Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Onlineundervisningen er ikke god nok, siger studerende. Her er fem råd til deres undervisere

Dårlig fjernundervisning skader både læring og trivsel, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd. Sammen med en række organisationer kommer de nu med fem råd til de hjemsendte undervisere.

Forleden slog Københavns Universitet fast, at den online undervisning vil fortsætte helt til den 1. april (23. april for studerende på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet).

Det var næppe en nyhed, der fik universitetets studerende til at bryde ud i jubel, da et flertal tidligere har dumpet kvaliteten af fjernundervisning, blandt andet i en undersøgelse fra Djøf Studerende.

Ifølge Danske Studerendes Fællesråds formand, Johan Hedegaard Jørgensen, er billedet stadig det samme: Fjernundervisningen er ikke god nok.

»Det er ikke en kritik af underviserne. De står i en situation, de ikke har stået i før, og de arbejder med nogle redskaber, som de ikke har arbejdet med før. Men vi skal også tale ærligt om, at der er nogle ret tydelige kvalitetsudfordringer,« siger han.

»Forelæsninger på Zoom bliver bare meget hurtigt til envejskommunikation. De har alle de værste træk ved almindelige forelæsninger og ingen af de gode.«

LÆS OGSÅ: Underviser om Zoom-forelæsninger: Hvad ville Sigurd Barrett have gjort?

Når studerende oplever den form for onlineundervisning, hvor variationen er minimal, og den sociale kontakt begrænset, skader det ikke bare læringen, men også trivslen, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Det er baggrunden for, at Ungetrivselsrådet – der består af Danske Studerendes Fællesråd og en række andre organisationer – nu henvender sig til landets undervisere med fem råd.

De studerende er også nødt til at tænde kamera og mikrofon og selv opsøge kontakten

Anders Munk-Nielsen, adjunkt, Økonomisk Institut

Overskrifterne lyder:

Skab varieret undervisning med plads til grin og hygge. Vær til rådighed. Spørg ind. Tag ansvar for, at alle kan arbejde i gruppe. Kend til eksterne tilbud.

LÆS OGSÅ: Overblik: Se de fem råd her

»Vi ved fra forskningen, at undervisningskontakt er afgørende, så det er vigtigt, at man som underviser skaber en varieret undervisning, hvor man giver de studerende en oplevelse af, at man er til stede,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

»Samtidig er det vigtigt at huske på, at man ikke kan adskille trivsel fra læring. Hvis ens elever eller studerende har det af helvede til, lærer de ikke særligt godt. Derfor er man nødt til at sætte tid af til for eksempel at spørge de studerende, hvordan de har det.«

Ungetrivselsrådet opfordrer for eksempel underviserne til at være til stede 15 minutter før og efter undervisningen, snakke mere med deres studerende (om faglige emner, men også om den nyeste Netflix-serie) og tage kontakt til de studerende, som de er bekymrede for.

I de værste tilfælde opfordrer rådet dem til at sende de sårbare studerende i retning af tilbud som fx Studenterrådgivningen, Ventilen og Headspace.

Ingen redningsaktion i fredagsbaren

Adjunkt på Økonomisk Institut, Anders Munk-Nielsen, der tidligere har delt sine erfaringer med onlineundervisning i Uniavisen, roser rådene fra Ungetrivselsrådet. Han hæfter sig særligt ved opfordringen til at skabe hyggelige rammer og social interaktion på de digitale platforme.

»Det råd resonerer virkelig i mig. Det er fandeme vigtigt, for det sociale forsvinder let i den digitale undervisning. Man skal undgå, at de studerende bare logger på og ser et livestream i to timer og så klapper computeren sammen og læser videre på deres værelser uden at have haft kontakt til nogen.«

LÆS OGSÅ: Økonomiunderviser: Blandet undervisning er the worst of both worlds

»Spørgsmålet er, om man kan få undervisningen til at udfylde lidt af det gabende hul, der er opstået i vores hverdag. Vi kender jo alle en, der netop ikke droppede ud af studiet, fordi hans medstuderende fik ham med i fredagsbaren og overtalte ham til at aflevere en opgave. Der tænker man: Åh, det er jo det, der mangler lige nu.«

Udfordringen er bare, at det er svært at skabe det samme fællesskab på digitale platforme.

Anders Munk-Nielsen fortæller, at han allerede er til stede femten minutter før og efter undervisningen, som Ungetrivselsrådet anbefaler. Problemet er bare, at mange studerende dukker op med slukkede kameraer og mikrofoner og ikke altid reagerer, hvis underviseren siger »hej« og »hvordan går det«. Tit er resultatet kun akavet stilhed.

Hvis ens elever eller studerende har det af helvede til, lærer de ikke særligt godt

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, Danske Studerendes Fællesråd

Barrieren er måske særligt stor, hvis man som Anders Munk-Nielsen underviser op mod 80 studerende ad gangen, fordi de mange ører kan få usikre studerende til at tøve med at tage ordet.

»Det ville være supersmukt, hvis vi kunne skabe den hyggelige stemning og den sociale kontakt online, og jeg håber, at det er noget, vi kan diskutere mere. Jeg har ikke selv svaret på, hvordan man gør,« siger han.

»Men det kræver, at også de studerende erkender, at de er nødt til at tænde kamera og mikrofon og selv opsøge kontakten. Den erkendelse savner jeg i de fem råd.«

Anders Munk-Nielsen leger med tanken om et virtuelt rum, hvor studerende kan markere, om de har lyst til at sludre i pauserne. Ligesom de gerne stiller sig i en halvcirkel rundt om underviseren i de fysiske forelæsningslokaler, nogle gange for at spørge om noget, andre gange for at lytte.

Han opfordrer andre undervisere til at dele deres erfaringer, sådan som flere tidligere har gjort i Uniavisen.

»Jeg tror, det kunne være meningsfuldt, hvis man samlede succeshistorierne. Det er superinspirerende at høre, hvad der virker for andre, og hvad deres erfaringer er med at få skabt den her kontakt online.«

Et gratis råd

Også en anden faktor gør det svært at følge rådene uden videre: tidsforbruget.

Undervisere på Københavns Universitet har tidligere givet udtryk for, at overgangen fra fysisk til online undervisning har ført til bunkevis af overarbejde, som de ikke er blevet kompenseret for.

Ideerne fra Ungetrivselsrådet lægger op til, at de skal afsætte mere tid til undervisning, end de gør i forvejen. De skal være til stede femten minutter før og efter timerne, de skal lave grupper på forhånd og opsøge og snakke med sårbare studerende.

LÆS OGSÅ: Nu vil undervisere ikke acceptere mere corona-relateret overarbejde

»Det er lidt gratis at sige, at vi skal bruge mere tid sammen med de studerende. Jeg kan godt savne, at man så også peger på, hvad man så skal bruge mindre tid på,« siger Anders Munk-Nielsen.

»Når det er sagt, bør man generelt være til rådighed som underviser, og det er rigtigt, at det er endnu vigtigere, nu hvor der ikke er fysisk undervisning.«

Find årsagerne

Johan Hedegaard Jørgensen er enig i, at underviserne ikke kan ændre kulturen i onlineundervisningen på egen hånd. Det kræver også en indsats fra de studerende.

Jeg kan godt savne, at man også peger på, hvad man skal bruge mindre tid på

Anders Munk-Nielsen, adjunkt, Økonomisk Institut

»Men jeg tror altid, at man skal spørge, hvad årsagerne er til, at nogle studerende kan virke fraværende i undervisningen. Det kan sagtens være, at nogle har blanket flere eksamener under nedlukningen og er blevet så demotiverede, at de ikke har overskud til at byde ind og deltage aktivt.«

Hvad kan man gøre i de tilfælde?

»Hvis man har studerende, der helt har knækket nakken, så skal man henvise dem med til de steder, hvor de kan få hjælp. Men mere generelt kan man forsøge at ryste posen og inspirere ens studerende, ligesom man skal sikre, at alle kommer ind i grupper i timerne, også dem, der ikke har et stort netværk på studiet og føler sig ensomme. Måske er de lige startet på studiet og har nærmest ikke oplevet andet end online undervisning.«

Hvad hvis man forelæser for 80 studerende på en gang. Så kan det måske være svært at spotte dem, der har det skidt eller er ensomme?

»Det er klart, at det er en kæmpe udfordring. Det er det også til hverdag. Man må så vidt muligt prøve, for eksempel ved at snakke med sine studerende, men vi er jo heller ikke blinde for, at rammerne for undervisningen kan sætte nogle begrænsninger.«

Mange undervisere har i forvejen meget overarbejde under corona. Er det realistisk, at de kan finde tid til at leve op til rådene, og har I nogle ideer til, hvor de evt. kan finde den ekstra tid?

»Det er klart, at det er et ledelsesansvar at sikre, at de har tid til det. Jeg vil ikke pege på, hvor man kan skære noget fra, og det synes jeg heller ikke nødvendigvis, at man skal, for vi skal simpelthen løfte den her udfordring,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

»Vi er fuldstændig med på, at mange undervisere har meget overarbejde lige nu, og selvfølgelig skal de have ordentlige arbejdsvilkår. Her rækker det også ind i det politiske, for så må man jo give de nødvendige resurser og skabe nogle rammer, hvor man kan have didaktikken og trivslen i fokus. Det er kun blevet vigtigere under corona.«

Seneste