Politik

40 år efter studenteroprøret startede på Københavns Universitet, er der måske et nyt på vej. Utilfredsheden ulmer blandt både studerende og ansatte. Denne gang er det ikke professorvældet der står for skud, men derimod universitetsloven fra 2003

I 1968 begyndte studenteroprøret at rulle i Danmark, og mange af forårets begivenheder fik betydning for den universitetslov der blev vedtaget to år senere. 40 år efter oprørets begyndelse tager vi her et historisk tilbageblik i selskab med den daværende studenterrådsformand Christian S. Nissen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har ansat ti kvindelige professorer på halvandet år. Resten af Københavns Universitet har i samme periode kun ansat fire. Hvad kan de på SUND?

KU skal ikke kun satse på forskning i klima - men også på klimabevidsthed i det daglige. Grønt Netværk håber at kunne skabe et miljørigtigt universitet

Debatten om universitetsreformen fra 2003 har ifølge en forskergruppe på DPU været alt for sort-hvid. Universitetet er i konstant forandring, og det er ikke kun politikerne der er ansvarlige for hvor det bevæger sig hen. De ansatte har stadig en rolle at spille

Jobbet som institutleder er svært - måske det sværeste i hele universitetssektoren, lød det flere gange på en netop afholdt konference om god institutledelse

Privatisering og markedsgørelse af universiteterne er temaet for Studenterrådets forårskampagne der netop er skudt i gang. Rådet vil være klar med et modspil når universitetsloven skal revideres i 2009, og de studerende håber at få de ansatte med i protesten mod regeringens universitetspolitik

Samtlige 7.000 medarbejdere har fået folder med ti nye grundprincipper tilsendt med posten. Mange føler sig provokeret

Studenterrådet havde i realiteten allerede besluttet på sin generalforsamling hvilke to studenterrepræsentanter der skulle vælges ind i bestyrelsen

Det Juridiske Fakultet måtte vælge mellem at skære på undervisningen eller den eksterne censur