Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debatinterview
Bæredygtighed — Sundhedsvæsenet bidrager til et enormt ressourcespild, der i nogle tilfælde gør direkte skade på patienterne, siger professor John Brandt Brodersen. Han efterspørger et paradigmeskifte frem for »lappeløsninger« på medicinstudiet.
For nylig kunne man læse i Uniavisen, at medicinstuderende på den nye studieordning, som trådte i kraft i efteråret 2024, skal have bæredygtighed på skemaet.
Men spørger man underviser og KU-professor i almen medicin John Brandt Brodersen, bidrager den nye studieordning ikke til meget andet end at kradse i overfladen af det, der i hans øjne er kerneproblemet: At der i sundhedsvæsnet foregår et kæmpemæssigt ressourcespild.
I mange år har han beskæftiget sig med forskningsområdet Too much medicine, der blandt andet kredser om begrebet overdiagnostik, som betegner en tendens, hvor lægevidenskaben unødigt gør mennesker til patienter.
LÆS OGSÅ: Fremtidens læger skal klædes på til klimaforandringer
En tendens, der ifølge professoren betyder, at op til 40 procent af alt, der foregår i sundhedsvæsnet i dag, enten er ressourcespild eller til direkte skade for patienten.
»Forskningen er velunderbygget videnskabeligt. Men feltet er underoplyst, underprioriteret og negligeret. Så nu kontakter jeg Uniavisen for at melde ud, at det her simpelthen er vigtigt og noget, vi bør undervise medicinstuderende i,« siger John Brandt Brodersen.
Foruden at være blandt de cirka 500 forskere på verdensplan, som beskæftiger sig med Too Much Medicine og overdiagnostik, underviser John Brandt Brodersen i almen medicin på sidste semester af kandidatuddannelsen i Medicin på KU.
Her dedikerer han i øjeblikket tre forelæsninger til undervisning i
Men ifølge professoren er det slet ikke nok, og flere af de medicinstuderende går ofte forvirrede og frustrerede fra forelæsningslokalet, fordi de bliver bedt om at vende deres syn på, hvad der foregår i sundhedsvæsenet, helt på hovedet.
Det er en historie, som er svær at sælge politisk og i samfundet generelt – for hvem stemmer på nogle, som vil begrænse test og undersøgelser i sundhedsvæsenet?
John Brandt Brodersen, professor, KU
»Det ville kræve mange flere timer at undervise de studerende i det her. Og når jeg fortæller om det, synes de fleste, det er mærkeligt, at de aldrig er stødt på det i løbet af de fem-seks år, de har studeret medicin,« siger han.
Overdiagnostik dækker ifølge professoren også over begrebet medikalisering, som beskriver det globale nords tendens til at se hverdagens problemer i et medicinsk perspektiv.
Det resulterer i, at 30 procent af det, der foregår i sundhedsvæsenet, er spild, mens 10 procent gør direkte skade på patienten, hvis de gennemgår tests og behandlinger, som egentlig ikke var nødvendige, mener John Brandt Brodersen.
Ressourcespildet beskriver John Brandt Brodersen blandt andet som unødvendige tests, scanninger, blodprøver, undersøgelser og behandlinger, som i nogle tilfælde fører til diagnoser og overbehandling til skade for patienten.
Et ressourcespild, John Brandt Brodersen mener, man kan komme til livs, hvis man som læge arbejder evidensbaseret og tager udgangspunkt i patienten og ikke de sygdomme, vedkommende måske kunne have.
I sundhedsvæsnet tester man vel folk, fordi man vil være sikker på ikke at misse alvorlige sygdomme. Er det ikke en risiko, hvis man fjerner al ’unødig’ testning?
LÆS OGSÅ: Fremtidens læger skal klædes på til klimakrisen … én gang årligt
»Risikoen er minimal, til gengæld øges risikoen for skade, hvis man foretager unødig testning. Det handler om, at vi skal have en patienttilgang, som er helt anderledes. Og det kræver, at vi går til medicinfaget på en anden måde. Det er en historie, som er svær at sælge politisk og i samfundet generelt – for hvem stemmer på nogle, som vil begrænse test og undersøgelser i sundhedsvæsenet,« siger han og giver et konkret eksempel på, hvordan overdiagnostik ser ud i virkeligheden:
»I Kræftplan V, som netop er blevet præsenteret af Sophie Løhde (V), lyder fortællingen, at overlevelsesraten for kræftpatienter er steget markant de seneste 20 år. Men man glemmer at nævne, at en væsentlig grund til, at overlevelsen er steget, er, at antallet af kræftdiagnoser samtidig er steget,« siger han og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Studieleder på Medicin: Klart, at seks gange klima er alt for lidt
»Der er tale om en betydelig grad af overdiagnostik. Og overlevelsen hos en overdiagnosticeret patient vil per definition være 100 procent.«
Så nogle mennesker diagnosticeres med kræft, selvom de ikke har det?
»Nej, men du kan have kræft på et celleniveau, hvor du aldrig ville få symptomer eller dø af det. Forskning peger for eksempel på, at knap 50 procent af mænd i vores samfund er overdiagnosticeret med prostatakræft, mens cirka 25 procent af kvinder er overdiagnosticeret med brystkræft.«
Det er problematisk, at ingen danske universiteter har inkorporeret det her i deres curriculum til trods for, at det har været forsket i siden 90’erne
John Brandt Brodersen, professor, KU
Så du siger, at for nogle ville det være bedre, hvis kræften aldrig var blevet opdaget?
»Ja. Hvis ikke de var blevet undersøgt i sundhedsvæsnet, havde de aldrig opdaget eller fået at vide, at de havde kræft. Hvis vi undersøger mennesker med tilstrækkelig mange prøver og scanninger, ville vi kunne overdiagnosticere dem med rigtig mange tilstande.«
De fleste tænker vel, at de gerne vil vide, om de har kræft – uagtet kræfttypens risiko for at udvikle sig dødeligt?
»Ja, det er det typiske lægmandsperspektiv. Og det er meget vigtigt at undervise de medicinstuderende i, at det netop er, hvad de vil møde fra patienterne.«
Står det til John Brandt Brodersen, burde medicinuddannelserne over hele landet implementere et såkaldt evidensbaseret paradigme i pædagogikken og indholdet på medicinuddannelsen.
Han beder med andre ord om en revolution af uddannelsen.
»Jeg synes, det er problematisk, at ingen danske universiteter har inkorporeret det her i deres curriculum til trods for, at det har været forsket i siden 90’erne,« siger professoren og fortsætter:
»Der er kommet et lille kursus hist og en omprioritering af et andet kursus pist. Men det, jeg taler om, er jo, at hele studiet skal gennemsyres af en helt anden tilgang til medicinfaget. Når man taler om ressourcespild og bæredygtighed, er vi jo nødt til at se på, hvad årsagen er til det ressourcespild. Og det er der ingen vilje til.«
Professoren fortæller, at han har forsøgt at fremme agendaen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i flere faglige arbejdsgrupper, men at hans ihærdige forsøg kun er resulteret i »lappeløsninger.«
Den nuværende tilgang til medicin skader både mennesker, samfundet og klimaet. Hvorfor gør vi ikke noget ved det?
John Brandt Brodersen, professor, KU
»Måden, vi underviser på i dag, er forældet. Vi kradser i overfladen, men kommer ikke ind til kerneproblemerne. Jeg synes ikke, vi opfylder vores primære mål som universitet, når vi gennemfører hele medicinuddannelser uden at oplyse de studerende om det her.«
Og når samtalen falder på bæredygtighed, bør sundhedsvæsnet og fremtidens læger kigge kritisk på deres eget fag, mener John Brandt Brodersen.
»Det er selvfølgelig også vigtigt for kommende læger at vide, hvilke nye sygdomme, der vil komme i takt med klimaforandringerne, men hvis man skal snakke bæredygtighed, mener jeg, at vi også burde undervise i de 40 procents spild i sundhedsvæsenet,« siger han.
Det lyder kontroversielt, det du foreslår?
»Måske i en dansk kontekst, men de er foran andre steder i verden – for eksempel på Sydney University eller McMaster University. Den nuværende tilgang til medicin skader både mennesker, samfundet og klimaet. Hvorfor gør vi ikke noget ved det?«
Torben Lykke Sørensen er klinisk professor og studieleder på Medicin. Han anerkender, at John Brandt Brodersen »har nogle gode pointer,« men han synes ikke, at det står i direkte modsætning til, hvad der undervises i på medicinstudiet i dag.
»Lige nu har vi to kurser i klinisk beslutningslære – et på bacheloren og et på kandidaten – som er blevet udvidet i forbindelse med den nye studieordning, og som netop adresserer nogle af de problematikker, John (Brandt Brodersen, red.) fremhæver,« siger studielederen og fortsætter:
»Pointen med de kurser er at gå ind i den kliniske beslutning i samarbejde med patienterne – og på den måde finde ud af, hvilke undersøgelser og test, der skal gennemføres.«
Når en læge skal beslutte, hvilke undersøgelser der skal gennemføres, skal det ske med udgangspunkt i tilgængelig forskning, lægens erfaringer og patientens præferencer, siger Torben Lykke Sørensen:
»Og lige nu har der været meget fokus på viden fra forskning, men forhåbentligt vil der i den kommende tid komme mere fokus på de to andre elementer af evidensbaseret praksis.«
Har John Brandt Brodersen ret, når han siger, at den nye studieordning kun kradser i overfladen hvad angår bæredygtighed?
»Jeg synes, vi gør mere end bare at kradse i overfladen. Men vi skal også huske, at medicinstudiet langt hen ad vejen er at kradse i overfladen, for vi uddanner generalister, som først specialiserer sig efter deres uddannelse,« siger han og tilføjer:
»Vi er fuldstændig enige om, at vi skal behandle patienterne så godt så muligt, og at vi skal bruge ressourcerne rigtigt. Og at det selvfølgelig skal ske med tanke på, at man ikke bare skal teste og undersøge en hel masse, for man kan også komme til at skade patienten.«