Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Rektor om genåbningen af universitetet: Et aldrig færdigt eller fuldendt motiv

Rektors klumme — Ledelsen skriver om en svær situation, hvor Københavns Universitet får drypvise meldinger fra regeringen om genåbning med fortolkningsåbne procenter og sektorbestemte kvoter.

Et moving target. En ‘flydende situation’. Eller Kim Larsens tekstfragment ‘et aldrig færdigt eller fuldendt motiv’. Metaforer, der forsøger at indfange coronakrisen, hvor Københavns Universitet får drypvise meldinger fra regeringen om genåbning med fortolkningsåbne procenter og sektorbestemte kvoter. Læg dertil tidsforskydning, hvor det kan være svært at dosere beslutninger nu, som kræver planlægning, men først skal effektueres om lang tid. Det gælder studiestarten, hvor hytteture, sovesale og fællesdans måske/måske ikke er corona-kompatible til den tid.

LÆS OGSÅ: 3 ting, der taler for en hurtig genåbning af universiteterne, og 3 ting, der taler imod

På sin vis er situationen ikke væsensforskellig fra videnskaben, som kalkulerer med foreløbighed som et grundvilkår. Forskningen når aldrig et absolut endemål. Selv de bedste resultater kan altid forfines. Selv etablerede sandheder kan falde i paradigmeskift.

Måske er det forklaringen på, at Københavns Universitets medarbejdere og studerende har klaret sig beundringsværdigt godt i uvishedens psykologi – og pragmatisk tilpasser sig de nye forhold: it-øvede undervisere giver kollegasupport til andre for at sætte dem godt i gang med online-undervisningen. Ph.d.-forsvar ruller over skærmen, så det ligner den ægte akademiske vare. Studerende lærer at lære på distance og forbereder sig samvittighedsfuldt til eksamen ved den grønne skærm.

Universitetsbefolkningens jætteindsats

Det er en jætteindsats, som fortjener anerkendelse hele vejen rundt. Også fordi vi med samfundssind har bidraget til at reducere smitten i en procent af befolkningen, som er Københavns Universitets andel af Danmark. Og fordi online-universitetet har fungeret så relativt godt, at der måske kan overføres læring til den dag, normaliteten indfinder sig.

LÆS OGSÅ: Ingen rusture på Københavns Universitet efter sommerferien

Men ved siden af det glædelige findes det modsatte. Trivslen kan knirke, når man får computerkuller og savner levende kolleger og kammerater. Eller man bæver for, at prøverne i laboratoriet ryger i vasken. Derfor bærer vi alle et ansvar for at give gejst og støtte til hinanden.

Ofte skal vi reagere hurtigt med ultrakorte frister fra ministeriet. Dette aldrig færdige motiv har vi forståelse for på universitetet – foreløbig.
Henrik C. Wegener og Bente Stallknecht

Vi har over for politikere og embedsmænd sagligt argumenteret for universitetets presserende behov for genåbning for at undgå forskningstab med stor samfundsbetydning og millionregninger som følge af forsinkede eller forliste projekter og ph.d.-forløb. Det kan også få personlige konsekvenser, hvis en postdoc mister et halvt års data. Og netop forskere er vant til at optræde ansvarligt i laboratorier, skulle vi mene.

LÆS OGSÅ: Her har et par forskere 120 kvadratmeter laboratorium for sig selv

Forhandlingerne er dog hverken lette eller gennemsigtige. Universiteterne er en del af et større sektorfællesskab med andre uddannelsesinstitutioner og interessenter. Der er mange ukendte faktorer, og de reelle beslutninger om hvilke sektorer, som må genåbne hvornår, foretages af regeringen.

Det var positivt, at KU kom med i det første åbningsheat, om end kun med få pladser til fx dele af medicin- og tandlægeuddannelserne og Center for Angst, der afholder konsultationer med børn. Omkring bededagene besluttede politikerne anden fase af genåbningen, som blandt andet betyder, at det skal være muligt at gennemføre undervisning og eksamener, som kræver fysisk fremmøde.

Mange kommer først tilbage efter sommer

Dermed kunne KU fra 18. maj åbne for flere studerende og medarbejdere, men stadig mange færre end vi kunne ønske. Politikerne har også aftalt, at der i den tredje fase fra 8. juni kan ske en »fuld åbning af de offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse på campus«. Universiteterne er i dialog med ministeriet om, hvad det konkret betyder, og der er fortsat tæt ministeriel kontrol med antal personer, der får adgang til campus. Mange må indstille sig på først at komme tilbage på arbejdspladsen efter sommeren, herunder rektoratet.

LÆS OGSÅ: CBS melder plan for corona-efterår ud: Over halvdelen af undervisningen bliver online

Universitetets ledelse bestræber sig på størst mulig inddragelse af medarbejdere og studerende i forbindelse med genåbningen af KU. Det giver også de mest kvalificerede beslutninger om, hvem der kan vende tilbage hvornår. Men ofte skal vi reagere hurtigt med ultrakorte frister fra ministeriet. Dette aldrig færdige motiv har vi forståelse for på universitetet – foreløbig.

Seneste