Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Peter tog ti rusture som et middel mod ensomhed

Trivsel — Københavns Universitet har (mindst) en studerende, der læser på 10. år og efter eget udsagn har fået et kæmpe udbytte af det, hver gang han er taget med på rustur. Det virker som terapi både for de nye studerende og deres rusvejledere.

Peter Hammerberg har været med på 10 rusture i træk i løbet af studietiden. Når han træder ind på café ’Dræberkaninen’, er der altid nogle ansigter, han kender.

Han føler, han hører til.

Han har været på rusture som studiestarter, to gange på Psykologis rustur som nystartet studerende, én gang på Sociologis – og så har han selv været rusvejleder, eller tutor som det hedder, hele syv gange for at hjælpe nye studerende godt i gang.

Det har været hans foretrukne værn mod den følelse af ensomhed, der ellers nemt kan komme til at overskygge studietiden på universitet, fortæller han.

Jeg er interesseret i at give de nystartede studerende en superfed studiestart; måske fordi jeg selv fik det og oplevede den samhørighed, der fulgte med.
Peter Hammerberg

»Det kan være hårdt at studere på universitetet. Ikke fordi det er hårdt at skulle læse en tekst og en til. Nej, men det er sindssygt hårdt at skulle sidde indelukket i måske et halvt år og læse alene, hvis man ikke har fået en følelse af at høre til,« siger Peter Hammerberg (29), der er i gang med at skrive speciale på Psykologi.

Middel imod ensomhed

Han har selv oplevet kriser undervejs, og han har blandt andet brugt rusturene til at overvinde dem med. Rusturene har været hans årlige, sociale vitamintilskud imod den ensomhed, der ellers kan udvikle sig til en meget virkelig trussel.

Det har Peter Hammerberg skullet lære noget om.

Han tog sin studentereksamen i 2009 og gik direkte til en studieplads på Institut for Psykologi i de røde murstensbygninger på Øster Farimagsgade 2.

Vejen lå klar. Troede han.

Studiestart 2019

Alt du skal vide

»Men det var for hårdt for mig at være studerende lige efter gymnasiet. Det praktiske var ikke svært, altså at skrive opgaver, men jeg følte mig så ufatteligt alene. Så jeg blev usikker, og så kom tvivlen på mit studie, og så mistede jeg grebet,« siger Peter Hammerberg.

Han havde heller ikke taget studieintroduktionen – hans første rustur – særlig alvorligt på Psykologi, husker han.

Rustur gav fed studiestart

Året efter rykkede han over på Sociologi, og denne gang tog han rusturen seriøst, og det gav en studiestart, der lærte ham noget vigtigt.

Han fik sin bachelor i sociologi, selv om han ifølge eget udsagn ’brændte sammen’ én gang undervejs, og på Sociologi begyndte han også at blive rusvejleder for de nye studerende.

Her hjælper det at have været rusvejleder, for man møder en masse nye studerende og får samtidig et unikt sammenhold med de øvrige rusvejledere, og så vinder følelsen af samhørighed alligevel over følelsen af ensomhed.
Peter Hammerberg

Efter sin bachelor i sociologi startede han forfra på Psykologi og var med på rusturen. Siden har han været rusvejleder for nye psykologistuderende – for at dele en god oplevelse med dem.

»Jeg er interesseret i at give de nystartede studerende på Psykologi en superfed studiestart, måske fordi jeg selv fik det og oplevede den samhørighed, der fulgte med,« fortæller Peter Hammerberg.

Gælder det ikke bare om at score som rusvejleder? Det indtryk kan man godt få i medierne …

»Der er simpelthen ikke tid til at gå rundt og score ruspiger. Vi har et meget ambitiøst introforløb, og vores opmærksomhed er derfor fuldt optaget,« svarer Peter Hammerberg.

Sommerferien går med forberedelse

Når han bliver spurgt, om hvordan han finder tiden til at være rusvejleder hvert år, og om han aldrig skal holde sommerferie, svarer han med at spørge om, hvad man ellers kan bruge sin sommerferie til. Han kan i hvert fald ikke forestille sig noget bedre end at forberede en god studiestart for et nyt kuld.

»Det er sindssygt fedt. Det er jo utroligt privilegeret at have oplevet hele to studiestartsforløb på to forskellige studier med helt forskellige grupper af studerende, hvor der hvert sted er planlagt noget forskelligt. Det har givet mig mange erfaringer, som jeg har kunnet overføre,« siger Peter Hammerberg.

Han er også med i det overdragelsesudvalg, der nedsætter sig efter hvert rusforløb for at gøre forarbejdet til næste års rusforløb. Her drejer det om at finde de nye rusvejledere, steder at overnatte som fx en skole, at booke busser og mange andre ting – i god tid forinden.

Tutorerne får noget igen

Det er ikke kun de nye studerende, der får noget ud af rusturene. Tutorerne får også noget ud af dem.

Måske havde de nogle sygedage under deres studiestart, så de missede rusturen, eller de var bare ikke så heldige med at få kontakt til de studerende, der virkelig kunne betyde noget for dem. Derfor prøver de igen.

På Psykologi begynder rusforløbet allerede i ugen inden selve studiestarten, og forløbet strækker sig over en fuld uge. De første dage foregår i de hjemlige lokaler på Kommuneshospitalet, mens de sidste fire dage af rusturen finder sted uden for byen med overnatning – typisk fra torsdag til søndag.

Vær parat fra første dag

Det gælder om at stå klar fra første dag, hvis man vil bruge rusturen til at skabe en samhørighedsfølelse med det nye studie, siger Peter Hammerberg:

»Rusturen giver dig en krog, en forbindelse til hele studiet, så når du træder ind over dørtærsklen til vores café på Psykologi eller tager til fredagsbar i ‘Kommunen’ på Sociologi, er der nogen du kender, fordi du har været på rustur.«

Den virker som modvægt til den udvikling, som mange studerende oplever: Tiden går på studiet, de andre får studiejobs, tager på udveksling og får et netværk uden for universitetet, så de har mindre tid til at være sociale på studiet og have kontakt til deres medstuderende.

Samtidig bliver studiet stadig mere krævende for alle, og hvert år starter 260 nye psykologistuderende op; caféen fyldes med en masse nye ansigter, man ikke kender, og det gælder også til festerne, og det kan svække følelsen af samhørighed og få én til at føle sig alene, mener Peter Hammerberg.

»Her hjælper det at have været rusvejleder, for man møder en masse nye studerende og får samtidig et unikt sammenhold med de øvrige rusvejledere, og så vinder følelsen af samhørighed alligevel over følelsen af ensomhed,« siger han.

2018 bliver nok hans sidste år som tutor, for han regner med at blive cand.psych. i januar 2019 efter afsluttet specialeskrivning og en praktik hos politiet i efteråret.

Seneste