SAMF henter eksperthjælp i London for at blive bedre til at aktivere de studerende i undervisningen

»Hvor mange savner aktiv læring?« spørger Dr. Claire Gordon.

Hun er leder af Eden Center for læring og undervisning på London School of Economics and Political Science, hvor hun arbejder med at forbedre undervisningsformerne.

Otte CSS-studerende har valgt at bruge deres frokostpause på at mødes med hende, da hun gæster fakultetet. De rækker alle en lap i vejret som et bekræftende svar på hendes spørgsmål. En af dem er Mira Sofie Rindsig Jensen, der læser statskundskab på fjerde semester.

»Vi skal igennem et meget stort pensum på kort tid. På et semester læser vi over 3.000 sider, og så gennemgår vores forelæser stoffet. De er dygtige, det er ikke det. Men det ville være fantastisk, hvis vi havde mere tid og blev undervist på en måde, hvor vi kom i dybden med stoffet og aktivt lærte det,« siger hun.

Claire Gordon har stukket den rullekraveklædte hals frem mod Mira Sofie Rindsig Jensen. Hun nikker og smiler.

»Det er virkelig, virkelig vigtigt,« siger hun på oxfordengelsk.

Aktiv læring, hvor underviseren involverer de studerende og ikke blot lader dem lytte passivt, er helt fundamentalt, siger hun. For hvis man ikke lærer stoffet i dybden, har det konsekvenser.

»For at udvikle sine analytiske og kritiske kompetencer, skal man være aktivt engageret i stoffet,« siger Claire Gordon.

I Storbritannien har man haft fokus på aktiv læring i mange år.

»I dag er information jo tilgængelig for alle, så det er ikke længere det, de studerende behøver en underviser til. Studerende skal uddannes til at blive kritiske tænkere over for al den information, der er tilgængelig online.«

På London School of Economics and Political Science har de seneste års initiativer givet en signifikant forbedring af de studerendes tilfredshed med egen læring, forklarer Claire Gordon. Hendes læringscenter tilbyder vejledning til underviserne og stiller en række konkrete ressourcer til rådighed, som de kan bruge for at engagere de studerende.

Selv om det er lettere at lave aktiv læring på små hold, kan det godt lade sig gøre i forelæsningssale med flere hundrede studerende, mener Claire Gordon. For der er mange muligheder for at bruge teknologi til eksempelvis at lade de studerende stemme eller afgive anonyme svar på et spørgsmål. Derfor behøver det heller ikke være dyrt.

»Det er en kulturændring, som tager tid, og derfor sker det ikke fra den ene dag til den anden,« siger hun.

Studerende skal kunne se, hvorfor de får hældt en masse statistik i hovedet

Claire Gordons besøg er et led i et studielivsprojekt på SAMF fra 2023 til 2025, som skal fremme de studerendes faglige og sociale trivsel. Behovet blev blandt andet slået fast i studiemiljøundersøgelsen fra 2021, fortæller prodekan for uddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sara Hagemann. På Københavns Universitet har 13 procent svært ved at sætte deres viden ind i en større sammenhæng. Så der er plads til forbedering.

»Studerende skal allerede fra første år kunne se, hvorfor de eksempelvis får hældt en masse statistik i hovedet. Desuden er det vigtigt at få empirisk og praktisk erfaring med helt fra begyndelsen. Det kan ske, ved at man bliver præsenteret for fagpersoner, man kan spejle sig i,« siger Sara Hagemann.

Hun kender Dr. Claire Gordon fra en tidligere ansættelse på London School of Economics and Political Science, hvor hun havde stor gavn af læringscenteret. Nu vil hun gerne bruge Claire Gordons erfaringer som inspiration for studieadministrationen, studieledere og undervisere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

»Vi kan helt sikkert gøre mere for at hjælpe vores dygtige undervisere og udvikle vores uddannelser og læringsmiljøer,« siger Sara Hagemann.

Som eksempel nævner hun, at der på nogle uddannelser stadig findes forløb, hvor læringen foregår ved, at de studerende læser pensum og møder op til forelæsning.

Faglig succes afhænger af social trivsel

Også den sociale trivsel er i fokus i studielivsprojektet på CSS. 20 procent af de studerende oplever ofte eller altid at føle sig ensomme på studiet, viser Studiemiljøundersøgelsen fra 2021.

»Hvis studerende har det godt og føler, de hører til i et fællesskab på universitetet, lærer de bedre og klarer sig bedre,« siger Claire Gordon.

Flere af de studerende, der er mødt frem, er engageret i foreningslivet på studiet. Frederikke Løndorf Bauder, der skal til at skrive bachelor på Psykologi, har ikke følt, at der var den samme samhørighed, som da hun læste fransk tidligere. Nu har hun meldt sig ind i brætspilscaféen HippoCampus.

»Jeg føler mig meget heldig, at jeg er en del af det fællesskab. Men det var noget, jeg selv skulle opsøge,« siger hun.

Samfundsfagstuderende Sakinah-Michelle Ahmed indskyder, at der til mødet mangler input fra de studerende, som ikke har overskud til at engagere sig i foreningslivet.

»Det er en skam, for så er det de studerende, som har mest overskud, der bliver hørt. Men vi har måske mere brug for at lytte til de studerende, som kun med nød og næppe klarer sig igennem studiet,« siger hun.

Amalie Rørholm Vestergaard har lige afleveret bachelor på Antropologi. Hun har ofte oplevet, at fakultetet spørger om de studerendes mening. Men det afspejler sig ikke i de beslutninger, der bliver truffet.

»Jeg oplever, at mange ikke vil involvere sig i studenterpolitik eller andre aktiviteter på campus, fordi de føler, det er ligegyldigt og derfor spild af tid,« siger hun.

Til det svarer Claire Gordon:

»Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi bruger feedbacken herfra. Ellers bliver vi ved med at videreføre det mønster, der her kritiseres.«

Efter mødet vil Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejde videre med, hvordan undervisningen kan forbedres, så den tager udgangspunkt i, hvad der fungerer for de studerende. Det handler både om at lave aktiv læring og i højere grad bruge de studerendes erfaringer, når undervisningen tilrettelægges. På fakultetet er de stadig i gang med at indhente viden, og samarbejdet med Claire Gordon fortsætter, så de kan finde ud af, hvordan de vil gøre i praksis.