De sidste studentervogne har dyttet af, Bryggens (engang grønne) græs er nedslidt efter sommerens grillaftener, og fristen for at søge ind på en videregående uddannelse er overskredet. Som en lille bitte prik i horisonten, der langsomt forsvinder, er sommeren midlertidigt slut.

Selv om vi vil huske hvert evig eneste minut, betyder sommerferiens afslutning også begyndelsen på et nyt liv for mange nye studerende på Københavns Universitet. Og du kan lige så godt vænne dig til, at studielivet på universitetet helt sikkert er noget andet end det, du kender fra gymnasiet. Derfor: Læg studenterhuen på hylden, og lad os hjælpe dig med at blive klar.

For at spare dig for de største og mest væmmelige overraskelser serverer vi her fem skrækindjagende sandheder, som gør sig gældende på universitetet.

Det indebærer blandt andet, at du skal til at lære klokken på ny, få dig en helt særlig bibel og i en helvedes fart skrabe alle dine kroner og øre sammen til studiebøger. Tag en dyb indånding:

På uni møder du ikke til tiden

… eller jo, men ‘tiden’ er 15 minutter senere end det, du tror. Som studerende på Københavns Universitet skal du nemlig tilføje et ‘akademisk kvarter’ til starttidspunktet for din undervisning. Fortæller kurser.ku.dk dig, at du har forelæsning klokken 9, så står der i virkeligheden, at forelæsningen begynder 9.15. En lektion varer 45 minutter (med mindre underviseren taler ud ad en tangent, det kan ske), og derfor kan du som oftest regne med et kvarters pause efter hver lektion.

Det akademiske kvarter stammer fra dengang, det ikke var normalt at have et ur ved hånden

Det akademiske kvarter stammer fra dengang, det ikke var normalt at have et ur ved hånden. I stedet kunne man i de gamle universitetsbyer gå hjemmefra, når man hørte kirkeklokkerne slå.

Tip: Lad være at tænke det akademiske kvarter med i din mødetid på uni, hvis du har hang til at komme et par minutter for sent. Hvis du kan, så mød hel, for så kan du også nå hen og købe en kop kaffe eller pudre næsen efter cykelturen.

Der er ikke frokostpause i dit skema

Efter 13 års skolegang med en dejlig lang frokostpause kan det være svært at vænne sig til, at det ikke er andre end dig selv, der tager hensyn til din knurrende mave omkring middagstid. På Københavns Universitet er der nemlig ikke indlagt et spisefrikvarter i dit skema. Det betyder, at du nogle dage kan risikere at have undervisning 9-17 uden en reel frokostpause. Andre dage har du måske slet ikke undervisning, og så er der jo masser tid til at fede dig selv op i frokostrationerne fra ugens andre dage. Nogle gange kan man dog være heldig at have fri i tidsperioden 12-13, og så skal man ellers skynde sig ned i kantinerne, inden der opstår flaskehals, hvis ikke man vil være ufrivillig omvendt til intermittent fasting, tidens helt store livsstilstrend.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det akademiske kvarter kan på de travle dage være til gavn – især hvis du ikke har madpakke med og lige skal nå i kantinen imellem to lektioner.

Tip: Hav rigelig med snacks med til de lange dage på uni – undervisningen kan gå over tid, og du kan misse din pause.

Studiebøger koster penge. Mange penge

Husker du, hvordan man klassevis gik ned på skolebiblioteket, stod i kø og fik udleveret grundbogen i dansk, som man straks tog hjem og indbandt i farverigt bogbind? På uni kan du på samme måde godt risikere at stå i lange køer i jagten på undervisningsmateriale, men her skal bøgerne købes. Og sådan en regning kan snildt løbe op i 3.000 kroner per semester – eller endnu mere, hvis du går på et hardback-tungt studie.

Heldigvis har boghandelkæden Academic Books, som du kan finde på campus, akademiske bøger til studiepriser. Nogle undervisere, især på Det Humanistiske Fakultet (og især dem der underviser på bachelorniveau), laver kompendier med pensumtekster, så man ikke skal købe ti forskellige bøger. Kompendierne trykkes hos Campus Print og kan købes på campus eller online.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan læser du en bog 

Tip: Det kan betale sig at købe bøger brugt, og der findes flere fora på Facebook med studerende fra ældre årgange, der sælger deres brugte studiebøger. Se for eksempel ‘Brugte Bøger Humaniora (KUA)‘ eller ‘Brugte Bøger Science KU‘. Alternativt kan du være heldig og finde bogen i e-form, gratis på det store internet. Nogle gange kan du også spare mange penge ved at få fat på en ældre udgave – men spørg en gammel studerende om råd om dos and don’ts på netop dit studie.

Studieordningen er din (nye) bibel

I studieordningen for din uddannelse finder du alle svarene. I hvert fald alle dem, der knytter sig til dit uddannelsesforløb – herunder eksamenskrav. Svarene på dine eksistentielle spørgsmål må du nok lede efter andetsteds.

Der er mange flere fisk i det store universitetshav – og de studerende hooker op på tværs af både fag og årgange

På uni er man selv ansvarlig for alt. Det betyder, at der ikke er nogen klasselærer, der tager dig i hånden og fortæller dig, hvor lang din eksamensopgave skal være, eller om du skal have godkendt en problemformulering på forhånd eller ej. Hvis din underviser gør det, er det stadig en god ide lige at tjekke efter i den gyldne studieordning – stol ikke på andet! Find din studieordning på din studieside på universitetes intranet, KUnet.

Tip: Bliv tidligt gode venner med din studieordning, og du vil hurtigt få overblik over, hvilke eksamener du skal igennem for at blive bachelor. Det kan spare dig blod, sved og tårer. Og så kan du hurtigt blive en guru blandt dine formalia-forvirrede medstuderende. Win/win.

Alder – hvad er det?

Igennem både folkeskoletiden og gymnasiet er vi blevet indoktrineret med, at alder spiller en rolle. I folkeren får 9. klasserne lov til at give de mindre, underdanige elever buksevand på sidste skoledag. I gymnasiet skal putterne mules første skoledag i Dyrehaven, og hvis en 3.g’er er sammen med en 1.g’er, kan det umuligt være et seriøst projekt.

LÆS OGSÅ: 10 ting, jeg gerne ville have vidst, inden jeg begyndte på universitetet

På uni bliver man godt nok kaldt ‘rus’, når man starter, men derudover spiller alder sjældent en rolle for, hvem der bliver venner med hvem. Forbered dig derfor på, at din bedste ven kan blive en skægget dude på 30, når du selv lige er fyldt 19. Måske går I endda på samme årgang – ‘russerne’ er ikke nødvendigvis yngre end hende, der lige er blevet bachelor. På kærlighedsfronten betyder det selvfølgelig også, at der er mange flere fisk i det store universitetshav – og de studerende hooker op på tværs af både fag og årgange.

… Nå ja, det var måske slet ikke så slemt alligevel, var det?