Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Københavns Universitet har vedtaget ny klimamålsætning. »Ambitiøst,« siger ekspert

Københavns Universitet skal hugge 50 procent af CO2-udledningen pr. årsværk inden 2030. Ekspert »tager hatten af« for målsætningen og siger, at universitetet skal dreje på alle håndtag for at opfylde den.

Københavns Universitet har 8. februar løftet sløret for de mål, der bliver rettesnor for universitetets klima- og bæredygtighedsindsats i det næste lille årti.

Det centrale tal er 50 procent: Københavns Universitet skal ifølge den nye strategi halvere sin CO2-udledning pr. årsværk inden 2030.

Det nyslåede studentervalgte bestyrelsesmedlem, Anders Mortensen, har været en del af arbejdsgruppen, der har udviklet de dugfriske klima- og bæredygtighedsmål, og han blåstempler det endelige resultat:

»At lave et godt kompromis handler om, at alle kan se sig selv i resultatet uden at være 100 procent tilfredse. Når det er sagt, synes jeg, det er utroligt flot mål,« siger han.

»Jeg havde sgu nok sagt 60 procent, men jeg er også en frisk type.«

Hører man blot målet om en CO2-reduktion på 50 procent i 2030, vil man måske tænke, at det ikke er alverden, med tanke på at den nationale målsætning lyder på 70 procent. Men universitetet har på to måder gjort det vanskeligt for sig selv.

For det første er den nationale målsætning at reducere aftrykket i forhold til udledningen i 1990, mens Københavns Universitet tager afsæt i år 2018. Det betyder, at de reduktioner, som universitetet har opnået før 2018, ikke gavner i regnskabet.

For det andet er det nationale mål afgrænset til emissioner inden for de danske grænser, hvor Københavns Universitet tager højde for sit samlede klimaaftryk, også uden for landets grænser.

Man bliver nødt til at trække i alle håndtag

Jens Friis Lund, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Særligt det sidste glæder Anders Mortensen.

»Der er en ret markant forskel på, om man som regeringen udelukkende kigger på udledninger herhjemme, eller om man ser på udledningerne globalt set. Jeg synes, det er meget vigtigt, at Københavns Universitet vælger at kigge på det samlede klimaaftryk.«

En klimaforsker giver ham ret.

KU’s bæredygtighedsmål

Universitetet vil blandt andet:

Reducere sit samlede klimaaftryk med 50 procent pr. årsværk i 2030 målt i forhold til 2018

Sikre at 60 procent af affald genanvendes

Reducere de samlede mængder til forbrænding og deponi med 50% pr. årsværk

Prioritere produkter og løsninger uden miljø- og sundhedsbelastende stoffer i indkøb, drift og byggeri

I løbet af i år undersøge, hvilke KU-aktiviteter der påvirker biodiversiteten mest og udvikle mål og indsatser

Jens Friis Lund, der er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, siger, at universitet går skridtet videre end politikerne, når man medregner udledninger uden for landets grænser.

»Jeg tænker, at det er et dejligt ambitiøst mål, i hvert fald i forhold til den danske regerings 2030-mål. Det er flot, at Københavns Universitet vælger at se på det totale klimaaftryk, uanset hvor udledningerne geografisk finder sted,« siger han.

En række private virksomheder har præsenteret målsætninger, der matcher eller endda overgår KU-målsætningen, men Jens Friis Lund minder om, at universitetet ikke har de samme økonomiske muskler som eksempelvis Microsoft.

LÆS OGSÅ: Og de troede ikke, de studerende kunne gøre oprør

»Jeg synes, det er værd at tage hatten af for, at man har vedtaget målsætningen. Det er godt gået,« siger han.

Anders Mortensen tilføjer, at det handler om at finde en balance. Mellem klimaindsats og kerneydelse.

»Det allermest bæredygtige havde været at lukke universitetet, for så havde vi ikke haft nogen udledning. Pointen er, at det er vigtigt at lande et sted, hvor forskerne og de studerende kan se sig selv i målsætningen, og hvor det ikke går ud over kerneydelsen. Vi skal stadig have sindssygt god undervisning og forskning af højeste kvalitet.«

Har plukket lavthængende frugter

Tomas Refslund Poulsen har som leder af Grøn Campus, Københavns Universitets hidtidige grønne indsats, været med i maskinrummet under arbejdet med de nye mål.

Han kalder planen ambitiøs og fremhæver ligesom Anders Mortensen og Jens Friis Lund, at reduktionsmålene forholder sig til universitetets samlede klimaaftryk, inden og uden for landets grænser.

Det er et dejligt ambitiøst mål

Jens Friis Lund, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Han giver et eksempel: Hvis en PC, der bliver taget i brug af en medarbejder på Københavns Universitet, er produceret i Kina med sjældne metaller, der stammer fra Congo, så bliver CO2-udledningen for hele produktionskæden regnet med, ikke kun energiforbruget i Danmark.

»Vi tager ansvar for det samlede klimaaftryk, så jeg opfatter målene som meget ambitiøse og udfordrende,« siger Tomas Refslund Poulsen.

Det er ikke første gang, Københavns Universitet sætter mål for klima og bæredygtighed.

Sidste år udløb strategien Grøn Campus 2020, der blandt andet indeholdt et mål om at reducere CO2-emissionerne fra energiforbrug og transport med 65 procent pr. årsværk i forhold til 2006. Målet blev opfyldt og mere til: Fra 2006 til 2019 huggede universitetet 71 procent af CO2-udledningen pr. årsværk, ved hjælp af særligt energieffektiviseringer og en grønnere energiforsyning i Danmark.

Universitetet har altså allerede plukket en del lavthængende frugter, og det betyder, at den nye klimaindsats må længere op i træet – i form af tiltag, som medarbejderne i højere grad vil mærke.

Som eksempel nævner Tomas Refslund Poulsen, at det nye reduktionsmål er koblet til den helhedsplan for campus- og bygningsområdet, der blandt andet sigter mod »højere kvalitet på færre kvadratmeter«.

Det er klart: Hvis Københavns Universitet for eksempel flytter ud af Center for Sundhed og Samfund, som holder til i gamle energidrænende bygninger – en idé, ledelsen har luftet – vil en klump af energiforbruget forsvinde.

»Bygningsområdet fylder meget i regnskabet, så der er en klar kobling mellem klimaindsatsen og helhedsplanen,« siger Tomas Refslund Poulsen.

LÆS OGSÅ: Klimaforskerne løser klimakrisen: Erklær undtagelsestilstand på universitetet

»Vi skal spørge os selv, om vi kan blive bedre til at dele vores faciliteter og bygninger og bruge dem mere effektivt. Selvfølgelig på en måde, så det ikke går ud over forskning, uddannelse og arbejdsmiljø.«

Måske er der inspiration at hente i den aktuelle nedlukning.

Nok er det svært at se andet end ulemper ved digitale løsninger, i en tid hvor ansatte bakser med hjemmeundervisning og begrænset kollegakontakt, mens trivselsproblemer breder sig blandt de studerende.

»Men,« siger Tomas Refslund Poulsen, »hvis vi kigger ud på den anden side af corona, så kan det jo godt være, at der også er nogle gevinster for både klimaet og medarbejderne. For eksempel er det muligt, at medarbejdere får mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen, nu hvor vi er blevet bedre til det virtuelle. Det kan betyde, at vi har brug for lidt mindre plads.«

Den flyvende elefant

Når Jens Friis Lund siger, at KU’s nye klimamål er realistiske, er det blandt andet fordi Københavns Universitet kan nå anselige besparelser ved at flytte skrivebordene tættere sammen og opgive areal.

Samtidig nyder universitetet godt af, at energiforsyningen generelt bliver grønnere i det danske samfund.

»Men det kræver selvfølgelig en vilje i rektoratet til at sætte handling bag ordene. Man når ikke de her mål af sig selv,« siger Jens Friis Lund.

Jeg havde sgu nok sagt 60 procent, men jeg er også en frisk type.

Anders Mortensen, bestyrelsesmedlem for Studenterrådet

Ifølge den nye klima- og bæredygtighedsstrategi skal målene da også nås ved at skære i energiforbruget på en lang række områder – fra laboratorier over it-udstyr til flyrejser.

Jens Friis Lund siger det klart: Hvis man skal nå målet, skal alt i spil.

»Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre, hvis man afviser at nedbringe antallet af flyrejser, ikke kigger på den mad, man serverer, eller på opvarmningen af bygningerne. Man bliver nødt til at trække i alle håndtag.«

Det betyder også, at universitetets ansatte skal flyve mindre. Blandt andet de forskere, der i hvert fald før coronakrisen havde for vane at valfarte til konferencer og seminarer uden for landets grænser.

Jens Friis Lund har tidligere talt om »den flyvende elefant i rummet«, fordi Københavns Universitet ikke havde et mål om at nedbringe udledningerne fra den luftbårne transport, men kun at begrænse væksten i den.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitets grønne omstilling er i turbulens

Det ændrer sig med den nye plan, hvor Københavns Universitet vurderer, at man kan mere end halvere udledningen fra flyrejser. Tomas Refslund Poulsen sætter sin lid til ny teknologi og en ændret kultur:

»På den ene side skal flyselskaberne levere nogle væsentlige reduktioner. De har set, hvad klokken har slået, hvis de som branche skal overleve, så der arbejdes med biofuels, mere effektive fly osv,« siger Tomas Refslund Poulsen.

»Men der også en del, vi selv er mere herre over, og der er jeg helt overbevist om, at vi på bagkant af corona vil se en anden kultur. Vi vil helt sikkert flyve stadigvæk, men fordi vi er blevet skarpere til at arbejde virtuelt – hvilket også gælder vores samarbejdspartnere – så er jeg sikker på, at vi vil flyve mindre fremover.«

Ifølge Jens Friis Lund er det dog ikke nok at håbe på teknologiske fix i flybranchen og forskere med stækket flyvetrang. Der er behov for håndfaste greb fra toppen. Han foreslår, at ledelsen giver hvert fakultet en kvote for flyrejser, som kan blive kanaliseret ud på institutterne.

»Efter min mening bør man lave en politik, der begrænser mængden af flyrejser og sikrer, at man opfylder målene på det her område,« siger han.

»Det ville være en fejl ikke at gøre noget allerede nu under coronakrisen, hvor det er gået op for mange forskere, at det faktisk er muligt at flyve mindre. Man skal undgå, at folk falder tilbage i de gamle rejsevaner.«

Vindmøller i baghaven

Fra den nationale debat ved vi, at det ikke altid er en smal sag at få borgerne med på den grønne omstilling. De brede målsætninger er fine, jovist, men så snart et par vindmøller skyder op nær nogle baghaver, udløser det protester.

Det er vigtigt at få folk med på banen

Tomas Refslund Poulsen, teamleder, Grøn Campus

Spørgsmålet er, hvordan Københavns Universitet vil sørge for, at de ansatte støtter de nye tiltag i klimaets navn?

En række medarbejdere har allerede kritiseret ledelsen for ikke at inddrage dem tilstrækkeligt, blandt andet i arbejdet med klimaplanen.

Bestyrelsesmedlem og studerende Anders Mortensen roser overordnet processen og siger, at de studerende har følt sig hørt. Det samme gælder ikke nødvendigvis de ansatte på universitetet, frygter han.

LÆS OGSÅ: Ansatte kritiserer ledelsen for topstyring: »Vi får kun lov til at rette kommaer«

»Jeg er smadderstolt af det arbejde, der er blevet lavet af. Jeg synes virkelig, det er ambitiøst, og jeg synes, ledelsen har taget de studerendes perspektiv meget alvorligt.«

»Men jeg tror måske medarbejdersiden til tider har følt sig lidt overset i processen, og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Det er vigtigt for mig, at vores TAP’er (teknisk-administrativt personale, red.) og vores undervisere, kan se sig selv i det, fordi i virkeligheden er det dem, der skal løfte det meste af det her.«

Den nye strategi lover, at »alle ansatte og studerende skal have mulighed for at engagere sig i konkrete indsatser for udviklingen af et mere bæredygtigt KU.«.

Og universitetet vil »etablere en organisation, der kan fungere som platform for de ansattes og studerendes fælles engagement i omstillingen til et bæredygtigt universitet«.

Ifølge Tomas Refslund Poulsen er medarbejderinddragelsen afgørende, hvis omstillingen skal lykkes.

»Nu er målene besluttet og kommunikeret, og nu venter der et forløb over den kommende tid, hvor vi skal have diskuteret indsatserne frem mod 2023 i en række centrale fora og få input fra ansatte og studerende til, hvordan vi kan nå målene på en meningsfuld måde,« siger han.

»Det er vigtigt at få folk med på banen. For når de konkrete løsninger skal udvikles, skal institutledelser, medarbejdere og studerende involveres, så løsninger kan tilpasses de lokale forhold. Det kommer til at kræve en bred indsats og også en del midler, hvis vi skal udvikle og gennemføre de rigtige løsninger.«

Københavns Universitet har samlet de nye klima- og bæredygtighedsmål på en ny hjemmeside. Se den her.

Seneste