Seksuelt krænkede studerende ved ikke hvor de skal gå hen

»Jeg synes, vi har gjort en del for at klargøre for de studerende, hvad de skal gøre, når de er udsat for krænkelser. Men vi kan gøre noget mere for at forebygge, at hændelser overhovedet sker.«

Sådan siger prorektor på KU Bente Stallknecht i forbindelse med den spørgeskemaundersøgelse, som Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) offentliggjorde for nylig.

Undersøgelsen viser, at 1.194 studerende har oplevet uønsket seksuel adfærd på danske universiteter. 37 procent af dem har oplevet krænkende verbale kommentarer af seksuel karakter, og 36 procent har været udsat for uønsket fysisk berøring.

Studenterrådet mener ikke, at det er tydeligt nok, hvad de studerende skal gøre, hvis de bliver seksuelt krænket:

»Rektoratet synes, at KU har gjort rigtig meget. Men vi hører stadig fra de studerende, at det ikke er tydeligt nok, hvor man skal gå hen og hvad man skal gøre, hvis man oplever uønsket seksuel adfærd. Hvis udfordringerne ligger der, så må vi gøre noget ved det, ligegyldigt hvad der tidligere er blevet gjort«, siger forperson Amanda Büchert.

4 ud af 5 ved ikke hvem de skal gå til

Studerende fra Københavns Universitet har deltaget i den nye undersøgelse, men det fremgår ikke, hvor mange KU-studerende, der har følt sig krænket seksuelt. De anonyme studerende beskriver krænkelser, som spænder over grænseoverskridende kommentarer og uønskede berøringer til voldtægter.

Hovedandelen af de krænkede er kvinder. Mindre end 1 ud af 5 ved, hvor de skal henvende sig på universitetet, hvis de oplever krænkende adfærd. Og kun seks procent har talt med uddannelsesinstitutionen om deres oplevelser.

Rektor Henrik Wegener var hurtig på twittertasterne til at fordømme seksuelt krænkende adfærd:

Ikke rar læsning, men det viser med al tydelighed, at der er behov for, at vi som universiteter tager ansvar #uddpol #dkuni https://t.co/7VoeX47LER

— Henrik C. Wegener (@HenWeg) 29. november 2018

Ifølge Bente Stallknecht tager KU allerede ansvar, men der altid mere, universitetet kan gøre. Hendes råd til de studerende er, at de skal huske at sige fra:

»Det er aldrig i orden at udøve uønsket seksuel adfærd. Men budskabet fra mig er, at de studerende skal huske at sige fra. Det allerbedste er at sige fra i den situation, hvor man føler, at ens grænse bliver overskredet. Men jeg ved også godt, at man ikke altid formår at gøre det.«

Retningslinjer hjælper

KU har haft stort fokus på krænkelser de seneste år, fortæller Bente Stallknecht. Blandt andet har der været en del snak om, hvorvidt stereotypiserende udklædning hører til i aktiviteter ved studiestart:

»Det har været omtalt en del for tiden i medierne, at vi har nogle retningslinjer for studiestarten, hvor der blandt andet står, at vi skal skabe en inkluderende studiestart. Det vil vi arbejde videre med og have fokus på at samle op og evaluere på, om den giver de studerende det, som vi ønsker.«

Med det ny KUnet har man også tydeliggjort, hvor de studerende kan få hjælp, hvis de har været udsat for seksuel chikane eller på anden måde er blevet krænket. Og i foråret lancerede SCIENCE en kampagne, der rådgiver de studerende om, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for chikane på studiet. Det var under overskriften ’Over stregen – under uddannelse’.

Den kampagne blev udbredt på alle fakulteter i forbindelse med studiestarten 2018. Og det taler fint ind i den nye undersøgelse fra DSF og Danske Universiteter, som også peger på, at det er i uddannelsens første år, de fleste krænkelser foregår. Derfor synes prorektor Bente Stallknecht, at KU har gjort en del for at tydeliggøre for de studerende, hvad de skal gøre, hvis de har været udsat for krænkende adfærd.

Opgaven bliver nu at evaluere den kampagne. Og fordi den er så ny, har undersøgelsen ikke kunnet tage højde for dens effekt, siger prorektoren:

»Undersøgelsen er foretaget i maj 2018, og der er vores studiestartskampagne ikke ramt endnu. Vi håber på, at kampagne har haft en god effekt. Det vil vi evaluere i fremtiden og finde ud af, om vi skal køre den igen eller gøre noget andet.«

Studievejledningen slår ikke til

De studerende bliver i undersøgelsen bedt om at komme med anbefalinger til universiteterne om, hvordan de kunne håndtere deres oplevelser bedre. De understreger blandt andet, at det skal være klart, hvem man skal henvende sig til på universitetet – og at studievejledningen ofte ikke slår til i de tilfælde. En anonym studerende skriver:

Jeg kan læse i den udsendte mail fra universitetet, at jeg skal henvende mig til studievejledningen, hvis jeg oplever de her ting. Nej. Det kommer absolut ikke til at ske, og det er useriøst at foreslå det som en gangbar måde at håndtere krænkende adfærd. I studievejledningen arbejder mine medstuderende, som kender (og evt. er venner med) netop de studerende og tutorer, som opfører sig krænkende.

Og prorektor Bente Stallknecht kan også godt se problematikken, men hun opfordrer til, at de studerende går til AC-studievejlederne, som er klædt på til at håndtere henvendelser om seksuelle krænkelser:

»På alle fakulteter er der en AC-studievejleder, som ikke er studerende, og som bliver klædt på til at håndtere henvendelser om krænkende adfærd. Det er et vigtigt budskab, at man kan gå til alle AC-studievejledere uanset fakultet. Det vil sige sige, at man kan gå et sted hen med sin henvendelse, hvor der ikke er så stor sandsynlighed for at møde en, man kender.«

Stallknecht peger også på, at de studerende kan gå til KU’s studenterambassadør for at få upartisk juridisk vejledning i forbindelse med seksuel chikane og anden krænkende adfærd, og det benytter et stigende antal studerende sig af.

For lang ventetid

Studenterrådet er enig i, at det er en god løsning, at studerende kan gå til studievejledere på andre fakulteter. Men de undrer sig over, hvor de studerende skal få den information fra:

[…] så skal det gøres mere gennemsigtigt og tydeliggøres, at de studerende også er velkomne til at henvende sig til studievejledninger på andre institutioner

Forperson for Studenterrådet Amanda Büchert

»Hvis man kan det, så skal det gøres mere gennemsigtigt og tydeliggøres, at de studerende også er velkomne til at henvende sig til studievejledninger på andre institutioner,« siger Amanda Büchert.

Generelt mener Studenterrådets forperson ikke, at det er tydeligt nok for de studerende, hvor de skal gå hen, hvis de oplever seksuelle krænkelser. Amanda Büchert har fx ikke kunnet få øje på den kampagne imod seksuel chikane, som Bente Stallknecht fremhæver.

Derfor synes Studenterrådet, at man skal satse mere på netop at gøre det klart for de studerende, hvordan de kan håndtere krænkende oplevelser. En løsning for dem er at øge ressourcerne hos studievejledningerne, som pt. har så lange ventetider, at de kan have svært ved at håndtere henvendelser fra studerende i tide:

»Vi kunne godt tænke os, at der blev afsat flere ressourcer til studievejledninger. Vi oplever, at de er enormt pressede og har meget lange ventetider. Det er meget problematisk, når vi ved, at jo længere tid, der går inden, du fortæller nogen om en krænkelse, jo større bliver sandsynligheden for, at du aldrig får det fortalt.«

Prorektor vil forebygge

Prorektor vil primært fokusere på det forebyggende arbejde i forbindelse med seksuelle krænkelser. En ny studiemiljøundersøgelse i 2019 skal blandt andet indeholde spørgsmål, som specifikt omhandler uønsket seksuel adfærd, så ledelsen kan få data om, hvor udbredt problematikken er på KU og hvor der konkret skal sættes ind.

Hun understreger, at det arbejde skal foregå i samspil med de studerende:

»I det uddannelsesstrategiske råd skal vi til at arbejde med, hvordan vi kan forebygge uønsket seksuel adfærd. Men det er vigtigt, at det sker sammen med de studerende,« siger Bente Stallknecht. Hun peger på, at undersøgelsen viser, at situationer med alkohol øger risikoen for krænkende adfærd.

Studenterrådet er klar til at gå i dialog med ledelsen, men er opsat på, at løsningen ikke ligger i flere sanktioner. Forperson Amanda Büchert udtaler:

»Vi skal indgå i en dialog omkring, hvordan vi får skabt den bedste og sikreste studiestart. Og vi vil presse på for, at der kommer flere ressourcer til dem, som varetager den start. Det er vigtigt for os, at det ikke kommer til at handle om sanktionering, hvor man lægger flere regler ned over de studerende.«

»Der er blevet arbejdet rigtig meget med rusturene«

I undersøgelsen fortæller studerende især om krænkelser i forbindelse med rusture og efterspørger klarere retningslinjer i forbindelse med studiestarten.

Prorektoren peger dog på, at undersøgelsen fra Danske Universiteter og DSF ikke nødvendigvis viser et retvisende billede af situationen på universiteterne i dag. Besvarelserne kan nemlig også komme fra studerende på kandidatniveau, og undersøgelsen afspejler derfor, hvad der er foregået de seneste seks år på universiteterne:

»Der er blevet arbejdet rigtig meget med rusturene på KU de seneste fem år. Jeg tror og håber på, at risikoen i forbindelse med en rustur er lavere i dag end den var for fem år siden.«

Amanda Büchert er enig i den pointe, men vil gerne understrege, at studiestarten altid kan udvikles:

»Det er en vigtig pointe, at studiestarten er noget, som vi hele tiden udvikler og evaluerer på hvert år. Vi har allerede nu rykket os helt vildt meget bare i forhold til to år siden. Men det er en løbende proces, som vi hele tiden skal have fokus på«