Minister afviste at skrive Chicago-principper ind i universitetsloven

Det er ikke politikernes opgave at lovgive om den frie debat på universiteterne.

Det var budskabet fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, der tirsdag den 2. december forholdt sig til Liberal Alliances forslag om at skrive de såkaldte Chicago-principper ind i universitetsloven.

»I stedet for at vi laver ny lovgivning, er det bedst, at universiteterne formulerer deres egne principper eller deres eget manifest. Det vil jeg bakke varmt op om,« sagde ministeren.

LÆS OGSÅ: Retsfilosof: Derfor har universiteterne brug for Chicago-principperne

Han fremhævede, at forskningsfriheden allerede er beskyttet af universitetsloven, mens ytringsfriheden er beskyttet af den danske grundlov.

I den forbindelse tilføjede han, at der er forskel på danske og amerikanske universiteter, der er arnested for de fleste skræmmeeksempler i krænkelsesdebatten.

»Det er spørgsmålet, om man kan sige, at det ikke bliver taget alvorligt på universiteterne i dag … Jeg deler ikke et indryk af, at det er ved at stikke fuldstændig af i Danmark,« sagde Jesper Petersen.

»Det er måske også derfor, vi ser lidt forskelligt på, om vi her og nu har behov for at indføre ny lovgivning.«

»Pinligt for Folketinget«

Der var bred enighed i Folketingssalen om, at indholdet af Chicago-principperne er fornuftigt.

Men SF, Radikale Venstre og Enhedslisten tilsluttede sig ministerens holdning og sagde, at de ville stemme imod forslaget om at skrive principperne ind i universitetsloven.

Jeg deler ikke et indryk af, at det er ved at stikke fuldstændig af i Danmark

Jesper Petersen, uddannelses- og forskningsminister, S

»Jeg mener virkelig ikke, det er Folketingets opgave at pålægge alle universiteter Chicago-principperne,« sagde Astrid Carøe, uddannelses- og forskningsordfører fra SF.

Venstres Ulla Tørnæs tvivlede også på, at principperne en til en lader sig overføre til dansk kontekst, af den simple årsag at der er forskel på private universiteter i USA og offentlige universiteter i Danmark.

Hun foreslog dog, at Uddannelses- og Forskningsudvalget udarbejder en række nye principper, inspireret af University of Chicago. »Københavnerprincipperne,« kaldte hun dem.

Liberal Alliance, der havde stillet beslutningsforslaget, samt Dansk Folkeparti viste sig som de varmeste fortalere for Chicago-principperne.

Undervejs fremhævede de flere sager fra Københavns Universitet – herunder sagen om landenavne på Statskundskab og lektor Jakob v.H. Holtermanns kritik af rektor Henrik C. Wegener i Politiken – som eksempler på, at ytringsfriheden er under pres på universiteterne.

LÆS OGSÅ: Universiteterne bør formulere deres egne principper for den fri debat – ikke politikerne

Henrik Dahl sagde, at det er nødvendigt for politikerne at gribe ind, når ledelserne på universiteterne ikke formår det.

Han kritiserede de øvrige partier fra talerstolen, da han konstaterede, at der ikke var flertal for Chicago-principperne:

»Jeg synes faktisk, det er pinligt for Folketinget, at der er ikke er en vilje til at beskytte ytringsfriheden, når der er behov for det,« sagde Henrik Dahl, uddannelses- og forskningsordfører.