Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Plagiatfrygt presser studerende: »Jeg bruger sindssygt meget tid på synonymordbøger«

Bæven — Cirka halvdelen af alle europæiske studerende på gymnasier og universiteter frygter at blive taget i plagiatkontrol. Det viser et nyt studie, som også peger på, at frygten får mange studerende til at skrive dårligere opgaver.

Op mod hver anden studerende frygter at blive taget i plagiat. Og frygten kan føre til, at studerende omskriver deres tekster så meget, at deres eksamensopgaver bliver dårligere.

software med en bagside

Studiet The dark side of text-matching software: worries and counterproductive behaviour among European upper secondary school and bachelor students bygger på både kvalitative og kvantitative data, og er foretaget i syv europæiske lande.

Undersøgelsen bygger på 3.424 spørgeskemabesvarelser og 36 kvalitative interviews. I Danmark deltog 218 bachelorstuderende og 389 gymnasieelever.

Studiet kan læses her.

Det viser et nyt studie, som er udført af blandt andre Mads Paludan Goddiksen, postdoc og underviser i videnskabsteori. Sammen med kolleger har han undersøgt, hvor meget plagiatfrygten fylder blandt studerende i Europa.

»Studerende laver om i deres skrivepraksis for ikke at blive taget i plagiat. Det bliver et problem, fordi læseren mister overblikket over, hvad der er originalt, og hvad der er lånt,« siger Mads Paludan Goddiksen

Det problem kender Sara Egsgaard Møller, der netop har afleveret sin bacheloropgave på danskstudiet:

»Jeg bruger sindssygt meget tid på synonymordbøger og på at parafrasere, fordi jeg er bange for at blive taget i plagiat. Det gør nok processen meget sværere, end den behøver at være,« siger hun.

Sara Egsgaard Møller mener, at undervisningen i, hvordan man citerer korrekt, har været mangelfuld gennem hele hendes studietid.

»Vi får at vide, at vi undgår plagiat ved at citere korrekt, men jeg synes ikke, jeg har lært, hvordan jeg gør det i praksis. Så jeg sidder ofte og tænker, er det her nok?«

Sådan virker plagiatsoftwaren

Mange studerende ved ikke, hvordan plagiatkontrol fungerer, og det skaber ifølge Mads Paludan Goddiksen et overdrevet fokus på at snyde den software, som universiteterne bruger til at tjekke for plagiat.

»Softwaren vurderer ikke selv, om der er tale om plagiat. Den klipper teksten op i bidder på cirka 15 ord, fjerner almindelige ord som ’og’, ’der’ og ’som’. Derefter søger den på små tekstbidder i et kæmpestort bibliotek, hvor den leder efter overlap. Hvis der er overlap, markerer den det. Men det er underviseren, der vurderer, om der reelt er plagiat,« siger han.

LÆS OGSÅ: 93 sager om eksamenssnyd på KU: »Det er nede i småtingsafdelingen«

Underviseren har pligt til at reagere, hvis hun mistænker plagiat. Og det kan få store konsekvenser for den studerende. Når en opgave bliver taget i plagiat, bliver studielederen kontaktet, den studerende bliver hørt i sagen og til sidst skal rektors kontor afgøre, om der er grundlag for en bortvisning.

Den gode opgave?

Det handler om at lære reglerne for god citatskik og samtidig lære, hvordan man skriver i et godt akademisk sprog, hvis man vil undgå plagiat, mener Mads Paludan Goddiksen.

KU burde være bedre til at vise forståelse for, at vi øver os og hjælpe med at navigere i reglerne.

Sara Egsgaard Møller, danskstuderende

»Problemet er, at vi lærer de studerende ikke at plagiere, men vi lærer dem ikke, hvordan man skriver en god opgave. Det er to vidt forskellige ting,« siger han.

Det genkender danskstuderende Sara Egsgaard Møller, der også føler sig usikker, når hun skal parafrasere:

»Jeg bliver virkelig i tvivl om, hvad der er rigtigt, fordi underviserne forventer, at vi ikke citerer direkte hele tiden, men hvad vil det sige at lave en selvstændig parafrasering? Det har jeg aldrig fået forklaret.«

En god tommelfingerregel er ifølge Mads Paludan Goddiksen, at man tænker over, at målet med opgaven er, at man skal lære noget af den. Derfor skal man i processen stille sig selv spørgsmålet, hvordan skriver jeg på en måde, hvor jeg lærer noget?

Institutionernes ansvar

Spørger man Mads Paludan Goddiksen, ligger en stor del af ansvaret hos uddannelsesinstitutionerne.

»Når man vælger at bruge plagiatsoftware, har man også et ansvar for at forklare, hvordan den fungerer. Samtidig skal institutionerne sikre, at de studerende lærer at skrive gode akademiske opgaver,« siger han og fortsætter:

»Det er et håndværk, de skal lære. Om det så er universiteternes eller gymnasiernes opgave, kan de jo skændes om. Lige nu kan vi bare se, de ikke rigtig lærer det nogen steder.«

LÆS OGSÅ: Plagiering: »Jeg er overhovedet ikke blevet rådgivet i det af mine undervisere«

Sara Egsgaard Møller mener, at der skal være større rum til at fejle:

»Vi er her for at lære. KU burde være bedre til at vise forståelse for, at vi øver os og hjælpe med at navigere i reglerne. Det er vel sjældent, at nogen plagieret med vilje. Hvis ikke vi lærer det, hvordan skal vi så gøre det rigtigt?«

Seneste