KU-studerende sætter turbo på studietiden

De studerende på KU er blevet hurtigere.

Universiteterne og de studerende har arbejdet godt og målrettet med at få mindsket de høje gennemførselstider

Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind

Som en del af fremdriftsreformen i 2013 blev de danske universiteter påbudt at nedbringe den gennemsnitlige studietid og få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Siden det har landets universitetsstuderende fået fart på, og de seneste tal fra Undervisnings- og Forskningsministeriet viser, at KU også er godt med.

Ifølge fremdriftsreformens mål skulle KU´s studietidsoverskridelse være under 15,7 måneder i 2016. Med en gennemsnitlig overskridelse på kun 12 måneder overgår de studerende altså regeringens forventninger.  Målet er, at studietidsoverskridelsen på KU i 2020 er nede på 10,6 måneder. I en pressemeddelelse fra Undervisnings- og Forskningsministeriet roser Søren Pind universiteterne og de studerende:

»Vi er ikke i mål endnu, men universiteterne og de studerende har arbejdet godt og målrettet med at få mindsket de høje gennemførselstider. Det er både godt for Danmark og de studerende selv. Det skal de have ros for,« siger ministeren.

Kortere studietid koster kvalitet

Et mere nøje blik på tallene fra 2016 fra KU viser, at de studerende gennemsnitligt går små fire måneder over tid på bacheloren, mens universitetets kandidatstuderende i snit er otte måneder forsinkede.

På bachelordelen er det særligt humaniora der har fart på. Med 3,2 måneders ekstra studietid er det humanioras bachelorstuderende, der er tættest på at gennemføre deres studie på normeret tid. Humaniora er skarpt forfulgt af de studerende på naturvidenskab, som gennemsnitligt færdige 3,7 måneder efter den normerede studietid. Sidst i feltet ligger de sundhedsvidenskabelige studerende.

Hvis man kigger på kandidatdelen af universitetsuddannelserne, tegner der sig et andet billede. Her bliver de naturvidenskabelige studerende færdige først, mens de studerende på samfundsvidenskabelige studier bruger længst tid. Samfundsfaglige studerende går gennemsnitligt 10,1 måneder over tid, mens de på naturvidenskab holder sig nede på 5,6 måneder.

Men nedsat studietid alene er ikke noget at juble over, fortæller Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.

»Fremdriften er en omgang politisk makværk. Det er møghamrende bureaukratisk, og det virker ikke. Folk bliver syge. Det ensidige fokus på kvantitet har ikke bare presset rigtig mange studerendes trivsel, men også sat fagligheden og kvaliteten af de danske universitetsuddannelser under pres,« siger hun og fortsætter:

»Der er en enorm frygt for at træde ved siden af. Hvis man dumper eller ikke kan færdiggøre på normeret tid, så klapper fælden. Vi ser også at de studerende ikke længere tør tage de svære fag. Der er ikke rum til at kunne udfordre sig selv, fejle eller tage derud, hvor man ikke rigtig kan bunde, for at lære noget.«

Ny reform i horisonten

Altså ser det ud til, at KU (og de andre universiteter) klarer sig og undgår en kæmpe fremdriftsbøde i 2020.

Det er dog ikke ensbetydende med, at fremtidens studerende kan sige farvel til fremdrift.

Lige nu behandles regeringens udspil til en bevillingsreform for universiteterne i finanslovsforhandlingerne – og resultatet af forhandlingerne kan være, at der uddeles flere fremdriftspisk til de studerende.

Udspillet indeholder tre grundelementer. 20% af universiteternes økonomi skal komme fra et grundtilskud, 70 % bliver, ligesom de også gør nu, fordelt per studerende – og 10 % kommer fra et kvalitets- og resultatstilskud, som blandt andet bliver afgjort af, hvor hurtigt de studerende kommer igennem deres uddannelse.

Forslaget lægger blandt andet op til, at universiteterne mister penge, hvis deres gennemsnitlige studietidsoverskridelse er over tre måneder. I dag er det tal seks måneder.

Netop det særlige kvalitets- og resultatstilskuddet og dets indbyggede fremdriftsbøde har været anledning til store politiske diskussioner – og aftalen, der oprindelig skulle være gået igennem inden 15. juni, forhandles stadig.

»Forhandlingerne har foregået bag lukkede døre, og der er ingen konkrete tal at forholde sig til endnu. Det virker ærlig talt som fremdrift i nye klæder og en omgang politisk spin. Man får lov til at være den regering, der fjernede en af de mest udskældte reformer, men det kan faktisk ende med at betyde endnu hårdere kår for de danske studerende,« fortæller Sana Mahin Doost.

Du kan læse mere om taxametersystemet og regeringens udspil her.