Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Årsfest — »Universitetet er en krumtap i demokratiet. Helt centralt står den akademiske frihed, som sikrer universitetet en værdi, der ikke kan købes for penge,« sagde rektor til årsfesten, som i år forløb uden protester.
Fredag 8. november løb KU’s traditionsrige årsfest endnu engang af stablen.
Festen har historisk og ved flere lejligheder ageret platform for både studerende og ansatte, der vil tydeliggøre en pointe eller rette direkte kritik mod ledelsen.
Ved årsfesten i 2019 havde en gruppe studerende placeret sig som lig dækket af røde roser foran indgangen til festsalen på Frue Plads. De protesterede mod planlagte sammenlægninger af fag på Humaniora, og Dronning Magrethe måtte kante sig forbi dem, da hun ankom for at deltage i festen.
LÆS OGSÅ: Studerende tog imod dronningen med protestbannere og begravelsesstemning
I 2022 var en række demonstrerende studerende mødt op for at vise deres protest mod den daværende dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Mikkel Vedby Rasmussen. Langs den røde løber havde de studerende placeret sig med kæmpe skilte, hvor slogans som »Fyr Mikkel Vedby«, »Mikkel Fejlby« eller »Genindfør demokratiet« skulle tydeliggøre de studerendes rungende utilfredshed med dekanens ledelsesstil.
LÆS OGSÅ: Demonstration ved årsfest: »Fyr Mikkel Vedby«
Også i år er der en dagsorden, som har fyldt en del blandt en stor gruppe studerende, og som de indtil videre har brugt enhver anledning til at gøre opmærksom på: Nemlig KU’s investeringer og samarbejder med Israel og israelske universiteter.
Men selvom de studerende i år har protesteret højlydt gennem både demonstrationer, en teltlejr, og en decideret bygningsbesættelse, hvor flere studerende blev slæbt væk af politiet, er der ingen studerende, der har fundet vej til årsfesten.
Pladsen foran den imponerende hovedindgang på Frue Plads er tom, men fyldes gradvist af de inviterede gæster, der ankommer til festen: uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), KU’s samlede ledelse, rektorer fra andre universiteter og KU-ansatte, som er mødt op for at fejre universitetet igen i år.
Årets prismodtagere
Guldmedaljer: Albert Kirmanen Clausen og Esther Vitha Ringhof.
Innovationsprisen: Adjunkt Johan Andersen-Ranberg, Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Studiemiljøprisen: Studenterstyregruppen for GymLegene, Institut for Idræt og Ernæring ved studerende Gustav Salskov.
Undervisningsprisen: Studielektor Nenia Zenana, Institut for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.
Traditionen tro deltager en repræsentant fra Kongehuset, i år er det Dronning Mary – et tilløbsstykke for den fremmødte presse, der inden festen koordinerer, hvordan de kan placere sig, så alle kan få det perfekte billede af dronningen.
Før selve programmet går i gang, kører storslåede droneskud på to skærme i salen med KU’s mange forskellige lokationer: Arboretet, City Campus, Skovskolen. Dernæst udskiftes droneskuddene med flotte statistikker – for eksempel, at KU er det femte bedste universitet i Europa.
Salen bliver stille, og en fanfare starter med at spille.
Ind træder Dronning Mary, rektor Henrik C. Wegener og bestyrelsesformand Merete Eldrup efterfulgt af KU’s prorektorer, direktør og hele dekanatet.
Dronningen placeres i en æresloge, og sidder nu klar til at overvære eftermiddagens mange taler, prisoverrækkelser og musiske indslag. Første taler er KU’s bestyrelsesformand, Mere Eldrup, dernæst følger en tale af rektor.
Både Eldrup og Wegener berører direkte den store konflikt, der har været mellem ledelsen og de studerende i år. De studerende har krævet, at KU tager direkte stilling til situationen i Gaza ved at trække deres investeringer fra virksomheder, der opererer på besat palæstinensisk jord, og ved at gennemføre en akademisk boykot over for israelske universiteter.
LÆS OGSÅ: Rektor i stort interview: Derfor vil KU ikke lave akademisk boykot af Israel
»Universitetet er en krumtap i demokratiet. Helt centralt står den akademiske frihed, som sikrer universitetet en værdi, der ikke kan købes for penge. Nemlig troværdighed,« siger Henrik Wegener og beskriver herefter, hvad han forstår ved akademisk frihed.
Det er en »blid kampsport, hvor man kan få det sorte bælte i bevisførelse,« hvor det eneste, der er enighed om er »den fælles søgen efter sandhed.«
LÆS OGSÅ: Rektor: Studenteraktivisme bør følge ‘strømpefods-princippet’
Og hvad så med de studerende, spørger Wegener og konkluderer, at de stadig er på en »akademisk øvebane.« KU har tradition for at være rummeligt, og studenteraktivisme er velkommen, siger han og spørger: Men hvor går grænsen?
Rektor beskriver nu to episoder med studenteraktivisme på KU – begge udført af studenterforeningen Studerende mod Besættelsen. Den ene er teltlejren Rafah Garden, hvor studerende besatte en plæne på Den Hemmelige Have ved CSS. Den anden er episoden i september, hvor maskerede studerende besatte Museumsbygningen, hvor rektoratet har til huse.
»Det endte i et opkald til politiet. Politiet bar og eskorterede de studerende ud på gaden,« siger Wegener og fortsætter:
»Det var en sørgelig dag for KU – og for studenteraktivismen. Og spørgsmålet er også om sandkornene i timeglasset er løbet fra disse blokader i universitetets indre liv.«
Næste taler er Andrias Nolsøe Jacobsen, som læser nanoscience og er forperson for Studenterrådet. Han taler om »universitetets ånd.« Det er »viljen til protest og vores tendens til forandring,« siger han og fortsætter:
»Vores universitet er et middel for forandring i samfundet, verdenen og vores forståelse af den.«
LÆS OGSÅ: Studenterrådet: Hvorfor kæmpede vi ikke hårdere imod reformerne?
Han fortæller, hvordan universitetet de senere år har skullet gennemgå utallige forandringer: Udflytning, afskaffelsen af det sjette SU-år og snart forkortede kandidatuddannelser. Hvorfor gjorde de studerende ikke mere for at kæmpe mod disse forandringer, der ifølge Nolsøe skaber dårligere trivsel. Han stiller selv spørgsmålet i sin tale, og hans bud på et svar lyder:
»Måske er det på grund af mængden af ændringer. Måske på grund af den stress, vi har fået fra førnævnte reformer. Eller måske er det den magtesløshed som vi som studerende og ungdom føler mod det politiske system,« siger han.
Det betyder så meget, fordi det er mine studerende, der har indstillet mig. Der findes ikke noget finere
Nenia Zenana, modtager af undervisningsprisen
Modsat både Eldrup og Wegener berører Andrias Nolsøe Jacobsen ikke den store Israel-Palæstina-konflikt, der har raset mellem de studerende og KU’s ledelse i mange måneder. Uniavisen fanger forpersonen efter årsfesten for at spørge ham hvorfor.
»Jeg forsøgte at nævne det indirekte ved at sætte protesterne i et mere historisk perspektiv. Og så valgte jeg at fokusere mere på uddannelsessystemet, og hvordan man kan ændre præmisserne for det,« siger han.
Konflikten har fyldt meget for mange studerende i år, og både bestyrelsesformanden og rektor italesatte den direkte. Så hvorfor fravalgte I den dagsorden fra Studenterrådets side?
»Det er et svært emne at tale om, så jeg ville hellere tage en tilgang, hvor jeg hintede til det mere indirekte.«
Efter talerne spiller musikeren Claus Hempler to numre, og derefter skal der uddeles et hav af doktorater, æresdoktorater, sølv- og guldmedaljer samt en innovationspris, studiemiljøpris og den store undervisningspris.
Vinderen af årets undervisningspris er Nenia Zenana, som er studielektor på musikvidenskab. En takkevideo løber over en af de to store skærme:
»Det betyder så meget, fordi det er mine studerende, der har indstillet mig. Der findes ikke noget finere,« siger hun i videoen, og da hun tager imod prisen, holder hun sig til hjertet.
Nenia Zenana dirigerer musikvidenskabskoret MUKU, og mens omkring 80 studerende strømmer ind i festsalen fra alle indgange, tager hun skoene af og stiller sig barfodet på en taburet lige ved siden af Dronning Mary.
Hun skal dirigere den kæmpe gruppe studerende gennem to numre. De studerendes stemmer runger gennem hele salen, mens Nenia Zenana kaster sine arme lidenskabeligt op og ned for at guide de studerendes rytme gennem numrene.
Det høster store klapsalver, og Nenia Zenana bukker først mod publikum, så mod dronningen.
Til sidst går dronningen ud til lyden af KU-blæsernes Fanfare, og så er årsfesten slut.