Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Tidslinje: Sager om identitetspolitik og krænkelser på Københavns Universitet

Overblik — Vi har debatteret krænkende adfærd siden 2014. Her er et overblik.

D

et sker igen og igen: At Københavns Universitet ender i medierne under overskrifter om krænkelser og identitetspolitik.

Denne gang er det Institut for Statskundskab, der er omdrejningspunktet for debatten, og endnu engang er det de studerendes intro-ritualer, der er i fokus. Og hvis du får en lille smule deja-vu, når du læser videre, er det altså ikke dig, den er gal med.

Igen er det nemlig til diskussion, om man bør klæde sig ud som andre nationaliteter og dyrke stereotyperne, eller om man egentlig bare burde lade være.

Hvis du også har mistet overblikket over debatter om sombrerohatte, sjofle vittigheder og velkomstritualer, så læs med her.

2021

Vi starter lige nu og her.

For på Institut for Statskundskab har de længe haft en tradition. I rusugen bliver de nye studerende delt op i grupper med landetema, og så har størstedelen det ellers sjovt med at lave temasange og klæde sig ud som kinesere eller svenskere.

Men den tradition er nu slut, skriver blandt andre studiebladet på Institut for Statskundskab, MED ANDRE ORD. Udmeldingen fra instituttet kommer efter en klage i kølvandet på introugen i 2020.

»Da inklusion og integration af alle nye studerende skal stå i højsædet for intro-ugen, har dekanat og institutledelse besluttet, at det er på tide at tænke nyt, så alle nye studerende får skabt et tilhørsforhold og begynder deres studieliv under trygge vilkår,« skriver institutleder Nina Græger og studieleder Anders Berg-Sørensen i et opslag på universitetets intranet.

Og kan man ikke bare opkalde holdene efter noget andet? Dyr? Eller planeter? Nej, mener mange nuværende og tidligere statskundskabsstuderende.

LÆS OGSÅ: Det er grotesk, at mit gamle institut har forbudt de studerende at lege, at de er fra forskellige lande

I et debatindlæg her i Uniavisen skriver Christian Holst Vigilius, der er statskundskabsstuderende og landsformand for Konservative Studerende, at ledelsen på hans institut »mangler rygrad.«

Han mener ikke, at de få studerende, der har klaget over lande-temaet, skal ødelægge det for resten, skriver han.

»Løsningen er altså ikke fuldstændig at forbyde en tradition, som et klart flertal holder af, og som for mange er afgørende for, at man får en god start på sit studie.«

Samme pointe turnerer fortørnede borgerlige politikere med i blandet andet Berlingske.

2019

I 2019 var det krænkende adfærd, der var på programmet. I starten af 2019, besluttede Hovedsamarbejdsudvalget nemlig, at retningslinjerne for håndtering af krænkende adfærd skulle ændres.

Den 13. juni 2019 sendte Københavns Universitet et revideret sæt retningslinjer i høring hos medarbejderne. Her var den kontroversielle formulering, om at medarbejderens eller den studerendes subjektive følelse af at være krænket er i centrum, røget.

Der står nu, at ledelsen på universitetet kan vurdere, at noget ikke er krænkende, selv om en studerende eller ansat mener det modsatte. Og så henviser universitetet nu til Arbejdstilsynets generelle vejledning om krænkende adfærd. (Hvor det er den subjektive oplevelse, der er i centrum).

2018

2018 var et vildt år i krænkelses-debatten.

Magisterbladet undersøgte i februar 2018, om studerende blev udsat for sexisme på studiet og på studiejobbet, og det gjorde de –11 procent af de kvindelige studerende berettede om uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, 8 procent på studiet det seneste år.

Den 13. februar 2018 sendte 48 anonyme kvindelige studerende fra fem universiteter, deriblandt Københavns Universitet, et åbent brev til deres rektorer gennem Dagbladet Information. De appellerede til, at der blev sat stærkt ind over for krænkende opførsel fra medstuderende og ansatte.

Den 20. februar 2018 sendte den daværende udenrigsminister og den daværende beskæftigelsesminister et officielt brev til ledere, virksomheder og offentlige institutioner i Danmark, hvor de opfordrede til, at seksuel chikane på arbejdspladsen kom på dagsordenen. Den gode tone og respekt for andres grænser var i centrum.

LÆS OGSÅ: En indi … to indi … NUL indianere: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019?

Også Søren Pind, daværende uddannelses- og forskningsminister, meldte sig på banen som brevskriver. Han sendte den 11. april 2018 et brev til de danske universiteter og opfordrede dem til at udarbejde »klare, kendte og tidssvarende retningslinjer for håndtering af uacceptabel adfærd«.

Seksuel chikane og den gode tone kom på dagsordenen på Københavns Universitet, og det blev folk … fortørnede over. Den 25. juni 2018 udgav universitetet sin nye politik om krænkende adfærd, hvor der blandt andet stod, at »det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.« Lige præcis den sætning, og en formulering om ’nultolerance’, satte gang i debatten.

Da Uniavisen 13. september 2018 udgav en artikel om de nye retningslinjer, som var vinklet på, at det nu var det slut med at fortælle sjofle vittigheder på campus, gik det stærkt.

Den 16. september offentliggjorde Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, en e-mail fra Københavns Universitet på sin Facebook-profil. Mailen var stilet til tutorerne på Jura og handlede om temaerne til festerne i introugen. Forinden havde fakultetsledelsen på Jura modtaget tre henvendelser fra studerende, der oplevede temafesterne som krænkende, og de opfordrede tutorerne til at genoverveje dem.

Tre dage efter, den 19. september, skrev Uniavisen, at Jura ikke måtte holde deres temafester for universitetet. En tutor, Jakob Krabbe Sørensen, udtalte sig på vegne af alle juratutorerne, og han kaldte det »at udøve censur på forhånd.« Det var tydeligt, at universitetets henstilling blev læst som et krav.

Dagen efter, den 20. september, fulgte Uniavisen op på sagen med et spørgsmål fra en anonym ansat på Københavns Universitet, som var i tvivl om, hvorvidt han fortsat måtte sige akademisk rejsning med de nye retningslinjer. Både Djøf og Dansk Magisterforening manede dog til besindelse: Ro på, begge parter i en sag skal stadig høres.

LÆS OGSÅ: Kend dine krænkelsesbegreber med Uniavisens krænkelsesordbog

Et par måneder senere blussede debatten op på ny, da flere undervisere blev opfordret til at ændre i deres undervisning.

En gruppe anonyme studerende havde klaget til dekanen og hævdet, at en lektor på Humaniora var sexistisk, racistisk og eurocentrisk i sin undervisning . Undersøgelsen fandt ikke, at lektoren havde været racistisk eller kønsdiskriminerende, men – for der er et men – at der havde været manglende sensitivitet og forståelse fra hans side om følsomme emner. Lektoren måtte ikke undervise resten af semestret, og han måtte ikke vejlede specialer i det følgende semester. Debatten handlede nu om, hvorvidt universitetets retningslinjer havde indskrænket den akademiske frihed på universitetet.

I en evaluering af et kursus i biologi, opfordrede en studerende en lektor og underviser til at skære ned på mængden af eksempler, der brugte de biologiske, binære køn – altså mand og kvinde. Det ville han ikke, og debatten rasede igen om, om de studerende ikke var en smule for følsomme.

Den 20. december var der på et internt debatmøde enighed om, at retningslinjerne for krænkende adfærd skulle ændres. 

2015-17

Både i 2015 og i 2017 kunne man forskellige steder på Københavns Universitet deltage i en såkaldt ‘Bar Mitzvah’, som spillede på stereotyper om jøder som blandt andet nærige.

I 2015 var det Institut for Antropologi, der opfordrede studerende til at medbringe deres ‘jødeguld’ til baren, og i 2017 var det medicinerne, der reklamerede med, at de »bytter og handler Kahlua til yderst favorable priser i bedste jødestil.« Barerne blev kritiseret af lektor i antropologi Karen Lisa Salamon, og selv om dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ulla Wewer sagde, at der var overtrådt en grænse i beskrivelserne af barerne, blev det ikke til en større diskussion.

Det var også i september 2017, at de studerende på Økonomisk Institut arrangerede en ’Mændenes Fredagsbar’, hvor mænd kunne være Rambo-macho og smide en villig pige over skulderen. Det var ment ironisk, lød forsvaret, men festen var ikke sjov, den var ekskluderende, sagde kritikere.

Og så skete der noget uden for både universitetets mure og Danmarks grænser. Efteråret 2017 blev skelsættende, fordi den globale #metoo-bølge eksploderede i oktober og spredte sig som en virtuel steppebrand. Over hele verden fortalte kvinder om deres oplevelser af seksuelle krænkelser. De mange vidnesbyrd ændrede fundamentalt ved den måde, vi talte om krænkelser på i den offentlige debat.

2014

Allerede i 2014 kom Københavns Universitet og i særdeleshed Institut for Statskundskab i modvind, da Uniavisen fortalte om sexisme, druk og voldsomme indvielsesritualer på rusturene (det var blandt andet noget med at lukke øjnene og stikke fingrene i en knyttet næve med Nutella, fordi ha ha-homo og at kæle for munden på et fårs afhuggede hoved, fordi det mindede om følelsen af kønslæber). Men ’krænkelse’ var endnu ikke et buzzword. Dengang talte vi mere om en kultur gennemsynet af sexisme og druk.

Denne artikel blev udgivet første gang i august 2019. Nu har vi genudgivet artiklen i anledning af den nye debat om rus-traditioner på Institut for Statskundskab. Du kan læse den originale artikel her

Seneste