Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

S og V afviser at fylde hullet i universiteternes budgetter efter spareår

Toprocentsbesparelser — Politikerne lover at stoppe det omprioriteringsbidrag, der i løbet af de seneste år har fjernet flere milliarder kroner fra uddannelsessektoren. Danske Studerendes Fællesråd har stillet et borgerforslag om at geninvestere alle midlerne, men det afviser Socialdemokratiet og Venstre.

Da tolv toppolitikere i sidste uge drog til valgdebat i hjertet af Københavns Universitet, var de bevæbnet med valgløfter: Uddannelsesloftet skal væk, taxameterløftet skal fortsætte, og det skal være slut med omprioriteringsbidraget.

Men når det handlede om at geninvestere i uddannelse, var de straks mere vævende. Flere snakkede om nye investeringer, men de satte ikke tal på – og tilhørerne fik ikke svar på, om de besparede milliarder vil blive givet tilbage til uddannelsesinstitutionerne.

Derfor har Danske Studerendes Fællesråd foreslået netop det. I borgerforslaget om ’tilbageførsel af midler til uddannelse’ kræver formand Johan Hedegaard Jørgensen på vegne af både DSF og en række andre organisationer, at alle de besparede midler fra årene med omprioriteringsbidraget bliver ført tilbage til uddannelsessektoren.

»Vi er trætte af, at uddannelsesdebatten handler om, at man skal stoppe med at skære ned. Det er, som om det bliver hyldet som en stor sejr, når man stopper omprioriteringsbidraget, men der er ikke nogen, der vil give os pengene tilbage,« siger Johan Hedegaard Jørgensen til Uniavisen.

»Skaden er jo sket. Det mærker vi hver dag ude på vores studier. Der er mindre feedback, der er mindre undervisning, vores undervisere bliver fyret, og det går hårdt ud over kvaliteten. Alligevel er det, som om folk synes, det er progressivt at stoppe med at skære ned – og det synes vi overhovedet ikke, det er.«

Skøjter let uden om

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav tidligere på året en rapport, der viser, at den samlede bevilling til uddannelser i 2019 er skåret med 3,3 milliarder. På Københavns Universitet har det blandt andet betydet flere fyringsrunder, senest på Humaniora.

Efter debatten på Københavns Universitet sagde rektor Henrik Wegener, at han savnede en konkret plan fra politikerne:

»Jeg hørte ikke meget tydeligt, at man vil rulle alle besparelserne tilbage og fylde det hul, man har gravet. Det er selvfølgelig positivt, at det ikke bliver værre, men vi mangler at finde ud af, hvordan det skal blive bedre.«

Det er, som om folk synes, det er progressivt at stoppe med at skære ned – og det synes vi overhovedet ikke, det er.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, DSF

Studenterrådets forperson, Mike Gudbergsen, sluttede sig til kritikken:

»Der var jo bred opbakning til at stoppe uddannelsesbesparelserne, men i forhold til at geninvestere i uddannelserne er vi ikke nået så langt. Det er fint, at vi er enige om, at økonomien ruller, og det er fjollet at spare på uddannelse, men hvad skal vi så gøre nu, hvis vi skal se fremad i stedet for bare at opretholde status quo? Det synes jeg, de skøjter lidt let uden om.«

Johan Hedegaard Jørgensen, der også var med til debatten, deler frustrationen: »De er meget uklare,« siger han.

Universiteter skal ikke regne med geninvesteringer

I Socialdemokratiets nye økonomiske plan ’Gør gode tider bedre for alle’ lægger partiet nok op til investeringer i uddannelse, men omfanget er uklart: De afsætter 1,5 milliarder kroner til uddannelse af unge og ufaglærte samt 20,5 milliarder til posten ’Tryg og nær velfærd, uddannelse, børn, ældre, sundhed’.

I udspillet er det ikke klart, hvor mange milliarder der heraf skal gå til uddannelse, særligt med tanke på at det kræver massive investeringer i netop børn, ældre og sundhed at dække, at andelen af ældre borgere vokser, det såkaldte demografiske træk.

Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelsesordfører, siger, at hun ikke har mulighed for at stille op til interview, men i en SMS til Uniavisen skriver hun:

»De seneste fire år har regeringen forringet både ungdomsuddanelserne og de videregående uddannelser med besparelser, der løber op i næsten 9 mia. kr. Det går ud over kvaliteten på uddannelser, har betydet fyringer og gør det svært at sikre gode uddannelser i hele landet. Vi får ikke bedre uddannelser, når uddannelserne skal starte hvert år med at skære ned. Tværtimod,« skriver hun.

»Derfor vil Socialdemokratiet stoppe nedskæringerne på uddannelserne og afskaffe omprioriteringsbidraget for de enkelte institutioner og skoler, så uddannelser ikke skal spare 2 procent hvert år som under den nuværende regering.«

Kan du også kort sige, om universiteterne specifikt kan regne med at få tilbageført nogle af de besparede midler?

»Det skal de ikke regne med.«

V: Der er ikke tale om nye penge

Marcus Knuth, Venstres uddannelses- og forskningsordfører, stiller heller ikke op til et interview.

Via sin pressetjeneste skriver han, at Venstre vil fjerne omprioriteringsbidraget fra 2020, og »at provenuet derfra skal tilbageføres samtidig, så institutionerne ikke er underlagt besparelser eller konsekvenser deraf«.

Man har fuldstændig grønthøstet uddannelserne i sænk, og nu vil man klatte lidt hist og pist. Det holder jo ikke i længden.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, DSF

Det er uklart, hvad provenuet ifølge Venstre dækker over – Venstre nævner et beløb på 842 millioner kroner – men det står klart, at der ikke er tale om provenuet fra alle de allerede gennemførte besparelser. Med andre ord er der ikke tale om de geninvesteringer, som DSF’s borgerforslag efterlyser.

»Der er som udgangspunkt i forhold til omprioriteringsbidraget ikke tale om ’nye’ penge, men provenuet føres tilbage. Derudover vil Venstre dog gerne løfte uddannelsessektoren med Velfærdsløftet, der tilfører 69 milliarder ekstra til velfærd herunder også uddannelse,« oplyser Venstre.

Små partier lover nye penge

Andre partier på Christiansborg erklærer sig mere villige end de store partier til at investere i uddannelse. I en rundspørge, som Uniavisen har foretaget, siger Alternativets Carolina Magdalene Maier, at bevillingen til universiteterne skal tilbage på det niveau, det var på før besparelserne. Ifølge Københavns Universitets beregninger ville det betyde 150 millioner kroner mere på budgettet for 2019, hvis det blev gennemført nu.

Og Sofie Carsten Nielsen, uddannelses- og forskningsordfører for De Radikale, siger, at det ikke er nok at stoppe blødningen.

»Vi skal give uddannelserne ny ilt ved at investere massivt flere penge,« skriver hun i en mail.

Uddannelses- og forskningsordfører for SF, Jacob Mark, siger, at partiet gerne vil rulle alle besparelser tilbage, hvis de havde 90 mandater, men han erkender, at det er urealistisk, at hullet bliver fyldt helt ud.

»Jeg synes, det er bedst at være ærlig. Det kommer ikke til at lykkes at få alle pengene tilbage. Hvis vi bliver kæmpe store, så er der bedre forudsætninger for at nå det mål, men vi skal jo blive enige med de andre partier,« siger Jacob Mark.

»Det, vi vil arbejde benhårdt på i den næste finanslov er, at der kommer en genopretningsplan på uddannelsesområdet, sådan at der år for år bliver tilført flere midler, der kan genskabe noget af den kvalitet, der er blevet ringere, fordi man har sparet så meget,« fortsætter han og nævner, at SF blandt andet vil finansiere en genopretningsplan ved at hæve skatterne for de rigeste i landet.

Råderummet er ikke nok

Hvis politikerne ønsker at investere massivt i uddannelse, kræver det netop ny finansiering, siger to økonomer. Det skyldes, at det demografiske træk i høj grad lægger beslag på det økonomiske råderum – altså de penge, der forventes at være på statens budget i de kommende år – hvor størstedelen vil gå til sundhed og pleje.

»Det betyder, at man godt kan fjerne besparelserne, men man vil ikke kunne føre bevillingerne tilbage til det niveau, de var på før omprioriteringsbidraget, uden at skaffe nyt råderum – enten ved at skære på andre velfærdsområder eller ved at øge skatterne,« siger Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka.

Økonomiprofessor på Københavns Universitet og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig. Han siger dog, at uddannelse også må ses som en investering, ikke bare en udgift.

»Vi investerer i at få en højproduktiv arbejdskraft, som senere hen kan betale meget i skat, så det kan godt være rigtig dumt ikke at fortsætte de investeringer. Men det er selvfølgelig rigtigt, at hvis det hele skal holdes inden for råderummet, så er det sådan, at jo mere man bruger på uddannelse, jo mindre er der til de klassiske velfærdsområder. Her er det så stadig en legitim politisk mulighed at sætte skatterne op,« siger han.

»Det skal de ikke regne med.«

Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører, S, om geninvesteringer i universiteter

Johan Hedegaard Jørgensen afviser, at det er DSF’s opgave at anvise finansiering til fremtidige uddannelsesinvesteringer.

»Vi er studerende, vi er ikke politikere. Vi sidder ikke i Finansministeriet. Det er lidt et falsk modsætningsforhold, der bliver stillet op. Man spørger tit: Hvad så med sundhed? Og den præmis anerkender vi ikke rigtig.«

Men det gør det vel sværere at finde de penge, I kræver, når vi står i en situation, hvor et stigende antal ældre og børn kræver meget af statskassen?

»Selvfølgelig koster det penge at investere i uddannelse, men prøv at vend det om: Hvad koster det at have dårlige læger? Hvad koster det at have dårlige ingeniører? Eller dårlige gymnasielærere? Det koster jo også i det lange løb. Det er vores klare opfattelse, at uddannelse er en investering i fremtiden. Og så er der også mange afledte effekter af uddannelse, som man ikke bare kan måle økonomisk.«

Når Socialdemokratiet, der ifølge meningsmålinger står til at komme i regering efter valget, lægger op til spredte investeringer i uddannelse, er Johan Hedegaard Jørgensens begejstring til at overse.

»Det er rart, at de vil investere lidt i uddannelse, men det er enormt uambitiøst. Man har fuldstændig grønthøstet uddannelserne i sænk, og nu vil man klatte lidt hist og pist. Det holder jo ikke i længden.«

Artiklen er opdateret kl. 14.55 med udtalelsen fra Jacob Mark.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste