Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

10 gode råd: Sådan læser du en bog

Det er let at miste modet, når man står ansigt til ansigt med videnskabelige bøger, måske endda på et fremmedsprog. Her giver to professorer – og faglitterære forfattere – gode råd til at læse på universitetet.

Overgangen fra gymnasiet til universitetet kan være hård. Særligt når man dykker ned i pensum, hvor langhårede argumentrækker kan få de fleste til at føle sig dumme og måske endda give nogen en impuls til at løbe skrigende bort. En god læseteknik er alfa og omega.

For én ting er at læse til en kemitime i en grundbog i gymnasiet. Noget andet er at blive tæppebombet med fremmedord og teoretiske ekskurser af videnskabens store tænkere.

Men fat mod. Uniavisen har spurgt to kendte videnskabelige forfattere fra Københavns Universitet, institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Maja Horst og professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, Anja C. Andersen, hvordan man besejrer den videnskabelige litteratur.

Her kommer deres råd.

1. Affind dig med at føle dig dum

Anja C. Andersen: »Når man går i gymnasiet, skal man læse bøger, på universitetet skal man også forstå dem. Pludselig er man nødt til at læse noget igen og igen og igen, før man forstår det. Det tog mig enormt lang tid at vænne mig til, da jeg studerede.«

»Den bedste måde at teste, om man så har forstået det, er at forklare det til sig selv eller en anden eller væggen. Men man må også affinde sig med, at man føler sig dum i processen. Det er svært at gå på universitetet; det er lidt et slid.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

2. Gå ikke efter at forstå alt

Maja Horst: »Da jeg startede med at læse Statskundskab, kunne jeg måske læse seks sider ad gangen, fordi det var helt nyt at læse faglitteratur på engelsk. Og det var, hvis jeg virkelig frisk i hovedet.«

»Til at starte med skal man ikke forsøge at forstå hver eneste sætning, i hvert fald ikke på samfundsvidenskab og humaniora. Jeg har selv en regel om, at hvis jeg to gange flytter øjnene over det samme afsnit, uden at noget af indholdet kommer ind, så skal jeg bare læse videre.«

»Et godt råd er at bladre teksten igennem og få et overblik over, hvilke dele den består af. Så skal man læse i et vist tempo, så man kan finde ud af, hvad der er de centrale passager, man kan vende tilbage til eller spørge om i timen. Og så skal man huske på, at det ikke er nødvendigt at forstå det hele – hellere læse alle 50 sider end kun at læse og forstå de første 10.«

Hvis man skal mødes med sin læsegruppe, og det er tredje gang, man dukker op og ikke har læst, så er der lidt pres på. Så skal man nok til at få det prioriteret over den der meget spændende Netflix-serie.

Anja C. Andersen, professor i astrofysik

Anja C. Andersen: »En del af kunsten er at sortere i teksten og finde ud af, hvilke dele der er vigtige at læse flere gange, så man kan forstå dem, og hvor man kan tillade sig at være mere skøjtende. Hvis man skal læse det hele dybt, så når man jo kun til side fem, og så er semestret gået, og så er man på spanden.«

3. Find knofedtet frem

Maja Horst: »Det der med at tro, at man skal lave lektier og bare skal bruge et par timer på at læse, det holder ikke.«

»Man skal tænke det som arbejdsdage. Man starter halv ni og arbejder syv og en halv time, og så er man færdig mellem fire og halv fem, hvis man også holder frokostpause. Det er ikke altid sjovt at gå på arbejde, nogle gange skal man bare gøre det, selv om man ikke rigtig gider. Sådan kan det også være at studere.«

Anja C. Andersen: »Dybest set er der ikke andre redskaber end knofedt. At sætte sig ned på sin flade under den grønne lampe og så kæmpe med teksten.«

4. Læs ikke, når du er træt

Anja C. Andersen: »Jeg læser faktisk bedst om formiddagen. Jeg har en tendens til at tænke, at nu skal jeg lige vande blomster, nu skal jeg lige spise frokost, så aftensmad, og når man endelig er ovre de ting, så er det aften, og så er jeg træt. Der er nogen, der fungerer godt om aftenen og natten, dem kan jeg kun være misundelig på, men det eneste, der fungerer for mig, er at gå i seng, stille vækkeuret og få noget fra hånden inden middag.«

LÆS OGSÅ: Den store guide til læsesale i København

Maja Horst: »Det at læse er faktisk det, jeg holder mindst af ved mit arbejde, for jeg bliver træt af det. Så jeg læser, når jeg er frisk i hovedet. Det kan ikke nytte noget, at man tror, man bare kan læse, når man går i seng. Det kan man næsten lige så godt lade være med.«

5. Grib de gode dage

Anja C. Andersen: »Nogle dage er man inspireret, andre dage er man ikke. De dage, hvor man er inspireret, skal man sætte sig ned og læse en masse, så man kan leve med de dage, hvor hjernen ikke fungerer. Hvis man ikke udnytter de gode dage, kommer man bagud. Jeg ved ikke, hvor mange efterårsferier og juleferier og påskeferier jeg har været tvunget til at læse op i, fordi jeg er kommet bagud. Det er jo en død sild.«

Det der med at tro, at man skal lave lektier og bare skal bruge et par timer på at læse, det holder ikke

Maja Horst, institutleder, MEF

6. Opbyg rutiner, sæt mål

Maja Horst: »Man skal sætte sig nogle klare tidsmål og få sig nogle rutiner, så man ikke har dårlig samvittighed hele tiden.«

»Man skal udskyde overspringshandlingerne, og hvis man ikke kan det derhjemme, må man gå et andet sted hen. Jeg kan se, at der er mange studerende, der går et sted hen og læser. Det tror jeg er en rigtig god ide. Jeg sad for meget derhjemme, og så kom det til at smelte for meget sammen med hygge og alt muligt andet.«

»Selvfølgelig skal man holde pauser, men man skal planlægge, hvor lang tid de skal vare. Jeg plejer at holde en pause, hvor jeg laver en kop kaffe, og hvis jeg så ikke kan komme i gang, må jeg lave én til. Men så er det også slut. Så højst to kaffepauser i træk, det er vel cirka ti minutter.«

LÆS OGSÅ: Test af kaffe på campus: Den gode, den onde og den der smager af tjære

»Målene kan også fungere som en belønning. ’Hvis jeg læser hertil, må jeg gerne lave noget andet og føle, at jeg har gjort det godt’.«

Anja C. Andersen: »Rutinerne ændrer sig meget med tiden. Jeg havde noget, der fungerede for mig, og så fik jeg børn, og så fungerede intet af det mere. Mennesker ændrer sig jo også enormt meget, fra de er 20, til de er 27, så man skal ikke tro, at opskriften fra første semester kan bruges til alle semestre. Man skal huske hele tiden at mærke efter.«

7. Få en god læsegruppe

Anja C. Andersen: »Det, som hjalp mig, var at have gode læsegrupper. Det er svært at hive sig selv op ved hårene hele tiden, og man er enormt god til at undskylde over for sig selv og tænke ’nå, ja, jeg fik ikke læst i dag, så læser jeg bare dobbelt så meget i morgen’. Men hvis man skal mødes med sin læsegruppe, og det er tredje gang, man dukker op og ikke har læst, så er der lidt pres på. Så skal man nok til at få det prioriteret over den der meget spændende Netflix-serie.«

LÆS OGSÅ: Guide til god læsesalsetikette: Undgå højlydt fodtøj, og bliv hjemme, hvis du snotter

»Sociale fællesskaber er enormt gode, både for at gøre det hyggeligere, men også for at udnytte, at nogle finder noget svært, som andre finder let. Hvis man bikser med noget, kan man være heldig at være i læsegruppe med en, der siger: ’lige det der syntes jeg ikke var så svært, til gengæld har jeg svært ved det her’. Så kan man afkode teksten sammen og finde ud af, hvad der er vigtigt.«

8. Skriv i bogen (hvis du må)

Maja Horst: »Jeg plejer at strege under med markeringstuscher, så jeg har lettere ved at finde passager, jeg skal bruge bagefter.«

»Jeg havde en bog, der var virkelig central for den forskning, jeg har lavet – Science in Action af Bruno Latour – som jeg havde læst fire forskellige gange og streget i hver gang. På et tidspunkt var der en af mine kolleger, der lånte og mistede den, og så gav han mig en ny. Men det er håbløst, for nu kan jeg ikke finde rundt i den længere.«

Man er enormt god til at undskylde over for sig selv og tænke ’nå, ja, jeg fik ikke læst i dag, så læser jeg bare dobbelt så meget i morgen’

Anja C. Andersen, professor i astrofysik

»Jeg tror faktisk, at det er en bedre ide, at man understreger de centrale begreber, og når man så har læst færdig, laver et kort resume, hvor man lister hovedargumenterne. Det er bedre, end at man undervejs prøver at skrive alt ned.«

Anja C. Andersen: »Jeg kan godt lide at have en rigtig fysisk lærebog, og jeg kan godt lide at skrive i bogen. Når jeg bruger hånden, husker jeg bedre. Det er meget forskelligt, hvordan folk husker, men jeg er selv meget visuel. Jeg kan godt lide at lave tegninger. Jeg kan huske, hvilken krusedulle jeg har sat oppe i højre hjørne. Det bedste råd er dog, at man skal eksperimentere, indtil man finder noget, der virker.«

9. Spørg din underviser

Maja Horst: »Forhåbentlig er det sådan, at ens underviser kan fortælle en, hvorfor man skal læse teksten. Det er godt at vide, for det er jo ikke bare, fordi den står på pensum, det skal også være, fordi man har en ide om, hvad den kan bidrage med. Så hvis ikke underviseren siger det selv, så synes jeg, man skal spørge.«

10. Find glæden

Anja C. Andersen: »Man skal jo på en eller anden måde glæde sig til at læse. Man har valgt et studie. Og så kan der godt være nogle fag, hvor man tænker ’puha, skal jeg virkelig igennem det’, men man må jo have tillid til, at os, der har lavet de der redskabsting, de studerende skal have, giver mening på et tidspunkt. Og når man så læser noget, der er spændende, skal man huske at glæde sig over det – glæde sig over, hvor sjovt det er at lære nye ting.«

Følg Uniavisen på Facebook

Find os her

Seneste