Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

»Der er et utroligt rod i den boligfond«

Boligkvaler — Svensk/østrigske Simone Schopper betaler 9.370 kroner i leje om måneden for to værelser på i alt 40 kvadratmeter - uden køkken, med bad - gennem Københavns Universitets Boligfond. Væsentligt for meget, mener Lejernes LO, der vil indbringe sagen for Huslejenævnet.

Jeg har boet i nogle af de største og dyreste byer i verden, og jeg har aldrig oplevet nogle lignende.«

Sådan siger svensk/østrigske Simone Schopper, der er massespektrometri-analytiker på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.

Hun har skrevet sin ph.d.-afhandling i Lund, været postdoc på ETH Zürich og har blandt andet været på forskerophold på Stanford, men hun valgte at tage til København, fordi proteincentret har ry for at have det nyeste og mest moderne udstyr. På det punkt er hun ikke blevet skuffet.

»Centret og laboratoriet er virkelig blandt verdens bedste,« siger Simone Schopper.

Til gengæld er hun rystet over boligforholdene, servicen og ikke mindst lejepriserne, som universitetets boligfond tilbyder forskere, som man forsøger at lokke til København under navnet Copenhagen Science City – en satsning på at gøre København førende inden for su»Der var støvet overalt, og mikrobølgeovnen var fuld af gamle madrester. Badet er gammelt, rørene rustne, og det lugter klamt og muggent«ndheds- og naturvidenskab.

Der var støvet overalt, og mikrobølgeovnen var fuld af gamle madrester. Badet er gammelt, rørene rustne, og det lugter klamt og muggent.

Simone Schopper

Hun havde hørt, at det var dyrt og svært at finde et sted at bo, så hendes nye arbejdsgiver betalte KU’s boligfond for at hjælpe hende med boligjagten.

Fonden beskriver sig som en uafhængig fond, der hjælper internationale studerende og forskere på universitetet med at finde en bolig. Selv om den altså kalder sig uafhængig, giver hjemmesiden indtryk af, at den hører under KU. Adressen er housingfoundation.ku.dk, og hjemmesidedesignet er som resten af universitetets.

»Jeg stolede på dem, fordi mit institut betalte dem for at hjælpe mig, og fordi det giver indtryk af at være universitetets officielle fond,« siger Simone Schopper.

Klamt og muggent

Det viste sig hurtigt, at det skulle hun ikke have gjort.

Det dobbelte kollegieværelse på 40 kvadratmeter på Nordisk Kollegium på Østerbro med et nedslidt gammelt badeværelse, gamle møbler og intet køkken koster 9.370 kroner om måneden, og dertil kommer en række tvungne gebyrer som 500 kroner for besigtigelse ved indflytning og 250 kroner for at betale lejen til fonden via bankoverførsler, hvilket er eneste mulighed uden et dansk kreditkort.

»Det løber hurtigt op i 10.000 kroner om måneden, mens jeg bor her,« siger hun.

Rengøring og to daglige måltider skulle være inkluderet, men rengøringen viste sig at være nærmest ikkeeksisterende, selv om den tidligere lejer burde være blevet opkrævet et gebyr på 440 kroner per time for rengøring ved udflytning, hvis det ikke var gjort tilfredsstillende.

»Der lå gamle sko, sokker og plastikposer og flød, og tæppet var så beskidt, at jeg endte med at købe et nyt. Der var støvet overalt, og mikrobølgeovnen var fuld af gamle madrester. Badet er gammelt, rørene rustne, og det lugter klamt og muggent. Selv om jeg har klaget adskillige gange, er det ikke blevet rengjort, og rengøringsdamen siger, at jeg selv må gøre det, fordi hun kun har ti minutter,« siger Simone Schopper.

I frustration undersøgte hun, hvad det ville koste at få et rengøringsfirma til at gøre hovedrent, men det ville løbe op i mellem 6.000 og 9.000 kroner.

»Sådan som stedet så ud, har jeg aldrig oplevet før, og jeg har efterhånden boet mange steder i hele verden,« siger Simone Schopper.

På fondens hjemmeside fremgår det ellers, at lejligheden på kollegiet »er velegnet til det modne publikum, der sætter pris på et højt serviceniveau, hvilket betyder, at boligen bliver rengjort, og der bliver serveret tre daglige måltider,« som der står. Teksten (på engelsk) er ledsaget af en række indbydende fotos.

Ifølge housingfoundation.ku.dk er værelserne i Nordisk Kollegium »velegnet til det modne publikum«. Simone Schopper dokumenterede standen ved sin indflytning.
billede:
billede:
billede:
billede:

Fiks det selv

En af de gange Simone Schopper klagede til boligfonden fik hun langt om længe svar fra en ansat på e-mail:

»Jeg kan godt se, hvad du mener med, at vandrørene er rustne i badeværelset, og at malingen skaller af skabet, men det har at gøre med, at det er en gammel bygning og en gammel lejlighed. Det kan godt være sandt, at lejligheden generelt trænger til at blive renoveret, men der er desværre ikke noget sådant i udsigt. Lejlighedens stand kommer til udtryk i lejen. 9.370 kroner per måned med to måltider inkluderet på indre Østerbro er væsentligt under markedsprisen. Du er velkommen til at ordne tingene selv, for eksempel fjerne malingen, der er ved at skalle af og fjerne de gamle skruer, men det er ikke noget som kollegiet vil ordne,« står der i e-mailen.

Hvad de to daglige måltider mad angår, viste det sig også, at boligfonden havde lovet mere end den kunne holde.

Køkkenet har været lukket en måned i løbet af sommeren og også i andre ferieperioder, og som vegetar er der kun salat og brød at finde på menuen fem dage om ugen til aftensmaden. Maden, der indgår som en del af lejen, kan ikke frameldes, og hun forstår ikke, hvorfor hun skal betale, når der er ferielukket.

Simone Schopper understreger, at hun normalt er fleksibel og godt selv kan finde ud af at gøre rent, men hun skulle begynde at arbejde med det samme efter ankomsten til København, og hun vidste, at hun ville få meget travlt med masser af rejseaktivitet. Hun valgte derfor at betale den høje leje og for den ekstra service for ikke at skulle bekymre sig om madlavning og rengøring, mens hun tog hul på sin nye tilværelse.

»Flere af mine kolleger, der selv bor på Østerbro sagde, at det var dyrt, men jeg synes, at det var ok, hvis ellers maden, rengøringen og servicen havde været i orden. Det er kombinationen af en høj pris og utrolig dårlig service, der gør, at jeg føler mig snydt,« siger hun.

Utilfredse studerende

Det er langt fra første gang, at KU’s Boligfond er i søgelyset, fordi lejerne er utilfredse, men tidligere har det været studerende, der har følt sig elendigt behandlet.

I 2016 blev 60 internationale studerende smidt ud af deres lejlighed i utide, selv om nogle havde kontrakter, der gjaldt helt ind i 2017, fordi fonden havde overset, at den ikke længere havde råderet over lejemålene. I 2015 afdækkede Uniavisen, at de studerende blev afkrævet tusindvis af kroner for rengøring på områder, hvor de ikke havde boet.

I en anden sag hævdede tre studerende, at fonden ikke havde fortalt dem, at de, frem for at bo alene, skulle dele en etværelseslejlighed på Østerbro til en samlet leje på over 9.000 kroner.

I 2015 kunne Uniavisen ligeledes fortælle, at boligfonden indlogerede studerende i et kollegium på Krimsvej på Amager, før bygningen stod færdig. De studerende fik to måneders husleje i kompensation, men de slap ikke for at bo på en byggeplads og have håndværkere gående på værelserne.

Fonden opkrævede også rutinemæssigt store gebyrer fra lejerne for at give dem deres egne penge tilbage per bankoverførsel.

Nu indbringer vi Simone Schoppers sag for Huslejenævnet, og så må vi se, hvilke udgifter boligfonden kan dokumentere, der er ved at drive ejendommen. Jeg ser frem til at få en afklaring, da der er et utroligt rod i den boligfond.

Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos LLO Hovedstaden

 

 

Tidligere i år afslørede Uniavisen, at boligfonden har benyttet ulovlige lejekontrakter, hvor der blev opkrævet tusindvis af kroner i gebyrer for ting som administration, møbler og vedligeholdelse. De utilfredse lejere dannede deres egen forening og gik til Lejernes LO (LLO) i hovedstaden. Da LLO truede med at tage Australske Adam Shrimptons sag til Huslejenævnet, begyndte fonden at tilbagebetale penge, men kun til de tidligere beboere, som selv havde klaget. LLO mener fortsat, at fonden på eget initiativ burde kontakte alle nuværende og forhenværende beboere og betale dem deres tilgodehavender.

Ulovlig høj leje

Også i Simone Schoppers tilfælde mener Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos LLO Hovedstaden, at KU’s Boligfond bryder lejeloven, og at der bliver opkrævet en leje væsentligt over, hvad der er tilladt.

Loven er kompliceret, men hovedreglen er, at hvis en bygning er taget i brug før 1991, er der en grænse for, hvor høj huslejen maksimalt må være. Det afhænger af faktorer som lejemålets størrelse, beliggenhed og om køkken, bad og vinduer er moderniseret eller ej.

Da Nordisk Kollegium er opført i 1942, må udlejer opkræve en leje baseret på omkostningerne ved at drive ejendommen plus et tillæg til vedligeholdelse, afkast og forbedringer.

Udlejer må som hovedregel ikke kræve mere end mellem 500 og 700 kroner pr. kvadratmeter pr. år, hvis lejligheden ikke er moderniseret med helt nyt eller nyere køkken og bad.

Er lejligheden derimod moderniseret, må udlejer kræve mellem 900 og 1.100 kroner pr. kvadratmeter pr. år i Aarhus og København. En leje på 500 kroner per kvadratmeter per år vil svare til en månedlig leje på 1.660 kroner for Simone Schoppers dobbeltværelse.

700 kroner per kvadratmeter vil give en leje på cirka 2.300 kroner om måneden. Altså væsentligt under de 9.370 kroner, hun betaler i dag. I beløbet indgår et tillæg for møblement, mad og rengøring, men det er ifølge Jakob Møldrup-Lakjer ikke tilstrækkeligt til at forklare prisforskellen, og det undtager heller ikke boligen fra lejeloven, at der er madordning.

»Vi har tidligere ført sager om lejemål med tvungne madordninger som på plejehjem og i bofællesskaber. Nu indbringer vi Simone Schoppers sag for Huslejenævnet, og så må vi se, hvilke udgifter boligfonden kan dokumentere, der er ved at drive ejendommen. Jeg ser frem til at få en afklaring, da der er et utroligt rod i den boligfond,« siger Jakob Møldrup-Lakjer.

Simone Schoppers lejekontrakt udløber den 31. maj, og hun kommer hverken til at savne lejligheden eller KU’s boligfond. Faktisk kræver fonden, at hun er ude af lejligheden fem dage inden slutningen på måneden mod de normale fire dage, fordi det er en lørdag, hvor kontoret er lukket. Alligevel skal hun betale husleje frem til den 31. maj, siger hun og ryster på hovedet.

Hun har nu købt sig en nybygget lejlighed med balkon i Malmø, og så vil hun pendle til og fra jobbet i København.

»Det kommer til at koste cirka 5.000 svenske kroner om måneden for lejlighed og transport, så det er væsentligt billigere,« siger hun.

Uniavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra KU’s Boligfond, der har stået uden direktør siden Jannie Sonne, der tiltrådte den 1. februar i år, trak sig to måneder senere. Fondens personale henviser til formand Erik Bisgaard Madsen, prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU, men han har hverken svaret på henvendelser per mail eller telefon.

 

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste