Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

»Supersjovt – og lidt nervepirrende« at forske i coronakrisen

Syv projekter fra Københavns Universitet har fået del i Danmarks Frie Forskningsfonds i alt 22 millioner til forskningsprojekter om coronavirus.

Der gik kun lidt under tre uger, fra Danmarks Frie Forskningsfond åbnede for ansøgninger til en ny coronapulje, til midlerne var delt ud.

Fonden modtog 370 ansøgninger, men kun 15 projekter fik en bid af de 22 millioner, der i alt var afsat. Hele syv af dem har base på Københavns Universitet.

Jonas Toubøl, postdoc på Sociologisk Institut, har sammen med kollegaen Hjalmar Bang Carlsen fået lige over 926.000 kroner. Forskerne skal undersøge, hvordan civilsamfundet har overtaget centrale velfærdsfunktioner under coronakrisen, og hvordan den frivillige hjælp kan nå de udsatte borgere, der lige nu mangler den. Det kan være hjælp til indkøb, transport eller noget helt tredje.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Forskerne startede projektet for omkring en måned siden, efter de havde fået en mindre bevilling fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og kun en uge senere gik Danmarks Statistik i gang med at sende deres første spørgeskemaundersøgelse.

Det siger lidt om at forske i en akut krise. Det skal gå stærkt, rigtig stærkt.

»Vildt at arbejde så hurtigt«

Normalt ville forskerne bruge et halvt år på at udvikle en ide, før de søgte midler, så ville de måske vente endnu et halvt år på et svar, og hvis det var positivt, ville de bruge nogenlunde lige så lang tid på at tage det første spadestik.

LÆS OGSÅ: Allan Randrup Thomsen: »Jeg er enormt ræd for at udstille mig selv«

De ville præsentere projektet på instituttet og på konferencer, og de ville gennem feltstudier og interview og grundige gennemgange af forskningslitteraturen sørge for, at de spurgte om det helt rigtige i spørgeskemaerne.

Det er supersjovt og udfordrende – og også lidt nervepirrende

Jonas Toubøl, postdoc, Sociologisk Institut

Forskning er lidt mere dybdegående end en brainstorm i et konsulentmødelokale, som Jonas Toubøl formulerer det, »det er derfor, kvaliteten er så høj«. Men denne gang er tempoet altså skruet gevaldigt i vejret:

»Vi siger normalt, at vi er langsomme, men grundige. Nu skal vi være hurtige og kække,« siger han og griner i telefonen.

»Heldigvis har vi forskningserfaring, der er relevant på forhånd inden for emnet, og nu kan vi også se på vores data, at vi har ramt nogenlunde plet. Men det er helt vildt at arbejde så hurtigt. Det er supersjovt og udfordrende – og også lidt nervepirrende.«

Fra resultater til handling på ingen tid

Midlerne fra Danmarks Frie Forskningsfond er netop målrettet projekter, der kan gøre en forskel i samfundet med det samme. Pengene stammer fra en hastepulje på 150 millioner kroner, som et enigt folketing har afsat til coronarelateret forskning.

LÆS OGSÅ: De første danske coronapatienter har nu fået lovende medicin

»Det, vi har givet nu, er en håndsrækning i forhold til det helt akutte behov. Det er godt at se, at de penge, kommer hurtigt ud at gøre gavn. Rigtig mange forskere har stået klar med gode idéer, som på en konkret måde kan bidrage til at løse den samfundskrise, vi står i lige nu,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe (S) i en pressemeddelelse.

Vi siger normalt, at vi er langsomme, men grundige. Nu skal vi være hurtige og kække

Jonas Toubøl, postdoc, Sociologisk Institut

En gennemgang af projekterne viser, at flere regner med at have data klar inden længe, for nogens vedkommende allerede i maj.

Jonas Toubøl og Hjalmar Bang Carlsen forventer faktisk at modtage data fra deres første store spørgeskemaundersøgelse allerede i den kommende uge. Via forskernes samarbejdspartner, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, kan resultaterne hurtigt gøre gavn for udsatte borgere.

»Vi kan for eksempel finde ud af, hvor der er lommer af folk, der er indstillet på at hjælpe, men som endnu ikke er blevet sendt det rigtige sted hen. Det kan organisationer som Røde Kors bruge, når de rekrutterer på kort sigt,« siger Jonas Toubøl.

»Men vi undersøger også, hvilke grupper der lige nu ikke får den hjælp, de har behov for.«

På længere sigt håber forskerne, at deres undersøgelse kan belyse, hvad det øgede behov for frivillige indsatser betyder for det danske velfærdssamfund, der normalt fungerer ud fra stærke objektive rettigheder og kriterier. Det er viden, som beslutningstagere kan bruge, når de skal udvikle den danske velfærd, også på den anden side af coronakrisen.

Seneste