Prorektor glæder sig over udsigten til flere internationale studerende: »Vi må håbe, at det også kan lade sig gøre i virkeligheden«

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har fået et »wake-up call.«

Der skal optages langt flere internationale studerende, end regeringen oprindelig har lagt op til i den omfattende kandidatreform, som landede i sommer. Det siger Christina Egelund til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Universitetsreformen er vedtaget: Sådan ser den ud

»Vi er dér i dag, hvor vi bør være taknemmelige, hver gang et ungt menneske fra et andet sted i verden kigger Danmarks vej. Vores behov er stort, og konkurrencen om kvalificerede unge og kvalificeret arbejdskraft er hård,« siger hun til Berlingske.

Med kandidatreformen blev et politisk flertal enige om at øge antallet af internationale studerende i Danmark. Konkret kan universiteterne oprette 1.100 engelsksprogede kandidatuddannelsespladser hvert år i perioden 2024-2028. Tallet hæves til 2.500 fra år 2029.

Men det er ikke nok, siger Christina Egelund til Berlingske. Hun kan dog endnu ikke sætte tal på, hvor mange internationale studerende, der vil blive tale om.

Åbn dørene, sæt universiteterne fri

Det er glædeligt, at ministeren nu lægger op til at åbne dørene for endnu flere internationale studerende, siger Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet.

Jeg synes, man skulle sætte universiteterne fri til at optage alle dem, der var fagligt meningsfulde

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

»Flere internationale studerende bringer større diversitet til vores studenterpopulation, og så nærer de vores undervisningsmiljø med alle de nye perspektiver og baggrunde, de kommer med,« siger han.

Ud over at bidrage positivt til undervisningsmiljøerne lokalt, vil flere internationale studerende på de danske universiteter desuden være med til at styrke internationale universitetssamarbejder, mener Lauta.

»Vi arbejder for, at flere af de internationale studerende vil vælge at blive i Danmark og arbejde efter endt uddannelse. Og de, der ikke gør, vil tage hjem og fortælle fantastiske historier om København og Københavns Universitet,« siger han.

Det har længe været et ønske fra universiteternes side, at dørene blev åbnet på vid gab mod det internationale samfund.

Hvis det stod til dig, hvor mange internationale studerende skulle vi så optage på de danske universiteter?  

»Jeg synes, man skulle sætte universiteterne fri til at optage alle dem, der var fagligt meningsfulde,« siger Lauta og tilføjer:

»Det får vi nok ikke lov til. Til gengæld er vi glade for det politiske løfte om, at vi må optage flere internationale studerende gennem blandt andet de nye erhvervskandidatordninger.«

Med den nye kandidatreform skal i alt 30 procent af de nuværende kandidatuddannelser omlægges. Ti procent skal omdannes til kortere kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 procent skal omdannes til erhvervskandidater.

Politiske ambitioner giver sved på panden

Til Berlingske fortæller Christina Egelund blandt andet, at hun ser mulighed for at optage flere internationale studerende gennem de nye erhvervskandidater, fordi de studerende ikke får SU på den ordning.

»SU er den største forhindring. I dag er der loft på, hvor mange udlændige, der kan modtage SU. Og før man får kigget på det fra politisk hold, vil det stadig være ret begrænset, hvor mange internationale studerende, vi kan optage,« siger Lauta.

Som prorektor får jeg da lidt sved på panden ved tanken om, hvordan vi rent praktisk skal få annonceret fede job og virksomhedssamarbejder til så mange internationale studerende

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

Nogle peger på, at erhvervskandidatuddannelser retter sig mere mod arbejdsmarkedet i Danmark end mod det internationale samfund. Vil det være attraktivt for internationale studerende at tage en erhvervskandidat i Danmark?

»Det kan der være noget om, og derfor er potentialet nok også lidt mere begrænset, end hvad ministeren lægger op til,« siger prorektoren.

LÆS OGSÅ: Kommisoriet er et kæmpe kludetæppe af lappeløsninger

»Man kan jo håbe, at man gør det attraktivt for de internationale studerende også at arbejde i Danmark, hvis man tilbyder dem en erhvervskandidat,« tilføjer han.

Tiden må vise, om det bliver tilfældet. Det estimeres, at cirka en ud af tre internationale studerende vælger at blive i Danmark efter endt uddannelse. Det skrev Berlingske i januar 2022.

Det bliver en stor praktisk opgave at tænke tusindvis af internationale studerende ind i nye erhvervskandidater, siger Kristian Cedervall Lauta.

»Som prorektor får jeg da lidt sved på panden ved tanken om, hvordan vi rent praktisk skal få annonceret fede job og virksomhedssamarbejder til så mange internationale studerende.«

Der er dog også fordele ved at tilbyde internationale studerende erhvervskandidater, mener Lauta:

»Man sikrer jo, at de internationale studerende helt fra start bliver integreret på det danske arbejdsmarked og derved bidrager til den danske stat. Til gengæld får de en gratis uddannelse og et godt arbejde. Der er gode takter i det, så vi må håbe, at det også kan lade sig gøre i virkeligheden.«