

Kan den nye budgetmodel flytte midler over til Humaniora?

»Ja, men det ville tage tid. Vi laver ikke ret meget, der ikke har en planlægningshorisont på fem år. Forskningsprojekter har typisk bevillinger, der løber over fem år – ti hvis det er penge fra Grundforskningsfonden – og de studerende har også et retskrav på at kunne få hele deres uddannelse. Vi flytter ikke superhurtigt rundt på de dispositioner, vi har lavet.«

En mulighed med den nye budgetmodel er, at institutter med ledige pladser fx kan tage studerende uden at få den fulde uddannelsesbevilling (såkaldt STÅ-takst) til at dække det, mens disse penge i stedet kan bruges, hvor der er brug for at oprette mindre hold af studerende.

Studerende: Vi afventer

»Vi forholder os altid kritisk til budgettet,« siger forperson for Studenterrådet på Københavns Universitet Mike Gudbergsen, »for vi skal selvfølgelig sørge for, at hvis der er overskud, så skal pengene føres ud til dem, der har brug for dem.«

Han siger dog også – som tillidsrepræsentant Thomas Vils Pedersen – at et overskud 80 millioner kroner er inden for rammerne af, hvad universitetsledelsen kan styre økonomien efter, og at der stadig er en god bid af året tilbage, hvor prognosen for Københavns Universitets overskud kan nå at ændre sig.

»Så vi er afventende og vil se, hvordan det udvikler sig i løbet af efteråret,« siger Mike Gudbergsen.

(Opdateret 19/6-19 kl 17.17 med en kommentar fra Mike Gudbergsen).