Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Skattereglerne skåret i pap for studerende

Privatøkonomi — Ret din forskudsopgørelse og undgå skattesmæk. Så let kan det siges. Men lad os bare blive enige om, at det er lettere sagt end gjort. Uniavisen har lavet en hands on guide til dig, der får røde knopper ved tanken om skat.dk. Hvad skal du tjekke, hvor skal du klikke, og hvem kan du lykkeligt ignorere.

9. januar 2019: Denne artikel er en opdateret version af en guide, vi første gang bragte i marts 2016.

A-indkomst, B-indkomst, skat, skat ikke?

Er du typen, der får koldsved, så snart du får øje på dit NemID nederst i pungen? Skyr du kontoudtog, og er forskudsopgørelse et fremmedord? Så er du måske typen, der lige har fået skattesmæk. Og typen, der ikke har råd til at gøre noget ved det.

Her kommer guiden, der hjælper dig til umiddelbar damage control, be- og afkræfter myterne og afmystificerer det rædselskabinet, som er skat.dk.

Skattesmæk behøver ikke gøre ondt

Lad os starte med umiddelbar damage control. Du har fået skattesmæk, og det gør nas på SU-budgettet. Går det væk, hvis du ignorerer det længe nok? Ja, det gør det faktisk næsten.

Hvis den restskat, du skal betale, er under 20.325 kr. (inklusiv renter) behøver du faktisk ikke at betale den nu og her. Har du ikke betalt senest 1. juli 2019, regnes restskatten (inklusiv procenttillæg) bare ind i din skat for 2020. Det betyder at dit månedlige fradrag bliver mindre, og du betaler lidt mere i skat hen over året. Problem solved-ish.

Det koster dig selvfølgelig nogle renter. Efter 1. juli 2019 kan du ikke frivilligt indbetale det, du skylder i skat for 2018. I stedet for renten lægges der et fast procenttillæg på 4,2 procent oven i det, du skylder i skat. Det er, som man siger, dyrt at være fattig.

Hvis din restskat derimod er over 20.325 kr. (inklusiv renter) opkræves den i tre rater i august, september og oktober 2019, hvis du ikke selv har betalt den inden 1. juli 2019.

Hvordan undgår jeg skattesmækket?

SKAT har givet os genvejstasten til en balanceret økonomi. Den hedder ’forskudsopgørelse’. Men det er jo næsten et håbløst projekt for studerende, hvis indkomstmønster bedst kan beskrives som patchwork med adskillige væsentlige mangler.

Så lad os lige tage den. Guiden.

Hvis du kun er på SU

Er du kun på SU, har du det nemt – i hvert fald hvad SKAT angår. SU og SKAT er nemlig gode buddies, der informerer hinanden, når du søger SU eller stopper på din uddannelse. SU sørger for at SKAT ved, at du får penge, og så skal SKAT nok sørge for at trække det skattepligtige beløb.

Hvad skal jeg tjekke her?
Du behøver faktisk ikke tjekke noget her. Hvis du vil være på den sikre side, så tjekker du at tallet ser rigtigt ud i din forskudsopgørelse.

Studiejob og SU

Skiftende studiejob, varierende timeantal og forskellige afregningssystemer får de fleste til at smide håndklædet i ringen. For hvordan skal man lave en forskudsopgørelse, når man ikke engang er sikker på, hvad der skal ske i morgen?

Her er, hvor det oftest går galt: Skattekortet. Og altså ikke det, med en stiplet linje og en rød-og-hvid-stribet slikpose for enden. I voksenlivet er skattekortet en fællesbetegnelse for frikort, bikort og hovedkort.

Dit hovedkort skal bruges der, hvor du tjener mest. Alle andre skal bruge dit bikort. Men hvis du får SU, kan du som udgangspunkt ikke bruge dit hovedkort til andre indtægter.

Hvad skal jeg tjekke her?
Sørg for, at der kun er en udbetaler, der bruger dit hovedkort. Har du forskellige studiejobs, kan du se, om en udbetaler bruger dit hovedkort eller bikort ved at gå ind på skat.dk og logge på TastSelv og herefter søge i ’indkomstoplysninger’. Ønsker du at foretage ændringer i forhold til, om SU’en skal udbetales på hovedkortet eller bikortet, kan du selv rette det. Det gør du ved at gå ind på SU.dk’s forside. Herfra logger du dig på ‘minSU’ og klikker dig ind på ‘skat’ i menuen.

SU-tyven kommer (ikke!)

Der er kun én ting, der gør mere nas end at skulle betale penge tilbage til SKAT, og det er at skulle betale SU tilbage. Derfor er der heller ikke så få vandrehistorier om, hvordan den grumme SU-styrelse har sat studerende i bundløs gæld.

En af de mere sejlivede historier lyder, at hvis man dropper ud af sit studie, så skal man betale sin SU tilbage. Al sin SU. Måske har du hørt den? Lad os lige punktere den myte én gang for alle.

Opfylder du kravet om studieaktivitet, er du berettiget til SU til og med den måned, hvor du afbryder din uddannelse – medmindre du afbryder din uddannelse den 1. i måneden, så er du kun berettiget til SU til og med måneden før, og så får du lov at betale den ene måned tilbage (så lad lige være med det, ikke?).

En anden myte er, at du skal betale din SU tilbage, hvis du ikke er studieaktiv. Den holder heller ikke. Den eneste måde, du kan lide den skæbne, at skulle betale din SU tilbage er, hvis du har tjent for meget.

Hvis  Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (Som SU-styrelsen hedder mere præcist), erklærer dig for studieinaktiv i forhold til SU,  vil din SU blive stoppet måneden efter. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der er to slags studieaktivitetsregler: Der er studiets aktivitetsregler og SU’s studieaktivitetsregler. Det er de sidste, du skal overholde for at kunne blive ved med at modtage SU.

I måneder med SU på videregående uddannelser må du tjene op til 13.375 kroner ved siden af. Det er dit fribeløb. Tjener du mere end dit fribeløb, skal du betale SU tilbage – altså kun det, du har fået for meget (det vil sige forskellen mellem din årsindkomst og dit årlige fribeløb).

Dit fribeløb beregnes i gennemsnit per år. Du kan altså godt give den gas og tjene mere end dit fribeløb bestemte måneder, hvis du bare tjener tilsvarende mindre andre måneder. Vælger du din SU fra i en eller flere måneder, bliver dit fribeløb højere. Her har den søde SU-styrelse lavet en lille regnemaskine du kan bruge til at regne ud hvad dit fribeløb så bliver. Du finder den her.

Hvad skal jeg tjekke her?
Et Excel-ark kan gøre tricket – du skal bare skrive ind, hvor meget du har tjent (før skat) hver måned, og så begynder du først at bekymre dig, når det nærmer sig de 160.000 kroner.

… resten er B-indkomst

Hvis din indkomst ikke falder i ovenstående kategorier er der en god chance for, at det er B-indkomst. Alt, du tjener ved siden af dit faste job er B-indkomst.

Blandt studerende er det typisk freelancegigs, der er en klassisk studietjans. Og en evig kilde til forvirring. Men hvordan er det lige med freelanceindtjening og årsopgørelse?

Hvis du arbejder som freelancer – som for eksempel journalist, oplægsholder, optræder som musiker eller dj, laver konsulentarbejde, driver hobbyvirksomhed eller lignende – bliver du som regel betalt med honorarer.

Honorarer bliver primært udbetalt som B-indkomst, hvilket vil sige, at der ikke automatisk bliver trukket skat af dine indtægter. Hvis du ikke får betaling i B-indkomst ret ofte, kan du bare betale din B-skat med dankort på SKATs hjemmeside.

B-indkomst kan for den fattige studerende næsten føles som en invitation til ikke at betale skat. Men den mulighed kan absolut ikke anbefales.

Nogle freelanceydelser er fritaget for moms. Det gælder for eksempel journalistiske ydelser som artikler til aviser, fagblade, magasiner, ugeblade og andre regelmæssige publikationer. Det samme gælder redigering at ovenstående typer af artikler. Bladtegninger og tekstning af film og tv-udsendelser, hvor oversættelsen er mere fri, er også momsfri.

Tjener du mere end 50.000 kroner årligt på dit freelancejob, skal du momsregistreres og have et CVR-nummer.

Skattesmæk til skattepjæk

Er du hoppet med på bloggerbølgen? Så er der risiko for grimme skattesmæk, hvis du ikke har styr på din skattepligt. Vidste du for eksempel, at du skal betale skat af sponsorgaver? Ligeledes skal alt, hvad du tjener på annoncer, affiliate marketing og sponseringer også indberettes.

Indtjening og værdi af sponsorgaver opgives ligesom honorarer som B-indkomst.

Nu skulle vejen imidlertid være banet for enkeltmandsvirksomheder, nye studiejob og glædelige nyheder til næste forår.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste