Minister stiller sig bag rektor: Propalæstinensiske grupper opfører sig asocialt

Siden krigen mellem Israel og den palæstinensiske terrorgruppe Hamas begyndte i efteråret 2023, er konflikten også rykket ind på de danske universiteter.

Det begyndte i maj, da omkring 100 studerende fra den propalæstinensiske gruppe Studerende mod Besættelsen opsatte en udendørs teltlejr på Københavns Universitet, og har siden bredt sig til flere af landets universiteter med debatter og demonstrationer, men også besættelser og hærværk.

Undervejs har flere jødiske studerende stået frem og fortalt om, at de føler sig utrygge på deres eget universitet på grund af fremfærden hos nogle af de propalæstinensiske aktivister.

LÆS OGSÅ: Jødisk ph.d.-studerende føler øget utryghed efter fredagens blokade

Derfor var uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) 3. december kaldt i samråd, hvor hun blev bedt om at forholde sig til de jødiske studerendes virkelighed og svare på, hvordan hun vil sikre deres tryghed.

»Indtil nu har vi kun set en minister, der er berøringsangst,« indledte Liberal Alliances Sandra Skalvig, som var initiativtager til samrådet.

Det var en holdning, som gik igen hos flere af ordførerne fra den borgerlige opposition.

Et hagekors vil være ulovligt på KU

Samrådet kredsede sig især om flere hændelser på Roskilde Universitet (RUC), hvor den propalæstinensiske bevægelse RUC Intifada siden studiestart har holdt flere demonstrationer og sit-ins.

I samme periode har der været malet graffiti på flere af RUC’s bygninger, som har hyldet den afdøde Hamas-leder Yahya Sinwar og sammenlignet zionister med nazister. Graffitien har også været direkte truende med udsagn om, at »zionister bør være bange.«

De mange hændelser fik i sidste måned en jødisk studerende til at stoppe på RUC.

Man er nødt til at have sine egne værdier på universiteterne for, hvad der er okay, og hvilke ytringer man vil acceptere

Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister

På samrådet bragte ministeren også et eksempel fra Københavns Universitet på banen. En novembermorgen sidste år var en jødisk jurastuderende mødt ind til undervisning, hvor der på et whiteboard var tegnet et hagekors.

Ministeren havde taget eksemplet med for at illustrere, at hun, som tingene har udviklet sig, også selv har ændret holdning. Tidligere mente hun, at ytringer, som er lovlige i samfundet, også bør være lovlige på universiteterne. Men den holdning har hun ikke længere.

»Hagekorset er ikke ulovligt i Danmark, det må man gerne tegne. Betyder det så, at det automatisk er acceptabelt på et universitet? Nej, det synes jeg ikke, det er, selvom det ikke er ulovligt,« lød det fra Christina Egelund.

Ministeren tilføjede, at også universitetsledelserne har rykket sig, og argumenterede for, at de danske universiteter skal have mulighed for at kunne indskrænke ytringsfriheden for at få universitets dagligdag til at fungere.

»Man er nødt til at have sine egne værdier på universiteterne for, hvad der er okay, og hvilke ytringer man vil acceptere inden for rammerne på universitetet, også selv om de ikke nødvendigvis er ulovlige i samfundet,« sagde hun.

Den holdning rammer lige ned i den nuværende debat på Københavns Universitet, hvor Studerende mod Besættelsen føler sig urimeligt behandlet og mener, at deres ytringsfrihed indskrænkes med rektor Henrik C. Wegeners udtalelser om, at »ledelsens tålmodighed med disse forstyrrelser er ophørt.«

LÆS OGSÅ: Ledelsens tålmodighed er brugt op: Nogle studerende må demonstrere, andre må ikke

KU’s ledelse har sagt, at den propalæstinensiske bevægelse bryder flere af universitets interne ordensregler. På samrådet stillede Christina Egelund sig bag rektors synspunkt.

»Jeg mener, det er en grundlæggende asocial adfærd, når man påberåber sig at mene, at ens egne holdninger er så rigtige og så vigtige, at de i sig selv legitimerer, at man bryder fællesskabets regler. Det er både asocialt og antidemokratisk,« lød det fra ministeren.

LÆS OGSÅ: Studenterrådet med skarp kritik af rektor: KU diskriminerer studenteraktivister

Ny anti-chikane-politik

I forbindelse med Studerende mod Besættelsens seneste dages indendørs teltaktioner på KUA har Københavns Universitet ad flere omgang fået politiets assistance til at fjerne de demonstrerende aktivister.

Samtidig har KU meldt ud, at de studerende i sidste ende risikerer at blive smidt ud af universitetet.

På samrådet understregede ministeren også, at studerende, der udøver hærværk eller truer ansatte eller andre studerende, ifølge hende skal kunne smides ud.

Studerende mod Besættelsen har ved tidligere aktioner ifølge KU optrådt truende over for ansatte, ligesom der ved demonstrationer er blevet råbt slagord, der har virket stødende på nogle studerende. Ligeledes er der ved aktioner med deltagelse af Studerende mod Besættelsen blevet begået hærværk.

Christina Egelund forklarede, at hun løbende har haft møder med foreningen Jødisk Ungdom, hvor også de danske universitetsrektorer har været med. Ifølge ministeren er hun på møderne blevet klogere på, hvordan hverdagen for jødiske studerende kan forbedres.

Jødisk Ungdom har opfordret universiteterne til at have en anti-chikane-politik, og det er et ønske, ministeren har lyttet til.

»Derfor har jeg sammen med universiteterne taget initiativ til at udarbejde fælles retningslinjer for nultolerance over for chikane og anden form for intimiderende adfærd på vores uddannelsesinstitutioner,« sagde ministeren på samrådet.

Studerende mod Besættelsen kæmper blandt andet for, at Københavns Universitet fordømmer Israels handlinger i krigen mod Hamas, og at KU samtidig iværksætter en akademisk boykot af israelske universiteter.

LÆS OGSÅ: KU i grænsedilemma om israelsk universitet

På samrådet understregede Christina Egelund, at hun mener danske universiteter som institutioner skal være apolitiske.

»Derfor er jeg også meget glad for, at de i modsætning til andre universiteter rundt om i verden meget tydeligt har afvist at indtage en bestemt holdning i konflikten mellem Israel og Palæstina.«