Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Tre ud af fire internationale studerende har følt angst under coronakrisen

Internationale studerende, der er blevet i København under nedlukningen, har pladen fuld af bekymringer, viser undersøgelse. Deres trivsel er et fælles ansvar, siger institutleder på Antropologi.

Ensomhed, angst og nytteløshed er nogle af de følelser, der fylder mest i en ny undersøgelse om internationale studerendes trivsel under Danmarks nedlukning.

Tre ud af fire internationale studerende har svaret, at de er ængstelige på ugentlig basis. 61 procent svarer, at angsten er vokset efter nedlukningen, og det samme gælder ensomheden, som 63 procent finder forstærket i hverdagen med corona-krisen.

Professor Bjarke Oxlund, institutleder på Antropologi, har været med til at lave undersøgelsen, og han siger, at det især er manglen på socialt samvær, der har stor indflydelse på tallene:

Hvis man bor småt og plejede at bruge store dele af dagligdagen ude i det offentlige rum, har det en meget begrænsende effekt, når det hele lukker ned.

Bjarke Oxlund, institutleder

»Internationale studerende har været isoleret på en særlig måde. Det skyldes, at rigtig mange i deres kontaktnetværk også er internationale. Det har gjort dem særlig sårbare, at mange er rejst hjem.«

Af undersøgelsens 881 medvirkende studerende er 195 taget tilbage til hjemlandet under nedlukningen, mens 18 svarer, at de er taget til et andet land end Danmark.

Måske er der heller ikke så meget at blive for, hvis man »sidder indespærret på et meget lille kollegieværelse og ser hver anden sambo på gangen flyve hjem,« som Bjarke Oxlund udtrykker det.

Månederne med isolation i hjemmet har påvirket de internationale studerendes trivsel i særlig grad:

»Hvis man bor småt og plejede at bruge store dele af dagligdagen ude i det offentlige rum, har det en meget begrænsende effekt, når det hele lukker ned,« siger Oxlund.

LÆS OGSÅ: Vi fulgte to studerende, da de rejste hjem fra udveksling på grund af coronakrisen

Ingen flyafgange, masser af bekymringer

Ud over det skrumpende sociale netværk, siger Bjarke Oxlund, at de studerendes bekymringer typisk skyldes distancen til hjemlandet og den realitet, at man ikke har haft mulighed for at tage hjem:

»Under nedlukningen er al rejseaktivitet indstillet – enten har man besluttet at blive, eller også er man taget hjem. Det er afgjort. Så kan din bedstemor være nok så meget ved at dø hjemme i Spanien. Der er ingen fly.«

Mange internationale studerende kommer fra lande som Kina, Italien og Spanien, der har været hårdt ramt af covid-19.

»Det er jo i sig selv en forstærket bekymring. Det har været svært for de studerende at finde hoved og hale i, hvad de skulle gøre i situationen, når de er langt hjemmefra og ikke nødvendigvis har et stort netværk blandt danskere,« siger Bjarke Oxlund.

LÆS OGSÅ: På udveksling i en coronatid: »Jeg tror stadig, man kan få noget spændende ud af sit ophold«

Et utilgængeligt sundhedssystem

Ifølge undersøgelsen har størstedelen af de internationale studerende (68 procent) opsøgt information om covid-19 via hjemlandets kanaler.

»For at få den helt overordnede forståelse af corona er det jo okay. Men i forhold til hvordan man skal agere i en dansk kontekst er offentlige beslutninger fra andre lande stort set intet værd. For eksempel kan en svensker jo ikke bruge den svenske tilgang i København. Når man lever og bor i Danmark, har man brug for at være opdateret på den danske situation og de danske forholdsregler,« siger Oxlund.

Men vejen til at forstå de danske anvisninger kan være lang, hvis man ikke kommer fra Danmark. Det gælder også, hvis man skal se en læge eller søge psykologhjælp.

Vi skal tage på os, at vi har et socialt ansvar for de udenlandske studerende på vores kurser. De er ikke bare uddannelseskvæg.
Bjarke Oxlund, institutleder

»Hvis man ikke kender det danske sundhedssystem særlig godt, kan det være svært at få information og vejledning om både sygdomme og mentale problemer. Og så er det selvfølgelig svært at følge med, hvis man ikke kan orientere sig på dansk,« siger Bjarke Oxlund.

Desuden skal det tænkes ind i ligningen, at et besøg hos lægen i Danmark kan virke omfattende, hvis en nytilkommet udenlandsk studerende skal navigere rundt i nye serviceydelser, som er tilgængelige på campus i hjemlandet:

»Vores universiteter er særlige, de er jo ikke ligesom amerikanske campus-institutioner, hvor man har et sundhedscenter og alle fornødenheder inden for universitetets mure,« siger Bjarke Oxlund.

LÆS OGSÅ: Angst og ensom i coronaland: »Det er svært at gøre helt normale ting – som at stå op«

Hvad kan universitetet gøre?

I Danmark er sundhedssystemet og universitetet adskilte institutioner. Ville Københavns Universitet kunne tage ved lære af det nordamerikanske system, når det kommer til internationale studerendes trivsel?

»Alene universitetets geografiske spredning ud over de forskellige campusser gør, at vi ikke er en fysisk – eller psykisk – integreret enhed. En sådan forvandling kommer universitetet ikke til at gennemgå over night,« siger Bjarke Oxlund.

Oxlund siger, at forandringer ikke skal ske i den centrale og infrastrukturelle opbygning af universitetet, men derimod i de nærmiljøer – fx institutterne – som internationale studerende (normalt) færdes i på daglig basis.

»Vi skal tage på os, at vi har et socialt ansvar for de udenlandske studerende på vores kurser. De er ikke bare uddannelseskvæg, der kommer ind i folden og så skal ud igen. Det er hele mennesker, som vi ikke kun skal engagere fagligt, men hvert semester bør gøre en indsats for at få inkluderet i det sociale liv på studierne,« siger Bjarke Oxlund.

LÆS OGSÅ: Specialeskriver beder om tid: Jeg bruger mere tid på at være menneske under coronakrisen

Seneste