Visdomsord til dimittender fra en mand, der kendte til livet

»Kun indsigtsfulde, hjertevarme mennesker kan lære andre noget, som de altid vil huske og elske. Det kan computere og tv ikke.«

Ordene er amerikaneren Kurt Vonneguts, og få forfattere kunne som han udtrykke dyb visdom med simpel sprogbrug og varm, bedstefaderlig humor. Selvfølgelig ikke blot om computere, men om hele menneskets væren i en vaklende verden.

Efter udgivelsen af gennembrudsromanen Slaughterhouse-Five i 1969 blev han en af USA’s mest populære dimissionstalere, og i talerne kom han omkring de store spørgsmål om kærlighed, penge og lykke (samt mindre vigtige spørgsmål som trangen til at putte ting i ørerne).

Så gode var talerne, afholdt i årene mellem 1978 til 2004, at de i en periode af hans liv blev hans primære indtægtskilde. Og i 2013 blev mange af dem samlet i en bog med den lune titel If This Isn’t Nice, What Is?, som er netop de ord, vi mennesker bør mumle til os selv, når vi i glimt bemærker, at vi faktisk er lykkelige.

I bogen kan du læse dig til universel og tidløs livsvisdom – men du kan også vælge at slå genvej ved at læse skribentens oversatte og løst citerede sammenfatning af Vonneguts taler her.

Ensomhed, kedsomhed og familie

»Uanset hvilken alder hver af os har nu, kommer vi til at føle ensomhed og kedsomhed i løbet af den tid, der er tilbage af vores liv. Vi er så ensomme, fordi vi ikke har nok kammerater og slægtninge. Ægteskaber kollapser, fordi vores familier er for små. En mand kan ikke udgøre et helt samfund for en kvinde, og en kvinde kan ikke udgøre et helt samfund for en mand. Vi prøver, men det er ikke overraskende, at så mange af os bryder sammen. Så jeg anbefaler, at alle tilmelder sig alle mulige slags organisationer, uanset hvor latterlige de er, blot for at have flere mennesker i livet. Det er ligegyldigt om alle de andre medlemmer er tåber. Kvantiteten af pårørende af en hvilken som helst slags er hvad vi behøver.

Hvad angår kedsomhed: Det er meningen, at vi skal kede os. Det er en del af livet. Lær at finde jer i det.«

Om generationer

»Vi er alle sammen så tidsmæssigt tæt på hinanden, at vi burde betragte hinanden som brødre og søstre. Jeg har flere børn – syv, for at være eksakt – alt for mange børn for en ateist, i virkeligheden. Når mine børn brokker sig til mig om planeten, siger jeg: ‘Ti stille! Jeg er selv lige ankommet hertil.’

Vi oplever alle mere eller mindre den samme levetid lige nu.«

Om computere

»Jeg håber, at I ved, at computere ikke er bedre venner, eller bedre kan forøge jeres tænkeevne, end spilleautomater. Det eneste de vil have, er, at I sidder stille og køber alt muligt bras og spiller på aktiemarkedet, som var det et spil blackjack. Og kun indsigtsfulde, hjertevarme mennesker kan lære andre noget, som de altid vil huske og elske. Det kan computere og tv ikke.«

Om bøger

»Opgiv ikke bøgerne. De føles så godt – deres venlige tyngde. Sidernes søde modvillighed, når du blader dem med dine følsomme fingerspidser.«

Om blikket for livets varme stunder

»Jeg opfordrer jer til at virkelig at bemærke, hvornår I er lykkelige, og så sige, mumle eller tænke, på et eller andet tidspunkt: ‘If this isn’t nice, what is?’«

Om at skrive

»Første regel: Brug ikke semikolon. De repræsenterer intet andet, end at du har gået på universitetet.«

Sandheden om stor kunst

»I moderne lande bruges kunsten til at forvirre de uuddannede og de magtløse og de fattige. Formålet med museer og koncertsale og teatre og offentlige statuer og så videre er at overbevise almindelige mennesker om, at de er uværdige til at have magt eller tjene mange penge – fordi deres sind og ånd er underlegen. Et bevis på deres underlegenhed er det faktum, at de er ude af stand til at værdsætte stor kunst.

Men de rige og magtfulde keder sig endnu mere ved kunsten end almindelige mennesker. Man skal blot besøge operaen i ethvert land ud over Italien for at erkende dette. De er nødt til at foregive at værdsætte kunsterne for at demonstrere deres naturlige overlegenhed, eftersom de næppe kan demonstrere denne på nogen anden måde. Og jeg har ondt af dem. Jeg er en medlidende mand. Hvor sjovt kan det egentlig være at foregive at elske Rembrandts Aristoteles betragter Homers buste dag ud og dag ind, år ud og år ind? Hvor sjovt kan det være at foregive at elske den tyske opera – eller Tolstojs Krig og Fred, som du ikke har læst, selv om du er russer?«

Om at skabe

»Jeg synes, at I skal vie jeres liv til at skabe noget, som denne planet ikke har haft før. Planeten vil dø, hvis den ikke får det nu.«

Om behandlingen af vores blodsbrødre

»Vi er nødt til at lære at behandle hinanden mere ærligt og åbent, endda med humor. Men vigtigere endnu er vi nødt til at lære at røre. Hvis vi skal blive et stærkt og anstændigt folk, må vi blive slægtninge nu – excentriske slægtninge, måske, men slægtninge alligevel. Blod er tykkere end vand. Lad os tage ved lære af mafiaen. Det er på tide, for resten, at de hvide mennesker i det her land anerkender, at de såkaldte sorte mennesker i det her land faktisk er deres blodslægtninge. Dette kan nemt bevises.«

Om at tjene penge

»Jeg skal fortælle jer, hvordan I tjener penge: Arbejd meget hårdt.«

Om at finde kærligheden

»Jeg skal fortælle jer, hvordan I finder kærligheden: gå i pænt tøj og smil hele tiden … og lær alle ordene til alle de nyeste sange.«

Om at putte ting i ørerne

»Det eneste råd, jeg fik fra min far, var: ‘Stik aldrig noget ind i øret’. De mindste knogler sidder i øret, og ligeså gør balancen. Hvis du går og piller ved ørerne, risikerer du ikke bare at blive døv, du risikerer også at gå og falde hele tiden. Så bare lad ørerne helt være. De er fine, præcis som de er.«