Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU fyrer ansatte og ender året med millionoverskud

Budget 2018 — Ledelsen ventede oprindeligt et overskud på cirka 139 millioner kroner i 2018, men året ender med et plus på cirka 220 millioner. Alligevel er mindst 50 medarbejdere blevet afskediget. Universitetsdirektøren forklarer, at KU's decentrale økonomi gør det vanskeligt at ramme plet.

Københavns Universitet (KU) har gjort det før: Først afskediget medarbejdere og derefter endt året med et overskud, der er adskillige millioner større end forventet.

Det kommer også til at ske i 2018, hvor ledelsen oprindeligt havde budgetteret med overskud på 138,7 millioner kroner. Nu tegner året dog til at ende med et plus på mindst 220 millioner kroner.

Samtidig er der blevet afskediget medarbejdere flere steder på universitetet i løbet af 2018:

Fyringer flere steder

Institut for Plante- og Miljøvidenskab har nødtvungent skilt sig af med 13 videnskabelige (VIP) og 4 tekniske medarbejdere (TAP), hvilket svarer til cirka 10 procent af den faste stab.

Skovskolen under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, har afskediget ni (3 VIP og 6 TAP) ud af i alt 90 ansatte. Ni blev ligeledes fyret ved den seneste nedskæringsrunde i 2017.

Statens Naturhistoriske Museum har sagt farvel til 17 medarbejdere. Her blev 19 afskediget i 2016.

Niels Bohr Institutet fyrede syv i sommeren 2017, og Det Humanistiske Fakultet har netop meldt ud, at der skal spares 25 millioner kroner på lønudgifterne, men det er i skrivende stund uvist, hvor mange stillinger, der skal nedlægges. HUM nedlagde 86 stillinger i foråret 2016.

Medarbejdere undrer sig

Udsigten til, at KU har overskud samtidig med, at der fyres medarbejdere blev kritiseret af de tre medarbejdervalgte medlemmer af universitetets bestyrelse på det seneste møde den 6. december.

Det [fyringerne] er et problem i forhold til rekruttering. Der bliver lagt mærke til det, og det er noget man taler om i forskningsmiljøet

Eske Willeslev, professor på SNM og bestyrelsesmedlem

Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet, sagde, at hun oplever det som et problem, og at hun ikke ved, hvad hun skal fortælle sine kollegaer.

»Vi har lige haft en fyringsrunde, så det er utrolig svært at forstå for folk, at der lige er blevet fyret, og så har KU overskud. Jeg kan ikke forklare det for dem,« sagde hun på mødet.

Fyringer vækker opsigt

Eske Willerslev, professor på Statens Naturhistoriske Museum (SNM), sagde, at den manglende jobsikkerhed for videnskabeligt ansatte på KU er begyndt at få konsekvenser.

»Andre steder i verden skal professorer nærmest tage af kassen for at blive fyret, men på SNM er det snart årligt, at vi har en fyringsrunde,« sagde han og tilføjede:

»Det er et problem i forhold til rekruttering. Der bliver lagt mærke til det, og det er noget man taler om i forskningsmiljøet.«

Rammer forbi hvert år

Det er langt fra første gang, at ledelsen på KU har ramt forbi. I 2017 budgetterede den med et overskud på 101 millioner kroner, men året endte med plus på 250 millioner.

I 2016 regnede man med et underskud på 132 millioner, og det endte i stedet med 80 millioner kroner i overskud, men alligevel fastholdt ledelsen nye besparelser på 200 millioner.

Signe Møller Johansen, bestyrelsesmedlem valgt af de teknisk-administrative medarbejdere (TAP), spurgte på bestyrelsesmødet den 6. december, hvor pengene er blevet af?

»Jeg savner lidt mere transparens i regnskabet. Pengene må jo forsvinde et sted hen, når der samtidig er så mange fyringer. Det er den samme situation hvert år, så det kan ikke komme som en overraskelse. Vi har brug for at få pengene ud at arbejde på institutterne,« sagde hun.

Imponeret over træfsikkerhed

Carsten Krogh Gomard, eksternt bestyrelsesmedlem og forhenværende direktør i Netcompany, var derimod er imponeret over, hvor godt det er lykkedes ledelsen at ramme plet.

KU’s samlede indtægter forventes at blive på lidt under 8,9 milliarder kroner i 2018, så overskuddet på 220 millioner kroner udgør kun en lille del af omsætningen.

Årsagen er blandet andet, at universitetets forskere har skaffet 100 millioner kroner mere i eksterne midler fra forskningsråd, EU og fonde end forventet.

Lønomkostningerne til TAP (det teknisk-administrative personale) har også været 26 millioner kroner lavere end budgetteret ved årets start.

Decentral økonomi giver problemer

Universitetsdirektør Jesper Olesen sagde på bestyrelsesmødet, at udfordringen er, at KU’s forskellige indtægter kan bevæge sig op og ned samtidigt.

Uddannelsesindtægterne daler, mens de eksterne midler fra forskningsråd, EU og private fonde stiger.

Samtidig har KU en decentral økonomi, hvor det er op til lederne af de enkelte forskningsgrupper at skaffe forskningsmidler til deres projekter og til løn til medarbejderne.

»Jeg har tidligere kaldt KU en samling enkeltmandsvirksomheder,« sagde han og fortsatte:

»Forskningsgrupper dør hele tiden, når deres ideer er udtømt, og nye bliver samtidig født. Derfor vil vi også lokalt kunne se ansættelser og fyringer samtidig, selv om KU samlet har overskud og en stigende omsætning,« sagde Jesper Olesen.

Han forstår godt, at det kan være svært at forstå, hvorfor der sker afskedigelser samtidig med, at KU har overskud, men det er vanskeligt at løse problemet med KU’s nuværende decentrale budgetmodel.

Ledelsen arbejder derfor på at lave en ny budgetmodel, der giver en større strategisk råderum til at omfordele midler internt på universitetet.

KU’s egenkapital vil være på cirka 2,48 milliarder kroner ved udgangen af 2018.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste